Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Kig ind i en moderne lejlighed i den gamle gamle betonkontruktion fra 50'erne

Torpedohallen blev før brugt til at reparere flådens torpedobåde. I dag danner den rammen om 67 skønne boliger.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Torpedohallen spejler sig i fristaden Christiania på den anden side af Erdkehlgraven. På visse punkter er de to steder forbundet med hinanden. Torpedohallen var, ligesom Christiania, et fritstående forsvarsområde efterladt af militæret. I dag summer begge steder af liv og varme og er omgivet af spirende natur.

Menneskeligt nærvær spirer i Torpedohallen

Den gamle betonkonstruktion fra 1954 blev i gamle dage brugt til at reparere flådens torpedobåde. I dag danner den rammen om 67 boliger, som byder lyset, vandet og naturen velkommen og skaber rum for menneskelige møder.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Den grove krigshal er i dag blødt op med masser af grønt og naturlige materialer. På “torvet” mellem lejlighederne møder naboerne hinanden.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Morten Kjærum og Mette Hartlev bor i Torpedohallen i en lejlighed med højt til loftet og udsigt ud over vandet.

Her kan tankerne flyde

– Det er en favnende lejlighed, som lukker lyset ind gennem sine store vinduer, og som med sin katedrale rumlighed giver mulighed for at ånde og lade tankerne flyve.

Sådan beskriver Mette Hartlev, professor i sundhedsret, og hendes mand, Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder, deres hjem i Torpedohallen.

De flyttede til lejligheden fra et byggeforeningshus i Komponistkvarteret på Østerbro. De havde egentlig troet, at de ville blive boende i huset på Østerbro resten af livet, men da begge børn var flyttet, og Morten igennem syv år boede i Wien, hvor han arbejdede, stod det klart, at huset ikke længere passede dem.

Det, der havde været et fantastisk hjem for en lille familie på fire, var, som parret fortæller, reduceret til en fysisk konstruktion, som gav læ og varme, men ikke havde hjemmets kvaliteter.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Parrets planter er, ifølge dem selv, “eksploderet”, efter at de er flyttet ind i lejligheden. I det hele taget synes lysindfaldet, udsigten til vand og natur samt den store rummelighed i lejlighedens indretning at danne særlig gode betingelser for det levede liv.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - En bred trappe i træ fører helt ned i vandet, hvor man kan sejle i kajak og bade. Der er også en sauna som ildsjæle i bygningen har taget initiativ til at etablere.

Et godt naboskab

I Torpedohallen fandt parret en fornyet glæde ved deres hjem. Her blev alle kvadratmeter taget i brug, og nye sociale relationer spirede frem fra møder på alt fra parkeringsdækket til gangbroen uden for huset. Den gamle betonkonstruktion fra 1954, som tidligere blev brugt til at reparere flådens torpedobåde, var nemlig efter Vandkunstens indgriben blevet til 67 boliger med fællesarealer, indrettet på en måde, som skabte rum for menneskelig interaktion.

– Den luftige struktur gør, at man naturligt kan se og hilse på sine naboer. Det er et dejligt sted at bo, hvis man gerne både vil være sig selv og have et tæt forhold til sine naboer. Man kan ordne plantekasser, lave bar på broen og mødes til en snak om dit og dat, siger parret, som også fortæller, hvordan der i bygningen både findes et kajaklav, et bådelav og et saunalav. Især saunaen, som ildsjæle i bygningen selv har taget initiativ til at få opført, har skabt relationer på tværs af de individuelle hjem.

– Det, som ultimativt har været den største samlende kraft, imens vi har boet her, det har været saunaen. Pludselig sidder man der i det rene ingenting og møder folk, som bor nede i den anden ende af bygningen, som man måske ikke lige ser til daglig. Det har bragt os i kontakt med alle dele af bygningen, siger Mette, og Morten supplerer:

– Alle er så glade af alle de endorfiner, som bliver løsgivet af det kolde vand, og der er sådan en god stemning. Der er kommet mange gode venskaber ud af den sauna.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Den oprindelige betonkonstruktion er bevaret og binder inde og ude sammen.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Idéen om at omdanne reparationshallen til boliger kom fra Kurt Thorsen i 1990'erne. Han bad Vandkunsten løse opgaven.

"Her er rigtig rart at være"

Foruden de nye venskaber er naturens nærhed også et element i den genfundne livsglæde.

– Vandet og himlen er lige udenfor. Gøgens kukken eller ændernes plasken i husets indre kan vække én om foråret, og Holmen er fyldt med klondikeagtig natur, som er ideelt til løbeture, en gåtur med venner og til leg med børnebørnene, fortæller de begge.

I Torpedohallen synes Mette og Morten at have fundet det hele: Der er masser af social interaktion, naturen er helt tæt på, og så har bygningen sjæl og historie, som giver bygningen en særlig karakter.

– Det er sjovt, hvad arkitektur kan gøre for ens velbefindende. Vi havde en lejlighed i Wien, hvor alle, som kom ind, altid sagde: Ah, her er rart at være. Engang gik vi så rundt i den østrigske kunstner Hundertwassers museum i Wien. Her var der masser af farver, former og ingen lige linjer. Pludselig sagde vi til hinanden: Kan du mærke, at det er samme
fornemmelse som i lejligheden? I lejligheden i Wien var der forskellige plateauer, hjørner, kroge og et lille tårn. Vi blev enige om, at den gode rumfornemmelse kom af, at de lige linjer blev brudt. Her i lejligheden er der også forskellige plateauer, en åbenhed og en skævhed, og man har bare den der fornemmelse af, at her er rigtig rart at være, siger parret.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Kunst, antikviteter og design med historie tegner et billede af et intellektuelt hjem med internationalt udsyn.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Det store spisebord er af den hollandske designer Piet Hein Eek. Bordet er sammensat af genbrugstræ. Parret elsker bordet, fordi hvert enkelt stykke træ fortæller sin egen lille historie om et liv i en anden kontekst. Bordet er akkompagneret af klassiske stole fra Wegner og Arne Jacobsen.

Relaterede Artikler