Japansk zen

En rejse til Japan kom til at sætte sig dybe spor i den 42-årige møbelarkitekt Lars Vejens liv.

I sommeren 1995 drog han som ung studerende til Kyoto på et tremåneders praktikophold i den japanske virksomhed Kohseki/Nakamura Komuten. Under opholdet indledte han et kærlighedsforhold til Japan.

Til kulturen, håndværket, æstetikken - og maden. Og i Tokyo mødte han også nogle år senere sin mand Dejan Alankhan, 36, der er halvt indoneser, halvt japaner.

Rejsen førte nemlig flere rejser med sig - og Lars Vejen har ikke blot besøgt landet et utal af gange siden, han har også bragt det med sig hjem til lejligheden i Aarhus. En lejlighed, der i den grad er præget af parrets fælles passion for det japanske. Man mærker forskellen allerede, når man træder ind i entreen.

Det er et hjem i balance. Der hersker en helt særlig ro. En meget klar følelse af zen. Det handler naturligvis mest af alt om de to mennesker, der bor her. Men også om deres indretning i den 110 m2 store lejlighed i to etager.

Lars Vejen, der er designchef i virksomheden SHLdesign - en virksomhed under schmidt hammer lassen architects - købte lejligheden i 1998. Og siden har han med egne hænder gennemrenoveret den.

Den 5-værelses store lejlighed blev åbnet helt op til kip øverst i tagetagen, der blev etableret hems samt bygget nyt badeværelse og nyt køkken. Samt tilføjet tagterrasse oppe i taget og ”køkkenhave-altan” nede på 4. sal.

Fra øverste etage er der udgang til en skøn lille have og terrasse. Der er et fantastisk lysindfald, og når man sidder ude på terrassen oppe over tagryggene, så er næste etage himlen. Der er intet, der skygger. Lejligheden har faktisk hele tre terrasser og altaner.

• Det er som at bo i et byhus oppe på femte sal, forklarer Lars Vejen, og fortsætter:

• Det føles lidt, som om man kan bevæge sig rundt om lejligheden. Der er altid en krog med sol eller læ ét sted.

Han har som nævnt selv stået for istandsættelsen og den løbende ombygning.

Alting er specialdesignet og -fremstillet. Der er sat ovenlysvinduer i, nye gulve, alle overflader er blevet gennemrenoverede, og han har selv været nede i alle detaljer. Mange af møblerne har han også selv tegnet. Hans formsprog er rent og enkelt, så det går fint i dialog med alle de japanske ting, der er fundet og hjembragt gennem årene.

• Vi har købt rigtig mange ting billigt på lokale loppemarkeder, fx alle bakkerne i træ og stort set al keramikken.

En ganske anden årsag til, at atmosfæren er så zenagtig, er det konsekvente fravalg af farven sort. For Lars har gennem årene sorteret de fleste sorte ting i boligen væk. Kun en enkelt billedramme har fået lov at blive, ellers er
farverne bløde, lyse, brune, grå. Naturlige. Det kan mærkes.

Med sikker hånd er der skabt smukke tableauer med udvalgte genstande med affektionsværdi. Ting i træ, sten, filt, læder. Han bruger sit hjem til at afprøve sit design, til at komponere farver og materialer.

• Jeg gør mig mange studier i dagligdagen herhjemme. Men det er først og fremmest mit hjem. Der, hvor jeg føler mig privat. Tryg. Og hvor jeg omgiver mig med ting, der giver mig glæde. Jeg kan bedst lide brugskunst, altså ting, der har eller har haft en funktion.

Et hjem må aldrig blive en iscenesættelse. At omgive mig med skønhed og god kvalitet giver mig glæde. At finde skønheden i de små ting - uden at lyde religiøs eller filosofisk - er jo en del af meningen med at være her …

Lars Vejen har altid vidst, at han ville være arkitekt. Som dreng sad han og tegnede sine drømmehuse i de bageste sider i sine kladdehæfter. Og han gik stort set direkte fra gymnasiet i Kolding til arkitektskolen i Aarhus, kun med en genvej forbi en tegnestue. Han søgte kun ét job, da han blev færdiguddannet. Det eneste, han havde lyst til. Og fik det.

Hans allerførste opgave var at tegne møbler, produkter og indretning til Det Kongelige Bibliotek også kaldet Den Sorte Diamant. I dag har han arbejdet i virksomheden i 17 år.

Dejan er uddannet IT-programmør ved universiteter i Indonesien og i Japan og havde boet i Japan i otte år, inden han i 2006 flyttede til Danmark. Han har i mange år arbejdet som sushikok, men er i dag ved at uddanne sig til fotograf på medieskolen i Viborg.

De er begge to æstetikere, og i fremtiden vil Dejan gerne arbejde med reportager samt arkitektur- og designfotografering. Deres næste fælles projekt ligger oppe under loftet i nabolejligheden. Her vil de indrette en gæstelejlighed med eget køkken og bad til overnattende gæster. For der er altid mange venner på besøg fra hele verden qua det internationale ægteskab.

Den japanske lakstol er designet af Lars Vejens gode ven, møbelarkitekt og professor Takako Murakami, som har studeret i Danmark fra 1969 til 1970 under Poul Kjærholm. Stolen er én ud af blot 12 stole. På væggen et maleri af Anne Vilsbøll. Her i lejligheden sidder man meget på gulvet, hertil ligger tæpper og madrasser parat. Det store gulvtæppe i filt er eget design for firmaet Fraster.

I stuen hænger en skænk designet til rummet, to loungestole, Flakes lounge fra serien Flakes - hvoraf den almindelige stol oprindeligt blev designet til ARoS - samt et lille, lavt bord, som er i produktion hos JENSENplus - alt designet af Lars Vejen selv. Over skænken hænger et maleri af Malene Landgreen.

X

Lille udsnit af tableau på skænken. Her står fine ting i forskellige materialer og supplerer hinanden på smukkeste vis.

Fra køkkenet er der udgang til en køkkenhave-altan med plads til både højbed, grill, bord og stole. Over køkkenbordet pendler tegnet af Erik Magnussen.

Soveværelset er malet i en sart brun nuance, som på fornemste vis matcher det grålige sengetøj og rullegardin i det ene vindue. Hästens-sengen er indrammet af en fyrretræsramme, som Lars Vejen selv har bygget. Til venstre DKB-lampen med bord. På gulvet står stort maleri af århusianske Peter Skovgaard samt en sort-hvid tuschtegning af Jean Voight fra Galleri NB i Viborg. Yderst til højre står en skammel, Lars Vejen udstillede som studerende - og som bragte ham til Japan.

Bag den store spejlvæg i badeværelset gemmer sig et skab til opbevaring. Det er ligesom mange andre steder i lejligheden indbygget og godt gemt væk.

Ejendommen er fra 1929. Her fra tagterrassen er der udsigt til himlen indrammet af karréens tage og kun brudt af kirketårnet fra Sankt Lukas Kirken. Lars og Dejan bruger terrassen meget, og dækker ofte op til middag herude, når der er gæster. Her er der serveret med brugskunst fra Japan. Udemøblerne i teak er fra svenske Gryhyttan. Parret har plantet i store krukker, bl.a. en japansk ahorn, der gør smukt opmærksom på sig selv med sine røde blade.