Gaver til ham: 33 originale idéer til, hvad du skal give

Ønsker han sig ikke rigtig noget? Intet problem! Denne liste med gaveidéer til ham er spækket med gode idéer, du kan glæde dig til at give. Fra de større investeringer til de betænksomme små foræringer.

Strømper, underbukser, whiskey og parfume. Klassiske gaver, som de fleste mænd har fået mindst én gang. Men hvad gør man, hvis man gerne vil finde noget lidt mere originalt? Noget, der overrasker og faktisk bliver brugt og husket?

Vi har samlet BO BEDREs bedste bud på gaver til ham, der (tror han) har alt. Her finder du idéer til alle typer – fra cykelentusiasten og globetrotteren til bedstefaren og fodboldnørden.

Er anledningen eksempelvis en fødselsdag, hjælper vi dig også med hele 81 bud på den perfekte fødselsdagshilsen. Er det i stedet fars dag, du forbereder dig på, så finder du selvfølgelig også masser af fars dags gaveidéer her på siden.