En designer fortæller: Planetplanten

Kaja Skytte ville gøre op med ideen om, at planter kun kunne været i potter. Derfor skabte hun planetplanten - en finurlige og kærligt indspark til den klassiske plante. Få et indblik i processen bag.

HVAD VAR VISIONEN BAG PLANETPLANTEN?

Planteplaneterne som designprodukt er udsprunget fra et kunstprojekt `Gardens´ som jeg har udarbejdet på Statens Værksteder for Kunst. Udgangspunktet for udviklingen af planteplanter stammer fra en rumligt og kunstnerisk installation. I mit projekt med planteplaneterne har jeg blandt andet arbejdet med at udfordre vante tangegange omkring planter. Planter forbindes ofte med jorden og tyngdekraften. De står næsten altid i en potte og på en eller anden flade, gulvet, vindueskarmen, terrassen osv.

Ved at præsentere dem som flyvende små planeter bliver de magiske og skulpturelle, og man kommer til at opleve planterne på en helt anderledes og mere finurlig måde end man er vant til. Med planteplaneterne kan man skabe sit helt eget univers og hænge planter på ubenyttede steder i rummet såsom ved skråvægge, høje loftsrum mm.

HVOR HAR DU FUNDET INSPIRATIONEN TIL PLANETPLANTERNE?

I min arbejdsmetode som arkitekt forsøger jeg altid at afprøve materialer på nye måder. Det er uanset om det er træ, metal eller planter. Jeg forsøger at abstrahere fra hvad det er og i stedet se på, hvad materialet kan i sig selv uden at bekymre mig så meget om facit eller, hvad slutprodukt skal være. Denne tilgang har været den samme til udarbejdelsen af planteplaneter.

Derudover er selve teknikken med at indbinde planter i jordbolde en gammel japansk teknik. Ofte i mit design har jeg skævet til japanerne, deres håndværk, fine enkle streger, inde-, uderum og tilgang til naturen når de arbejde med arkitektur og design. Mine planteplaneter er en forfinet udgave af den gamle teknik og har et mere nordisk look. Samtidig arbejdede jeg i projektet med planteplaneterne med ophængningsmuligheder og det skulpturelle og rumlige aspekt af det.

HVORDAN HAR ARBEJDSPROCESSEN VÆRET?

Selve arbejdsprocessen har været meget omskiftelig. Fra at arbejde med et rumligt kunstprojekt til et designprodukt med mobileophæng mm. Jeg startede med ét udgangspunkt, men endte et helt andet sted end jeg havde regnet med. Som arkitekt og designer arbejder jeg meget intuitivt, og det har bestemt også været tilfældet med planteplaneterne. Processen og de muligheder, som jeg har fået undervejs har ført projektet helt nye steder hen.

Det er bestemt rigtig sjovt at følge produktets udvikling og skulle de gribe de muligheder, som er undervejs. Det er jo en blanding af visioner og reelle muligheder som afgør, hvor man ender. Og en hel masse hårdt arbejde. Efter installationen `Gardens´ blev udstillet i Blackshop i marts og planteplaneterne kom i butikker, blandt andet Stilleben, er det gået hurtigt. Så hurtigt, at jeg nu arbejder fuldtid med planteplaneterne og med at udvikle nye produkter.

HVORDAN ADSKILLER SLUTPRODUKTET SIG FRA DINE FØRSTE IDEER?

Projektet har gennem hele processen beholdt den karakter og det univers, som jeg arbejdede med fra starten. Jeg elsker det magiske forfinede og finurlige i projektet, og som udgangspunkt er det bibeholdt. Det er mulighederne og de udfordringer som jeg har mødt undervejs, som har hjulpet mig med at udvikle produktet. Jeg går sjældent på kompromis med den karakter og æstetik, som jeg ønsker at projektet skal have. Det er der en stor del af arbejdsglæden ligger for mig, og også det som er med til at gøre et produkt genkendeligt - give det sin form og karakter. Alt det som ikke kan forklares rent praktisk. Det mere sanselig aspekt af design og kunst.

HVAD ER FREMTIDEN FOR PLANETPLANTERNE?

Planteplaneter fortsætter. Som de er, i nye udgaver, nye ophæng, kunstinstallationer mm. Mit udgangspunkt er jo, at jeg elsker at bygge ting med hænderne, så det bliver jeg ved med og så må jeg se, hvad der sker undervejs.

Lige nu er der dog to sideløbende spor i mit arbejde. Alt hvad der handler om forretningsudvikling i forholdt til planteplaneterne og så designudvikling og nye ideer. Det skal kunne fungere sammen. Men jeg ser, hvad der sker. Jeg er ikke så bekymret for at tingene ændre sig, der kommer jo altid nye projekter og ideer til.