Du danske sommer

For ni år siden bestod haven af udtjente træer og en vissengul græsplæne kun brudt af knoldet jord.

- Udover de gamle træer var intet over en meter højt. Det lignede en kom- munal parkeringsplads, fortæller designeren Henrik Hviid om sit første ind- tryk af den sommerhusgrund, han købte sammen med ægtefællen Flemming. I dag ser man omgående sceneskiftet: Græsplænen er velplejet og mørkegrøn, bedene farvekoordinerede, så de skifter udtryk hele sæsonen og sam- tidig står flot til det havblå og hvide træværk. Det er med andre ord en dansk sommerdrøm, et feriehus af de helt særlige. Adressen er Hornbæk, ikke i den mondæne og mest eksponerede del, men tilbagetrukket på en stille sidevej. Det var her, nogle af landets første rekreative områder for velstillede københavnere og kunstnere blev etableret i slutningen af 1880’erne. Her er kuperet terræn, smukke strande og et lys, der minder om skagens. Klassisk, dansk sommer, som ikke findes tilsvarende i nogen anden del af verden. Fra vejen syner huset ikke af meget og er afskærmet bag en høj bøgehæk. Mod haven folder det sig derimod for alvor ud. i bogstavelig forstand via flere sektioner af terrassedøre, der åbner op mod et mørkt malet trædæk.

Henrik Hviid har forstand på at iscenesætte. Han er uddannet buntmager og nu indehaver af sin egen kjolesalon, og hans metier fortsætter ud i den fine, klassiske have, som omgiver huset. staudebedet er noget af det mest velassorterede, man kan forestille sig i et sommerhuskvarter - med bl.a. scabiosa og Campanula i skøn forening og mere end 40 sorter af historiske, engelske roser. ingen af blomsterne er tilfældigt udvalgt og placeret, alt er planlagt. som en royal robe. På træterrassen fortsætter iscenesættelsen. Med velkomponerede tableauer af hurricanes og krukker. Men der er også plads til en dækstol og et stort spisebord. De tidligere ejere valgte heldigvis at lade birketræet stå og byggede terrassedækket rundt om det. I dag giver det svalende skygge om eftermiddagen, når solen står lige på.

Kvarterets historie er også klassisk: I midten af 1950’erne købte en lokal tømrermester en stort stykke jord og udstykkede det til otte matrikler, som han bebyggede med små huse. Da Henrik Hviid købte sommerhuset, havde den tidligere ejer udvidet det fra 43 m2 til 120 m2 i ét hug. Han fik hjælp af en arkitekt, der lavede en fin og gennemtænkt løsning. - Jeg kan faktisk rigtig godt lide den fornemmelse, at huset ikke ser ud af noget særligt, når man ankommer til det. Bare et anonymt, træbeklædt som- merhus. Men når man går rundt i huset, sker der noget, siger Henrik Hviid. Og det har han ret i. Huset er større end ved første øjekast, og der er langt højere til loftet, end man forestiller sig. Særligt det indbydende køkkenalrum, som faktisk er det oprindelige hus, er noget ud over det sædvanlige. Ikke fordi køkkenet i sig selv er luksus, eller møblementet er ekstravagent. Men fordi det har et sublimt lysindfald og ganske enkelt er indbydende. Parret har valgt at male alt træværket hvidt indvendigt. I de fleste rum er både vægge, lofter og gulve malet gnistrende hvide, og det endda med højglans, så lyset virkelig kan få frit spillerum.

De hvide flader danner et lærred for det farvestærke interiør. Sovesofaen i blå velour, den grønne lænestol i forstuen, de dueblå spisestuestole, den snorlige række af søgrønne lerkrukker på en høj hylde i spisestuen. Der er intet luksuspræget ved indretningen, men ejerne har også den holdning, at et sommerhus skal være et afbalanceret, roligt sted. Den helt store vedligeholdelse foregår til gengæld i haven, der løbende skal beskæres, luges og trimmes i sommerhalvåret. Men det er en hobby, som Henrik Hviid nyder, ligesom han elsker at kreere en smuk kjole til en gallafest. Og udover det dekorative er der også blevet plads til en velassorteret køkkenhave, som skal have jævnligt besøg af lugejernet.