Husene er forbundet af en tilbygning, som var en svær opgave at udføre for arkitekterne.
Af
Som en elegant detalje er de to gamle huse og det nye orangeri hægtet sammen af et smalt glasparti, så højdeforskellen mellem de to huse udjævnes. Kunst i form af en sort granitskulptur får gårdrummet til at blive mere spændende og eksklusivt. Skulpturen er et arvestykke.
Med en stram moderne tilbygning har denne familie samlet to sommerhuse fra 1800-tallet til et visuelt hele. Oveni har de løst et pladsproblem og fået et nyt lyst rum i orangeristil.
I Rørvig i Nordvestsjælland har en familie på raffineret vis forbundet et gammelt fiskerhus og en staldbygning gennem en arkitekttegnet tilbygning. Ud over at skabe et moderne element skjuler tilbygningen højdeforskellene mellem de to huse, som den er forbundet med gennem glasvægge på hver side.
Rørvig i Nordvestsjælland er noget helt særligt for mange københavnere, som kan finde landlig ro kun halvanden time væk fra hovedstaden – også selvom området omkring Rørvig Havn med en fiskeforretning og små butikker er velbesøgt i sommerperioden. Rørvig er ikke sofistikeret som Tisvilde, men derimod stedet for børnefamilier og pensionister med hang til netop det mere landlige. Og skulle man ønske sig mere byliv, er den gamle købstad Nykøbing Sjælland lige om hjørnet.
I området omkring havnen ligger en del ældre fiskerhuse fra midten af 1800-tallet, og deriblandt findes dette let renoverede fiskerhus med en staldbygning og en ny tilbygning. Grunden er lang og smal og med både skov, engareal og strand. På strandengen tørrede fiskerne i gamle dage deres garn, mens man i stalden havde en enkelt ko eller gris samt høns.
Et gammelt æbletræ er blevet inddraget i gårdrummet, hvor det står i midten og skygger som en parasol.
Der er lavet en loggia, der er en overdækket gang på 1,5 m, som er et charmerende sydlandsk element, som sørger for, at man kan komme tørskoet ind i huset. Her er også lavet en niche med en siddeplads, hvorover der hænger et keramisk Jais Nielsen-relief.
I mange år har hovedhuset på 87 m2 været sommerbolig for en familie på fem. Staldbygningen på 55 m2 blev sat i stand for at skabe værelser til de ældste børn.
Begge huse var bundet sammen af en mur med en port, som man entrerede ejendommen igennem. Idéen med at hægte de to huse sammen opstod, da pladsen til børn og mange børnebørn blev for trang.
Da familien altid havde drømt om et orangeri, var det den tanke, der blev bærende for den nye tilbygning på 48 m2, som er tegnet af arkitekten Lars Frank Nielsen, som tidligere var hos 3XNielsen, men som nu har sit eget designfirma, Onen.
LÆS OGSÅ: 14 af de smukkeste orangerier.
Klare farver og en enkel møblering får møblerne til at virke skulpturelle i udestuen, hvilket ses her med en gul stol og dekorative grønne flasker i baggrunden.
Da de to oprindelige huse hverken havde samme højde eller hældning, var sammenkoblingen af dem en svær opgave, og familien havde inden da rådført sig med tre arkitekter, som ikke havde kunnet løse opgaven.
Problemet blev løst ved at holde den nye tilbygning fri af de to gamle huse ved at lave en glasspalte som forbindelsesled på hver side. På den måde er der skabt et transparent udtryk, hvor glasspalterne både opfanger skævhederne og får forbindelseshuset til at ligge frit som et selvstændigt hus, ligesom de to andre huse også står mere rent for dem selv på grunden.
Tilbygningen ses her fra strandengen med hovedhuset til venstre og gæstehuset, den tidligere staldbygning, til højre. Terrassearealet blev udvidet, så det flugter med fiskerhusets udestue, som også blev fornyet under renoveringen. August-æbletræet danner en naturlig parasol for spisegruppens organiske former som Vegetal-stole fra Vitra og Container Table fra Moooi.
En gammel, faldefærdig veranda blev revet ned og erstattet af en udestue i samme stil. Herfra er der direkte adgang til strandengen og havet. Et mønstret tæppe fra Nanimarquina danner et farverigt underlag for et lyst Alvar Aalto-spisebord og armstole fra Halifax tegnet af Antonio Citterio. Glaspendlen er fra Flos, og det røde sidebord er fra Zanotta.
Udtrykket i tilbygningen er moderne og enkelt, og den er placeret som en kasse, der skyder sig ind imellem de to huse. Idéen var nemlig også at skabe en loggia, som er et charmerende overdækket indgangsparti, der sørger for, at man kan komme tørskoet ind i ejendommen.
Gulvfladen er et rustikt betongulv, som er valgt for at matche staldbygningens, som bygningen ligger i niveau med, mens det var nødvendigt at indsætte et par trin op til hovedhuset.
I forhold til at forfølge idéen om et orangeri er der sat et smalt ovenlys ind for at skabe et jævnt lysniveau i rummet, ligesom der er en glasfacade mod havet. Tilsammen danner de tre huse et indre gårdmiljø, som er blevet betydeligt udvidet, ligesom et gammelt æbletræ blev indtænkt i midten som et visuelt vigtigt element i hele gårdrummet.
Det er helt i tråd med tidligere tiders danske klassiske gårdtyper, hvor de trelængede gårde havde et træ i midten, ofte omkranset af bænke. Her bliver det nu brugt som parasol på varme dage over moderne havemøbler.
Familiens fælles arbejdsrum er møbleret spartansk og med en rød tråd i indretningen i form af møbler, der matcher møblerne i udestuen. På den måde kan man samle og sætte alle bordene sammen, når den store familie mødes. Daybedden Alfa er fra Zanotta, og det store maleri Wood er af Morten Buch.
Et ældre Ikea-køkken er udskiftet med et mere rustikt i træ fra Svane Køkkenet. I sin form trækkes køkkenbordet videre ind i spiseafdelingen, men med en mindre dybde, så det kan fungere som et slags anretterbord. Et sofabord med en marmorplade fik nye ben og tjener nu som en mere intim spiseplads, der er omkranset af Spaghetti-stole fra Alias.
Blandt de hvide højskabe er der lavet en niche, hvor der er monteret en marmor-plade, der bryder de lyse linjer. Fotokunsten med levende, blå farver er af den japanske kunstner Araku.
Trappen fra 1880’erne til førstesalen er stadig helt intakt og ganske velholdt. Rummet foran en trappe kan hurtigt blive et gennemgangsrum, men her er det indrettet med Alvar Aalto-småborde, en hvid arvet lænestol og en Harbo Sølvsten-stol for at skabe en hyggelig stemning.
Trappen fra 1880’erne til førstesalen er stadig helt intakt og ganske velholdt. Rummet foran en trappe kan hurtigt blive et gennemgangsrum, men her er det indrettet med Alvar Aalto-småborde, en hvid arvet lænestol og en Harbo Sølvsten-stol for at skabe en hyggelig stemning.
I opholdsstuen i gæsteafdelingen i staldbygningen dominerer en stor, stribet sofa fra Gubi rummet. Det markante tekstil er designet af Raf Simons og er fra Kvadrat, og lige så iøjnefaldende er en orange filtløber fra Ruckstuhl. Nanna Ditzels Trisse-taburet fra Snedkergaarden fungerer som et praktisk og mobilt sidebord, der er lige så skulpturelt som den høje standerlampe Luminator fra Flos. Stolen er en Harbo Sølvsten, som er blevet betrukket mange gange gennem årene.
Grunden er lang og smal og rummer både skov, engareal og strand.
Den nye tilbygning i orangeristil fungerer som et stort fællesrum, og det er stedet, hvor alle søger hen. Lys er tænkt ind med store vinduespartier og ovenlys. Det rå betongulv matcher gulvet i den tilstødende staldbygning, som tilbygningen er i niveau med. Det kvadratiske spisebord med tykke marmorben er et ældre bord fra Cassina tegnet af Ettore Sottsass i 1980’erne. De lyse, sæbebehandlede træstole er fra Thonet, mens pendlen er tegnet af Louise Campbell for Louis Poulsen. Bagerst i billedet ved staldlågerne står en original Alvar Aalto-lænestol fra 1930’erne.
I staldbygningen træder man først ind i et stort fællesrum, som også er stedet, hvor der bliver ordnet planter, og hvor alle havetingene er. Boffi-vasken i Corian er fra Flisegalleriet Hesseldahl, og armaturet er et Vola. Med flotte urtepotter og krukker i mange størrelser og materialer er der skabt dekorativt liv i reolen.
Alvar Aalto-bænken var oprindeligt i lakeret træ, men har fået nyt liv med noget hvid maling.
