Betonsommerhus i øjenhøjde med havet

Sand, vand og småsten ”vokser op” og bliver til en fast form. Det bliver til et hus.

Skyderdør åbner køkkenet mod havet

Ved det indendørs køkken kan den store glasskydedør skydes til side, så man kan arbejde på begge sider af køkkenbordet. Også når det regner, fordi man er beskyttet at tagudhænget.
Bygherren er ivrig lystfisker, så selvfølgelig er der også et enkelt udekøkken, hvor alle kan stå og rense fisk.

I øjenhøjde med havet

Stuen er sænket nogle få trin så man sidder i øjenhøjde med horisonten, samtidig med at man kan kigge ud igennem den knitrende ild i pejsen. Stue og køkken er adskilt af en reolvæg i beton der nærmest rejser sig op gulvet. En lille hems over stuen giver mulighed for en ekstra soveplads.

Beton kan tåle at ligge ude om natten

Beton har den oplagte egenskab, at det kan tåle at ligge ude om natten, og derfor kan vi få det samme gulv udenfor som indenfor. Dermed er materialet med til at formidle en blød overgang mellem ude og inde, som er en husets vigtigste principper.

De to bygningskroppe er inspireret af to sejlskibe der sejler i hver sin retning.

Himmel og hav står i et

Når himmel og hav står i et, kan vi ikke adskille himlen fra havet. Det bliver en og samme dynamiske bevægelse. På samme måde udtrykker de to bygningskroppe en og samme bevægelse: Tag folder ned og bliver til væg, der folder hen og bliver til gulv, der føres med ud og bliver til et terrassedæk. Og den figur, de danner, får bygningskroppene til at ligne to sejlskibe, der sejler i hver sin retning.

Tekstilet der filtrere lyset på den blødeste måde, låner af laksens skel og vil glimte svagt i lyset fra havet.
Tekstilet er udviklet i samarbejde med professor Mette Ramsgaard Thomsen og er støtter af Dreyer Fonden.