Georg Jensen lancerer ny vase-serie designet af Anne Boysen

Buketter er forgængelige, og det har været en stor del af præmissen i arbejdet med den spritnye kollektion.

Hun blev landskendt, da hun medvirkede i DRs program 'Danmarks næste klassiker' i 2020 og har skabt design for prominente brands som Audo (dengang Menu), Erik Jørgensen og Louis Poulsen.

I sommer kunne hun tilføje Georg Jensen til sin portefølje med et kunstværk til væggen, og nu udvides samarbejdet med en helt ny kollektion bestående af 3 vaser.

Vaserne har fået navnet 'Lituus' og er skabt i blankpoleret rustfrit stål og med ét helt særligt fokus for øje.

"Med Lituus ønskede jeg at skabe vaser, der ikke blot har en unik æstetik, men også hjælper blomster med at forblive friske og holde længere tid i vores hjem. Lituus kollektionen blev en måde at fusionere design med lang levetid og mindful living," siger Anne Boysen i en pressemeddelelse.

I det udsendte materiale fremgår det, at designet har til hensigt at "give strukturel støtte til blomster i alle stadier af blomstringen".

Og hvordan så det?

I Anne Boysens fortolkning er den hjælpende, gribende hånd en skrånende cylinder-form, som blomsterne kan læne sig op ad, så de ikke bukker under for tyngde og træthed før tid.

Pssst! Mangler du en gaveidé til kvinden i dit liv, så finder du den på vores liste med 46 gaver til hende.

Vaserne lander 19. februar og koster fra 899 til 1.999 kr.

LÆS OGSÅ