Børge Mogensen Conscious
Mater lancerer en stole- og bordserie designet i 1958 af møbeldesigner og arkitekt, Børge Mogensen. Det er første gang, at et Børge Mogensen-design relanceres i et andet materiale end originalen.
Et nyt bæredygtigt og cirkulært materiale lavet af affald, udviklet og patenteret af Mater, danner stolens sæde og ryglæn.
Designarven
Produktudviklingen er sket i tæt samarbejde med to af Børge Mogensens børnebørn, Emilie Ventujol Mogensen og Sarah Alexandra Moutouh. Den visuelle kampagne bærer også et særligt Mogensen-præg, da det er Emilie Ventujol Mogensen og hendes bror Rasmus Mogensen, der er henholdsvis kreativ ansvarlig og fotograf bag.
Det er på ingen måde en tilfældighed, at de tre børnebørn er dybt involveret i denne kollektion. Emilie Ventujol Mogensen og Sarah Alexandra Moutouh er begge designere og sammen med de fire andre børnebørn, er de langsomt ved at overtage designarven fra deres bedstefar.
Et patenteret kompositaffald
Sæde og ryglæn på den nye stol er lavet af Mater Circular Material, som består af et upcyclet fiberbaseret materiale af affald og plastik som i dette tilfælde også blandes med savsmuld fra FSC-træet fra stolens ben.
Teknologien er patenteret af Mater og kan bruges til at formpresse alle slags møbler. Teknikken gør det muligt for Mater at upcycle industriaffald mere effektivt, og samtidig reducere CO2 udslippet. Til Børge Mogensen Conscious stolen er der brugt industriaffald fra Grohe og BKI Kaffe.
Priser fra 3.495,00 kr.
Du finder stolene her