Manglen på ligestilling inden for møbelkunsten er til at tage og føle på. Bruun Rasmussen vil gerne bidrage til at skrive kvinderne ind i den gængse fortælling om dansk design, og det gør de blandt andet ved at sætte fokus på kvindelige formgivere i dansk designhistorie på deres kommende auktion.
Grete Jalk og de ikoniske skalstole
Grete Jalk er en af dansk designhistories kvindelige formgivere og er repræsenteret på Bruun Rasmussens kommende auktion med et par af sine sjældne skalstole.
"Bow Chair" hedder den iøjnefaldende sløjfeformede stol, som Grete Jalk tegnede for P. Jeppesen. Stolen blev dengang kun produceret i 300 eksemplarer, men er i dag sat i produktion igen. Det er dog et par af de originale eksemplarer, som man kan få fingrene i på Bruun Rasmussens kommende auktion.
Læs mere om Grete Jalks "Bow Chair" her.
Rigmor Andersen og den “Klintske” møbelskole
Selvom Rigmor Andersen i kraft af sit virke som lektor ved kunstakademiet står som en af de vigtigste talerør i formidlingen af den “Klintske” møbelskole, indgår hun også i fortællingen om den manglende anerkendelse.
Hun var i 1920’erne elev af dansk møbelkunsts førsteformand Kaare Klint og blev i 1929 hans mest betroede medarbejder. Dengang var ophavsretten ikke så tydelig, så i praksis var det nok Rigmor Andersen, der ikke blot tegnede skitserne, men også var med i formgivningen af mange af Klints møbler.
Sideløbende med sit arbejde for Klint og i sit senere virke formgav Rigmor Andersen også en række møbler i eget navn. Nedenfor fremgår de af Rigmor Andersens møbler, som vil være at finde på Bruun Rasmussens kommende auktion.
Todelt gateleg spisebord af mahogni med to D-sektioner med opklappelige plader, klædeskab af Oregon pine med to låger, reolvæg af oregonpine bestående af fem bogreoler og skab monteret på sortlakerede sokler, skuffemøbel af oregonpine monteret på sortlakeret sokkel. Se mere her.