Se lejligheden i den gamle nedlagte blyantsfabrik i København

Læg mærke til det knivskarpe, sorte køkken, der er designet ud af IKEA-skabe.

Martina Hunglinger

— 02. februar 2021

Tekstilkunstneren Hanne Gaard Grønlund, som bruger kunstnernavnet Hanne G, bor i en gammel nedlagt blyantsfabrik i København sammen med sin mand, Nicolay, og hunden Blomst. Både i sit hjem og i sin kunst bygger hun bro mellem tradition og modernitet, og i den proces ser man altid hendes refleksioner over bæredygtighed. Lejligheden fungerer som et multifunktionelt sted, der rummer familiens bolig, kontor og showroom. Farveskalaen i Hannes værk Relief blander sig med trævæggens synlige årer, samtidig med at det tilføjer struktur til den ellers hvide og glatte overflade.

Den gamle blyantsfabrik ligger centralt på Islands Brygge i København, og den rummer både bolig og erhverv. Hanne og Nicolay har bibeholdt elementer fra den tidligere industri, som giver en rå, industriel kant til deres interiør. Under renoveringen blev lejligheden suppleret med udgang til to balkoner, som både skaber et fantastisk lysindfald i stuerne og bibringer lejligheden en ekstra optisk dimension.

Tekstilkunstner Hanne G's kunstfærdige hjem i den gamle blyantsfabrik

Hos tekstilkunsteren Hanne Gaard Grøndlund handler indretningen om at få teksturer og materialer til at spille sammen, så hendes bolig virker imødekommende.

På naturligvis blandes hårde industrielle markører med bløde tekstiler og et underliggende fokus på bæredygtighed og på at trække fortiden ind i nutiden.

Kom med på besøg i et kunstnerhjem, hvor der findes en mening med alle designvalg.

Den store luftige stue er fuld af blikfang som en skulpturel Arco-lampe designet af Achille Castiglioni og et lysende sofabord, Ilumesa, af Verner Panton for Louis Poulsen samt et farvet pudehav fra Hay. Alligevel blender objekterne harmonisk ind i den bløde, hyggelige atmosfære, som er skabt af en lyseblå sofa fra Bolia. Over døren hænger et værk af Hanne G.

Parret har arbejdet hårdt på at nå ind til den originale fabriksdørs udtryk, og i den proces måtte de fjerne mange lag maling. I dag er den med til at underbygge et industrielt element i lejlighedens atmosfære.

Lejlighedens åbne planløsning skaber en rummelig fornemmelse og et fint flow mellem køkken-alrummet og stuen, som underbygges af rummets længde. Spiseområdets træmøbler tilføjer varme til rummet, men også minder fra Hannes barndomshjem, for spisebordet er lavet af Hannes far, der var arkitekt, og de ikoniske Y-stole af Hans J. Wegner er arvestykker. Da tanken om det industrielle er gennemgående i indretningen, har parret valgt pendlen Louisiana, der er designet af Vilhelm Wohlert,

© Mads Mogensen

Flow i hjemmet

I en gammel blyantsfabrik ved Københavns Havn på Islands Brygge bor tekstilkunstner Hanne Gaard Grønlund og hendes mand, Nicolay, der er ejer af motion design-firmaet Timeline.

Når man træder ind i parrets 170 m² store lejlighed, bliver man mødt af højloftede rum med masser af blikfang i form af designobjekter, kunst, smukke industrielle gulve og store glaspartier.

Hanne G, som hendes kunstnernavn lyder, og Nicolay sætter begge design højt, men deres stil ligger ikke inden for en særlig retning. Det, der derimod er vigtigt for dem, er, at der er et flow i deres hjem, og at det virker imødekommende.

Det multifunktionelle fylder i parrets indretning, hvor kontoret, der også er møderum og gæsteværelse, diskret er afskærmet fra stuen med en glasvæg, som kan lukkes helt af med gardiner, der er lavet af Arne Aksel med stof fra Kvadrat. Det er en god måde at opdele et rum på, hvis man ikke vil gå på kompromis med rumfornemmelsen. Lænestolen Svanen, der er designet af Arne Jacobsen, samt Den Spanske Stol, der er designet af Børge Mogensen, skaber et skulpturelt element, der kan nydes i begge rum. Hjemmet er fuldt af historie, og således er den persiske løber også stedet, hvor Hanne tog sine første skridt.

© Mads Mogensen

Multifunktionalitet

– Vores indretning er baseret på en idé om at skabe åbne og gæstfrie rum – vores hjem skal være et sted med diversitet, som kan
fungere for en familie, som et kontor, et ekstra kreativt studio og showroom og et sted, hvor jeg kan afprøve min kunst, siger Hanne.

Hun elsker det multifunktionelle i lejligheden, og Nicolay forklarer, at den store lejlighed samtidig virker intim og hyggelig, fordi man i hvert rum kan lukke skydedøre og trække gardiner for, så man kan skabe små oaser, samtidig med at man bevarer den åbenhed, som de begge holder meget af.

Det enkle skrivebord designet af George Nelson i 1958 for Vitra og kontorstolen EA 108, der er designet af Charles Eames i 1950, er lige i tråd med Hannes ånd, fordi det er tidløst og på den vis bæredygtigt. Værket Grid er af Hanne G.

Parret har brugt meget tid og energi på at vælge materialer for at skabe den rette fornemmelse. De har bibeholdt lejlighedens originale gulve og søjler som vidne om bygningens industrielle fortid, og samtidig har de valgt at bruge kontrastfulde materialer, som et lakeret sildebensparketgulv i køkkenet ved siden af de originale rå betongulve. På samme måde er krydsfinervæggene med synlige årer og et blødt udtryk også sat op mod lejlighedens rå glasvægge med metalrammer. De store tekstilskulpturer, The Duet, er skabt af Hanne G.

Fortiden bevares i nutiden

– Når vi hører musik på vores højttaler i stuen, kan man høre lyden helt ned til vores soveværelse i den anden ende af lejligheden,
hvilket viser, hvor åben lejligheden er, forklarer Nicolay om det gamle fabriksrum.

Blyantsfabrikken er bygget omkring 1924, og den er i dag lavet om til en bygning, som rummer både private boliger og erhverv.

– Eftersom vi bor i en gammel fabrik, ville vi gerne bevare fornemmelsen af det industrielle gennem så mange tegn på fortiden som muligt. Men stadigvæk med måde, så vi har gemt kabler og rør, men ladet søjler og de rå lofter være eksponeret samt beholdt de originale betongulve, vinduer og nogle af dørene fra den gamle fabrik. Gulvene er kendetegnet ved at have en særlig patina, som er svær at imitere, for der er mærker, hvor de tunge maskiner har stået.

På den måde fortæller de en historie, som gør dem uvurderlige og til et essentielt element i det overordnede interiør, fortæller parret, som ville have resten af boligen til at komplementere gulvenes uperfekte skønhed.

I den store åbne stue er der skabt et læsehjørne med en Eames Lounge Chair designet af Ray og Charles Eames og et Trissebord designet af Nanna Ditzel. Hannes barndomsreol i kirsebærtræ, som hendes far designede i 1960’erne, skaber sammen med trævæggen et varmt element i indretningen.

Bløde farver holder deres indtog i soveværelset med brunrødlige gardiner, der både bruges til at skærme med og som rumdelere, der er en effekt, som er brugt over hele lejligheden. Hanne G’s Relief i soveværelset fungerer både som en ikonisk,
kunstnerisk dekoration og som akustikvæg.

Harmonisk samarbejde hos parret

Under renovationen fandt Hanne og Nicolay ud af, at de supplerede hinanden perfekt. Mens Nicolays opgave var at styre byggeprocessen, stod Hanne for indretning, design og dekorationsdelen. Hannes styling i lejligheden er kunstnerisk med et touch af humor. Hun blander gerne gammelt og nyt design for at bringe fortiden ind i nutiden.

Fx er køkkenvæggen muret af genbrugssten fra seks forskellige huse. De fleste af de dekorative ting som skulpturer, installationer og vægkunst er skabt af Hanne G, for hun bruger sit hjem som et kreativt værksted til at teste sin kunst.

Forskellige materialer spiller smukt sammen og udgør et nærmest kunstnerisk hele i dette multifunktionelle rum. Krydsfineren til venstre er bagvæggen til kontoret og gæsterummet, og den skaber en lys ramme i rummet, som Hanne G også har omdannet til et udstillingssted for sine værker. Den sorte boks er garderoben, som også fungerer som sengegærde. Den er lavet af Ikeas Pax-moduler og dækket af linoleum.

I badeværelset skaber æggeskalsgule fliser et elegant udtryk. Parret prioriterede at få gulvvarme for at skabe en fornemmelse af luksus, og det fungerer så godt, at Nicolay sidder her under sin daglige morgenyoga. En af Hannes skulpturelle objekter, Memory Sticks, hænger fra loftet og giver et touch af kreativitet. Den sorte bruser er en Vola designet af Arne Jacobsen.

Broderi er en del af Hanne G’s kunstneriske virke. På væggen bag hende hænger værket A Sense of Time, som er aftrykket af bark fra et træ.

På stolen ligger én ud af 1629 hæklede pærer, som var en del af den seneste udstilling på Trapholt-museet, hvor Hanne G kuraterede den poetiske installation Lighthope. Her hæklede 987 deltagere deres egen pære ud fra en simpel hæklevejledning med form og farve. Installationen var en del af et projekt, der handlede om at holde humøret oppe og bevare håbet under coronakrisen.

Hækleri og broderi som teknik

– Teknikken ved at hækle og brodere er meget simpel. Det, der fascinerer mig, er, hvordan denne simple teknik kan blive kompleks, når den gentages, siger Hanne, der gennem sin kunst undersøger krydsfeltet mellem kultur og natur i en subtil provokation, hvor hun kommer med sociale og politiske kommentarer til krig og klimaforandringer.

Hendes farveholdning er funderet i diskrete toner, og hun bruger plantefarvede tekstiler og genanvendte materialer. Med det laver hun abstrakte, organiske former ved at bruge en fryseteknik, som hærder materialet og får det til at virke keramisk. Hendes varme personlighed og frie sjæl afspejler sig i hendes kunst og idéen om at have et åbent og gæstfrit hjem

Hanne broderer i hendes seneste kreative arbejde på natur- og håndfarvet silke.

I sin kunstneriske proces har Hanne udviklet en teknik, der fryser tekstiler. Udtrykket er både blødt og hårdt på samme tid. På væggen hænger et af hendes seneste værker, hvor stoffet er indfarvet med plantefarve og broderet med et botanisk motiv. De to værker op ad væggen er forstudier til en større udsmykningsopgave til et italiensk slot.