
Japansk kunstner laver små plastikhjem til eremitkrebs
Denne plastikbolig til eremitkrebs forestiller en japansk kirke.
AfDen japanske kunstener Aki Inomata har med sine 3D-print tidligere produceret små bygninger og hjem til de små eremitkrebs. Nu har hun så fået den idé at producere et hjem i form af en kirke, som skal kobles fast til skalddyret. På den måde skal eremitkrebsen bære rundt på plastikkirken, der i den forbindelse bliver en del af krebsens nye hjem.
Læs også: Japansk juvel i Jylland.
Tidligere har Aki Inomata lavet krebse-hjem i andre motiver, og hun har sågar også produceret ekstra skjold til skildpadder. I sit arbejde sikrer Aki Inomata sig, at de skrøbelige skjold ikke lider overlast eller går i stykker, og hendes plastik-boliger fungerer efterfølgende som en ekstra beskyttelse.
Aki Inomata inspireres af arkitekturen i storbyer, og hendes krebse-hjem tager derved udgangspunkt i menneskelige miljøer. Fordi eremitkrebsen vokser, udskiftes dens hjem jævnligt. Selv forklarer Aki Inomata, at netop dette er et billede på menneskers evne til at tilpasse sig samfundet – fx når man flytter, erhverver sig en ny nationalitet osv.
Læs også: Japanske miniature-billeder baseret på hverdagssituationer.