Kunstelskerens fantastiske herskabslejlighed

I sit virke som erhvervsadvokat og partner i Advokatfirmaet Lett er det især retssagsarbejde, René Offersen beskæftiger sig med. Han er rutineret i Højesteret og har haft en del voldgiftssager, også internationalt. Men kunsten fylder og har altid fyldt meget i hans liv – både privat og professionelt: Han er forretningsfører for kunstnersammenslutningen Grønningen og er tilknyttet flere fonde inden for kunstens verden. Derudover er han kunstsamler og har et passioneret mellemværende med billedkunsten. Jeanne Offersen er oprindelig uddannet som læge, men arbejder i dag som indretningsarkitekt og rumdesigner. Hun har sat sit kvalificerede og på mange måder modige præg på den meget store lejlighed. Væggene er farvesat i en bred palet, men ikke en eneste væg er hvid. For eksempel er entréen tapetseret helt i sort brokade. Det er et ganske usædvanligt hjem, som skiller sig ud fra andre, mest på grund af kunsten. – Kunst har altid fyldt meget i min familie. Hos os dømte vi mere folk på, hvad de havde hængende på væggene, end på, hvilken bil de kørte i. Det gør jeg også selv i dag, fortæller han og uddyber: – Jeg er født og opvokset i Esbjerg. Min far, der var filetskærer på havnen, handlede med kunst ved siden af. Han hjalp sin ven, Tommy Voigt, som han havde kørt banecykel med, i dennes kunsthandel. Min far var fra en generation, hvor de fleste ikke fik nogen uddannelse. Men han var både begavet og dygtig, så kunsten gav ham inspiration i en ellers rutinepræget hverdag, og han vidste enormt meget om kunst. Det er også nødvendigt, hvis man skal sælge den. En dygtig kunsthandler ved, hvad det er, han sælger. Man kunne vise min far et hvilket som helst værk af en hvilken som helst dansk kunstner, og han ville kunne identificere det. Han var helt træfsikker. Hans viden var dog mere faktabaseret end fortolkende. Det handlede mest om værkets proveniens, tiden, kunstneren, formatet og lignende, forklarer Renè Offersen. ### Voights kunsthandel Faren og vennen Tommy Voigt solgte i 1970'erne kunst på den måde, at de tog ud til hoteller i provinsen og arrangerede salgsudstillinger i weekenderne og i højttiderne. Her solgte de værker af mange fremragende kunstnere – Asger Jorn og Karel Appel og andre Cobra-malere, skagensmalerne og anden gammel kunst. Men også brugskunst og kunst af mindre kendte, lokale kunstnere. – Men der var ikke tale om fiduskunst, for det er vel den kunst, som giver sig ud for at være kunst uden at være det. Det var et bredt udsnit af kunst, som man handlede med hos Voigt. Fra det billige, hvor alle kunne være med, til det helt dyre. Voigts kunsthandel var på et tidspunkt Bruun-Rasmussens største kunde. Forretningen gik strygende. De handlede med nogle af de allerstørste danske kunstnere. Der var altid et fiskerportræt af Michael Ancher, som den lokale fabrikant kom og købte. Siden har tiderne ændret sig. Man er blevet langt mere mobil, så i dag kører folk selv ind til de store byer for at købe kunst, fortæller René Offersen. Han begyndte at hjælpe til hos Voigts som tolv-årig, og på blå mandag erhvervede han sit første værk, der blev betalt med konfirmationspengene. – Fra da af afdrog jeg altid på et værk hos Voigts. Sideløbende læste jeg om kunstnerne, og langsomt voksede min kunstforståelse. Men det var stadig den mere traditionelle kunst. Mens jeg læste jura i Aarhus, arbejdede jeg for Voigts og købte grafiske arbejder af Cobra-medlemmerne: Appel, Egill Jacobsen, Contant m.fl., også originalværker af kunstnere fra kunstnersammenslutningen PRO. Da jeg blev færdig som jurist, begyndte jeg at købe mere kunst – bl.a. et stort maleri af Frans Kannik og flere af William Skotte Olsen.

Billede: Med striber pryder tyske Anselm Reyle en væg i stuen, hvor brasilianske Thiago hænger på endevæggen. Lampen er af Olafur Eliasson, og det hængende værk af sølv samt værket med tråd yderst th. er af Jesper Dalgaard. En sofa fra de Sede samt en stol fra Casa Shop skaber en stram ramme om den levende kunst. Skulpturer bryder på tredimensionel vis indretningen, som den sorte skulptur i front af Bjørn Poulsen, samt værker af Louise Hindsgavl, Mette Vangsgaard og Anders Brinch i reolen. Døren bliver indrammet af tre værker af henholdsvis Bertil Skov Jørgensen øverst, i midten Lea Mi Engholm og nederst Jens Birkemose. Som en del af rummets indretning indgår værket af Claus Carstensen, som hænger i det tilstødende rum.

Da René Offersen blev 32, mødte han grafikeren Bertil Skov Jørgensen, der dengang endnu gik på Kunstakademiet. Det åbnede øjnene for nye kunststrømninger, og han skiftede fokus fra klassisk dansk modernisme til nyere samtidskunst. De to mødtes til en fest, efter at de begge var blevet single, så der var både god tid og masser lyst til at udvikle venskabet. – I 1998 skulle jeg til London for at arbejde, og imens boede han i min lejlighed. Huslejen var et maleri, som han dog ikke havde efterladt, da jeg vendte hjem igen. Men jeg blev rigeligt kompenseret, for et par måneder senere gav han mig sit afgangsprojekt fra Kunstakademiet: fire helt fremragende dybtryk, siger René Offersen.

I det hele taget er det hans oplevelse, at man altid får mere af kunstnere, end man forventer. – Kunstnere er egocentriske, men også meget generøse. Gennem Bertil voksede mit netværk i kunstverdenen betydeligt, og hans kunstnerkolleger er blevet mine venner. Vi har haft et tæt samarbejde omkring advokatfirmaet, hvor de har lavet vægmalerier, designkoncept, julekort med originalgrafik og meget mere. Jeg har en del af deres større værker hængende i Lett. Senere blev Bertil uddannet som gravør hos Post Danmark, så han ved siden af sin kunstneriske løbebane tjente til brødet ved at lave frimærker. Meget få samtidskunstnere kan leve af deres kunst alene, siger René Offersen.

Billede: I den grønne spisestue hænger et maleri med grønne farver af Claus Carstensen, og overfor hænger tyske Thilo Heinzmann. De fire værker på bagvæggen er af Anders Brinch. Spisebordet er et Biedermeier-bord fra 1850, som har fået moderne modspil af Phillippe Starck-stolene købt hos Bruun Rasmussen. Prisme-lysekronen er fundet hos K & co.

Hvor ungdommen kredsede mest om dansk kunst eller kunst, der havde et afsæt i Danmark, er væggene i parrets lejlighed i dag fyldt med international samtidskunst. – Det skylder vi venskabet med galleristen Claus Andersen. Vi forberedte selv galleri, men så blev jeg bragt sammen med Claus, der egentlig er uddannet som billedkunstner fra Kunstakademiet. Jeg hjalp ham i gang med det juridiske og sparrede med ham, da han skulle åbne sit første galleri på Islands Brygge. Fra Claus Andersens åbnings-udstilling købte vi værker af kunstnertrioen Ingen Frygt og af den tyske billedkunstner Anselm Reyle. ### Kunstnergruppen Ingen Frygt Ingen Frygt blev grundlagt i 2001. Medlemmerne er billedkunstnerne Hannah Heilmann, Anna Mariá Helgadóttir og Sigrún Gudbrandsdóttir. Anselm Reyle er en af de mest fremtrædende billedkunstnere i Tyskland i dag. Han er rigt repræsenteret på kunstmuseer verden over og herhjemme især på kunstmuseet Arken. Claus Andersen er i dag blandt de førende gallerister i Danmark. Han repræsenterer også Olafur Eliasson, Tomás Saraceno, Michelangelo Pistoletto og andre store kunstnere.

– Vi har fundet den rolle i kunstlivet, hvor vi kan gøre mest fyldest. Kunstnerne er blevet vores primære sociale netværk. Når man bliver en del af nye projekter i kunstens verden, får man hele tiden udvidet horisonten. Sådan er vores kunstsamling vokset organisk frem, og vi kan fortælle historier om samtlige vores værker, forklarer René Offersen. – Som alle andre samlere er også vi drevet af begæret efter at eje noget unikt, og vi køber kun det, der appellerer til os, og som vi kan gå 100 procent ind for. Men ofte tager vi til en fernisering for at støtte en kunstner eller et galleri og køber værker, når vi kan se, at det kan gøre en forskel. Det kan være åbningen af en udstilling, eller når der er en udenlandsk kunstner, som skal udstille første gang i Danmark. Det er af stor vigtighed, at udenlandske kunstnere taler godt om det at arbejde og udstille i Danmark. Derfor har vi mange værker af udenlandske kunstnere i vores hjem, siger René Offersen. ### "Vi er oftere på gallerier end i Illums Bolighus" Jeanne og René Offersen er også engageret på andre fronter. De lagde hus til, da den unge, japanske kunstner Ishida Shinya under sit arbejdsophold skulle have tag over hovedet. Han har bl.a. lavet værker af de store møbelfirmaers containeraffald. Fantasifulde installationer af plastic, som er opfindsomme og originale. To af værkerne hænger nu på væggene i lejligheden, som er fyldt med skulpturer i hjørnerne og masser af højst forskellige malerier og maleriobjekter på væggene. Billedkunstneren Mette Vangsgaard har specialdesignet gardinerne til det store trefløjede vindue i spisestuen. – Vi finder kunst dér, hvor den nu er. Vi er oftere på gallerier end i Illums Bolighus. Især går vi til ferniseringer hos de kunstnere, som vi kender, for man støtter op om hinanden i miljøet, og herfra knopskyder vores netværk, og det er her, vi får ny inspiration, siger Jeanne Offersen

Billede: I lejlighedens spisestue er der et fantastisk lysindfald gennem Mette Vangsgaards gardiner. Totempælen er skabt af Ingen Frygt.

Blandt lysekroner fra K & co. svæver tre værker, som ses en suite i de to stuer, hvor de to forreste er af Jesper Dalgaard, og det bagest er en hvid frugtbarhedsskulptur af Hilden Diaz. På væggen ses grafik af Finn Nauer Petersen.

I et hjørne af spisestuen står en rød skulptur af Steen Ipsen som en moderne kontrast til et mahogniskab fra 1800-tallet. Lysskulpturen er af japanske Ishida Shinya, og over hænger værket Artiseasy af Jes Wind Andersen.

Bag stuens flygel hænger et værk som en farvet ring af Jesper Dalgaard. Glassene med lyserødt indhold på den pink hylde er af Ruth Campau, og installationen med bøgerne nederst er af Jacob Jessen.

Et værk af grå aske af Hilden Diaz hænger bag skrivebordet fra Cæcilia-Woodhouse. Læselampen er en Bauhaus-bordlampe, og stolen er designet af Erik Magnussen. På væggen blander rejseting fra Baku, Cambodia, Beirut og Hebron sig med kunsten.

Et portræt af en japansk kvinde malet af Jørgen Buch kigger ned på en fra kontorets væg.

På kontoret hænger et maleri af Claus Carstensen. En flagermus-stol af læder får følgeskab af et arabisk bakkebord og et William Skotte Olsen-sidebord. Gulvet har fået en rød farveflade i form af et orientalsk tæppe købt i Iran. Løven af læder er fundet i Libanon. Lysekronen af sort Muranoglas er fra Artemide.

Entréen er beklædt med sort brokade-tapet fra Eijffinger, der giver et herskabeligt look, som bliver brudt af Lone Høyer Hansens neonblå lysstof-installation "Not for sale". På væggen hænger et portræt af husets frue, Jeanne Offersen, malet af kinesiske Tong Wang. Skulpturen på bordet er af Jon Stahn. Gennem døråbningen er der kig til et værk af Mette Vangsgaard og et skrivebord fra Interstudio.

På stuens okkerfarvede vægge hænger et maleri af Peter Bonde og blå fotokunst af Tomás Saraceno fra Argentina. To Corona-stole af Poul Volther i naturlæder får understreget formen af bordet fra Haslev Møbelsnedkeri. Lysekronen er fra K & co.

I opholdsstuen står husets pladespiller, som bruges flittigt. Bag den er et maleri af Jens Birkemose, og den hængende hvide skulptur med form af bryster er af Hilden Diaz.

Til ære for BO BEDREs læsere har René Offersen inviteret sine yndlingskunstnere hjem til et gruppebillede. Fra venstre kunstner Mette Vangsgaard, billedkunstner Jes Wind Andersen, gallerist Marie Kirkegaard, René Offersen, Jeanne Offersen, Ramme-Hans, samt grafiker og billedkunstner Bertil Skov Jørgensen.

En gallerigang med en såkaldt salonophængning på en parma grey vægfarve fra Farrow and Ball, som skaber en neutral baggrund. Mange af værkerne er fra Kunstakademiets grafiske skole.

En blå morgenstjerne af Bertil Skov Jørgensen hænger også i gallerigangen.

Enkle linjer i køkkenet, som er designet af Jeanne Offersen, bliver oplyst af en prismelysekrone fra K & co.

Køkkenet er tapetseret med William Morris' Strawberry Thief, der som et farverigt værk skaber en baggrund for et hoved på fad og en rød fisk lavet af Jens Birkemose. Kunst kan godt hænge i køkkenet, hvis den er under glas.

Kunstelskerens fantastiske herskabslejlighed

Se den anerkendte kunstners hjem på Fanø

Design Awards: Se årets trofæ skabt af kunstner Sergei Sviatchenko

"Det skulle være positivt og varmt": Mød kunstneren bag årets Knæk Cancer t-shirt

Kunstner og vinbonde: Det handler om at skabe en forandring

Rune sagde farvel til hamsterhjulet - byttede 2-værelses ud med 500 m2 liebhaveri

Svanemærkede boliger indtager Aarhus midtby