urban rigger container lejligheder
© Urban Rigger

Lejlighederne i Urban Rigger er nu sat til salg

Drømmer du om at bo i en container? Urban Riggers miljøvenlige lejligheder er nu til salg.

Studieboliger i Københavns Havn

Ideen om Urban Rigger kommer oprindeligt fra iværksætteren Kim Loudrop og er opsået på baggrund af den store mangel på studieboliger i København og andre storbyer i Europa. Det er danske BIG som står bag de innovative boliger og de har stort fokus på miljørigtigt byggeri. I stedet for at bygge nye boliger til de studerne har BIG lavet upcycling af gamle skibscontainere og udstyret dem med solceller.

BO BEDRE interviewede Bjarke Ingels til indvielsen af Urban Rigger tilbage i september 2016. Bjarke Ingels udtalte bl.a. at "De fleste af de studerende, som skal bo her, kommer aldrig til at bo så fedt igen."

urban rigger container lejligheder
© Home

Nu kan lejlighederne købes

Lejlighederne, der er centralt placeret i Københavns Havn, er nu blevet sat til salg. Home sælger de første 12 lejligheder ud af i alt 72 flydende containerlejligheder. Urban Rigger består af to lejlighedstyper: 3 lejligheder i stueetagen på 27 m2 og 9 lejligheder på første sal på 24 m2.

Lejlighederne er indrettet og møbleret af Hay og Ikea og de indeholder seng, sofa, bord og stole.

urban rigger container lejligheder
© Home

Hvad koster en containerlejlighed?

Lejlighederne på 24 m2 koster 950.000 kr. og lejlighederne på 27 m2 koster 1.250.000 kr.

Klik her for at se salgsopstillingen af lejlighed 1 hos Home.

urban rigger container lejligheder
© Home