Eksklusivt interiør-brand kommer endelig til Danmark

Det er allerede en stor succes i resten af Norden.

© Slettvoll

Ny brandstore i København

Det eksklusive, norske interiørbrand Slettvoll har hele 18 butikker i Norden, og nu er tiden kommet til, at vi i Danmark skal have muligheden for at opleve deres design.

Til oktober åbner de nemlig en 550 kvm. stor brandstore i København, hvor der vil være mulighed for at shoppe lige fra sofaer til vaser:

– Vi glæder os utrolig meget til at vise alle vores designs frem for danskerne - og ikke mindst se, hvordan de kan blive en del af de mange smukke danske hjem. Danskerne kan noget helt særligt med indretning og er en stor inspiration for os alle i Norden - og derfor glæder vi os også ekstra meget til at åbne i Danmark, fortæller Live Slettvoll, der er kreativ leder hos designbrandet.

Design med flere muligheder

I Norge er Slettvoll kendt for at indrette hele hjem, hvorfor deres møbler og interiør også er designet med øje for at skabe sammenhæng i hjemmet.

Videre har man tilmed mulighed for at bestille møblerne i præcis det materiale og de farver, der passer ind i sin egen indretningsstil.

Hvis du ikke kan vente til oktober, så kan du gå på opdagelse i deres kollektioner her.

© Slettvoll
© Slettvoll
© Slettvoll