26-årige Michala sagde sit job op, for at blive selvstændig - nu lever hun af eget design

Hendes design er både smukt og bæredygtigt.

© MicMic

Både godt for øjet og samvittigheden

26-årige Michala Sloth gjorde for 9 måneder siden noget, som de fleste af os kun tør drømme om. Hun sagde sit faste job op, for at gå efter sin drøm.

Michala Sloth står bag brandet MicMic, hvor hun sælger lædervarer, som hun selv designer.

Hendes produkter er ikke bare pæne og i høj kvalitet, de er også produceret med et godt formål for øje

Med MicMic ønsker Michala at sælge holdbare og bæredygtige læderprodukter, der bidrager til at etablere flere og bedre arbejdspladser i sårbare og ulige områder - og derved skabe en varig og stabil indkomst for flere. Derfor bliver alle MicMics styles syet i tredjeverdenslande, hvor arbejdet med at producere varerne gør en stor forskel i lokalsamfundene.

Michala Sloth har nu produktioner i to lande, Etiopien og Indien.

Hun har særlig udvalgt mindre værksteder og fabrikker med gode forhold. På én af værkstederne i Etiopien er 50% af de ansatte udsatte personer, der ellers ikke havde mange muligheder for et godt arbejde - f.eks. tidligere sexarbejdere. På værkstedet bliver de uddannet og oplært og får en fast, stabil indtægt.

© MicMic

Drømmen om at gøre en forskel

Som barn flyttede Michala Sloth med sine forældre til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Cambodja er i dag ét af de fattigste, mest korrupte og mest landminebelagte lande i Asien.

I kraft af sin opvækst, har hun derfor oplevet fattigdom på nærmeste hånd - og på en anden måde end de fleste andre danskere.

– Det er svært at få en ægte fornemmelse af, hvordan de lokale lever, eller overlever, på ferier. Men når man bor i et land, opdager man, den virkelighed de kæmper med, fortæller hun.

Derfor var det ikke kun en drøm om at blive selvstændig, men også en drøm om at skabe en virksomhed med et stort socialt ansvar, der trak i Michala.

– Jeg kunne godt lide mit job i reklamebranchen, men jeg følte ikke, at jeg gjorde den forskel, jeg drømte om. Jeg legede faktisk også med tanken om at arbejde herhjemme i perioder, og rejse ud i verden og arbejde med velgørenhed i andre perioder.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, at det lige så godt kunne have været mig, der var født ind i fattigdom. Jeg ville uundgåeligt tænke: “Kan I ikke hjælpe mig?” Og det kan vi jo godt!

Så i virkeligheden var valget ret nemt.

– Jeg var bange for, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke gik all in, fortæller Michala Sloth.

© MicMic

Hands on læring

– Det er hårdt arbejde at styre en produktion gennem små faciliteter. Selvom de f.eks. er dygtige til at sy og har læder i højeste kvalitet, kan det være, at de aldrig har sendt pakker til EU før. Det er en stejl læringskurve for både dem og jeg.

Og så er der stor forskel på de to lande, hun har produktioner i.

– De indere jeg arbejder med, er meget punktlige, hvor i Afrika er alting “African time”, også selvom man har et forretningsmøde. Det vil sige, at de aldrig er til tiden, og så må man bare vente på at de dukker op eller ringer. Sådan er kulturen, fortæller hun.

Der kan også være forskel på, hvor man skal være hård, og hvor man skal være lidt blødere - hvad der er vigtigt at have kontrakt på, og hvor man ikke behøver kontrakter.

– Jeg er kun mig, så jeg lærer alting hands on gennem egne oplevelser og erfaringer. Men jeg lærer noget nyt hver dag, og det er vigtigt for mig.

© MicMic

Crossover taske

Cala Millor, 650 kr., MicMic.

© MicMic

Bæltetaske

Siem, 849 kr., MicMic.

© MicMic

Crossover lædertaske

Ella, 899 kr., MicMic.

© MicMic

Computer sleeve

Kiri, 580 kr., MicMic.