Bag kulissen i Det Kongelige Teaters skrædderi

Kristina Funder Buch er uddannet skrædder hos Susse Thorseng Lærche i København og arbejder nu i Det Kongelige Teaters Skuespilhus, hvor hun primært syr damekostumer til husets 3 scener.

Mit arbejdsrum ser netop sådan ud, fordi det kræver en masse forskellige materialer at lave unikke og funktionelle kostumer. Det er ikke kun nok, at kostumerne er som kostumedesigneren/scenografen ønsker - det er lige så vigtigt, at tøjet fungerer for skuespillerne. Kostumet skal understøtte skuespillerens karakter, hvis rollen er meget fysisk syr vi bl.a. trikotkiler i, så kostumet ikke begrænser skuespilleren fysisk. Vi laver arbejdstøj af den fineste slags.

Jeg deler mit arbejdsrum med en herreskrædder, og ind til for kort tid siden min elev, der lige er blevet udlært. Vi arbejder stort set altid på flere forestilliger på en gang, hvilket sætter store krav til ordenssansen i et mindre arbejdsrum med mange små løsdele. Alt er sorteret og der står beskrevet, hvad der er i skufferne, så det er lettere lige at finde en ny rød knap, som faldt af en skjorte under gårsdagens forestilling

Jeg er utrolig glad for mit arbejde og det faktum, at jeg får mulighed for at bruge mere end blot mine evner som skrædder. Jeg trives godt med at have gang i mange ting på en gang, hvilket mit arbejdsbord for det meste bærer tydeligt præg af. Jeg sørger dog for at have ryddet bordet til jeg går hjem, da vi har rundvisninger stort set hver dag.

Vi er så priviligerede, at vi får så mange dygtige scenografer og kostumedesigner ind i huset, som vi arbejder tæt sammen med. Det er utrolig inspirerende at få nye øjne på, hvordan kostumer kan/skal se ud til hver eneste forstilling, og sundt engang imellem også at blive udfordret på, hvad man troede var muligt. Et eksempel var da vi for flere år siden lavede en Opera for større børn, der hed Den Fiffige Ræv. Her havde kostumedesigneren ladet sig inspireret af origami og derfor foldet alle kostumerne i et lille målestok. Det skulle vi omdanne til kostumer, der kunne springe op og ned af en høj scenografi, det var en udfordrende og sjov opgave.

Jeg kunne nævne mange bedrifter. Bare i denne sæson har vi bl.a. opført klassikere som Erasmus Montanus, Romeo og Julie og lige nu spiller Tove, Tove Tove: en forstilling om Tove Ditlevsen og Cabaret har premiere lige om lidt. Det er en helt særlig følelse at sidde i salen første gang kostumerne er på, og se de kostumer man har arbejdet på så længe få liv og karakter gennem skuespillerne på scenen. Det er stort hver eneste gang.

Det siger næsten sig selv, når man ser rummet. Vores storslående udsigt ud over Københavns havn og Operaen kan godt få én til at stoppe op - især en dag, som den anden dag, hvor det norske skoleskib lagde til med matroser i masterne. Det var et flot syn. Jeg tror dog, at det er sundt at have et roligt vand i baggrunden, specielt i en hverdag med så mange forskellige inputs.