Forfatteren Signe Wenneberg inviterer indenfor i sin farverige andelslejlighed
Gammelt skrammel, kalder hun bramfrit indretningen i sin skønne andelslejlighed. Forfatteren Signe Wenneberg fortæller her i et essay om at få mere bæredygtighed ind i sit liv.
Af
Velkommen til lejligheden i Hellerup
FAKTA OM BOLIGEN:
Det er en gammel 95 m2 andelslejlighed i Hellerup med kommende syv meter lang altan mod Øresund. Signe Wenneberg er netop blevet færdig med at totalrenovere. Alt har været skrællet af, og etageadskillelsen i køkkengulvet har været ryddet, skorstene er taget ned og vægge er blevet genopført.
I lejligheden bor Signe, 48, Noah på 17 år og hunden Emil. Familien deler tiden mellem et hus og have på landet i Tisvilde og lejligheden i byen. Hønsene bor i sommerhuset. Den store søn er flyttet hjemmefra. Stedet fungerer også som mødelokale og kontor for pov.international – det digitale medie, hvor Wenneberg er kreativ redaktør og medstifter. Køkkenet er nyt og håndbygget af det lille FSC-certificerede snedkerfirma Squareleaf – de to snedkere har også bygget garderoben, og alt er håndmalet og i dansk certificeret egetræ. Badeværelset er nyt, og det er fjerde gang, hun har bygget et badeværelse med materialer fra Aquadomo.
Signe Wenneberg er forfatter, foredragsholder og kreativ redaktør. Hun sidder i bedømmelsesudvalg hos Realdania og er lige blevet færdig med at sidde i Etisk Råd. Desuden er hun i bestyrelsen for Friland (økologisk kød). Hun er bogaktuel med en bog om høns og udkommer for tiden med en ugentlig blog om have, blomster og natur på pov.international. Står bag en af showhaverne til CPH-garden i juni. Se mere på signewenneberg.dk.

Få nye ting, men en masse genbrug
Signe Wenneberg er netop ved at være færdig med at indrette sin nye lejlighed i Hellerup, da vi besøger hende. Hun har behændigt brugt genstande fra mange tidligere bopæle, fundet ting i storskrald og købt få nye ting. Til det sidste hører Sauntebordet, som snedkeren Jacob Schou har lavet. Lysekronen er købt hos Wiingaard for 20 år siden. Tæppet er fra Rice og vævet af tøjrester. Det smalle skab til tallerkener er fundet hos Røde Lade og købt for en slik. I vinduet ses mange urtepotteskjulere fra Signes mormor og mor – og den franske kirkestage, hun købte to af sammen med fotografen Ditte Isager, da de lavede deres første bog. Nu har de en hver. Bogreolerne har først været malet hvide, men står nu i Cardroom Green fra Tapet-Café. De forskellige stole er fra storskrald, Coop, Lauritz.com og The Apartment.

Her er der ikke brug for en masse ekstra
Nogle har både et stort sommerhus, et kæmpestort hus og et stort opvarmet kontor ... Måske kan man skære lidt ned? Både på kvadratmeter, el- og varmeforbrug og daglig transport? Men også på stress og udgifter og alt det arbejde, der følger med. Måske kan tiden også bruges mere bæredygtigt og kreativt? Sådan tænkte jeg, da jeg satte mine børns barndomshjem til salg for halvandet års tid siden. Mange ville nok være blevet boende, til det sidste barn var flyvefærdigt. Men jeg blev utålmodig. Derfor endte jeg med at sælge, før vi vidste, hvor vi skulle bo, og derfor endte vi med at have fire faste adresser i 2016. Det lærer man meget af. Man lærer noget om nye bydele. Andre måder at gøre tingene på. Man lærer noget om, hvor lidt man i grunden har brug for. Som da alle vores ting endte i en blå container i fem måneder, fordi vi flyttede fra en lejlighed i Kronprinsessegade til sommerhuset, da det blev sommer. Vi havde ikke nogen anden bolig i et stykke tid, frem til jeg fandt denne og boede dermed fast på 72 m2 i sommerhuset. Det var rigeligt. Til både børn, hund, kontor, gæster og alting.
Sidste år holdt jeg over tredive workshops om at bygge og bo bæredygtigt. Samtidig arbejdede vi i EtiskRåd med noget, vi kaldte ”bæredygtigt forbrug” – altså forbrug som ikke går ud over kommende generationer. Jeg skrev også en lille guide, der hed Grønne Hverdagstips. Det er klart, at når jeg er så fagligt optaget af bæredygtighed og den transition, vi alle er nødt til at være med i, fra sort forbrug til grønt forbrug, så kan det ses i mine egne valg og dermed i min nye lejlighed.

Bæredygtighed og "husterapi" står Signe nært
Vores hjem, boliger og kontorer er mere klimabelastende end nærmest alt andet. Hvordan vi vælger at bygge og bo – og spise og leve – har en enorm indflydelse på, om vores forbrug er etisk og bæredygtigt. De senere år har jeg som formidler arbejdet meget med arkitektur og bæredygtigt byggeri og med noget, amerikanske forskere kalder ”husterapi”. Det rimer lidt på ”haveterapi”. Mange bliver stressede af deres hjem: Af larm, krav, to-do-lister. Noget flytningerne fik mig til at tænke på, er, hvordan man lever det gode liv i samspil med sin bolig, ikke med benspænd fra sin bolig. Hvis ens bolig er for krævende, hvis man bruger for meget tid på at tjene penge til at opretholde boligen, og man derpå bruger al sin fritid på at passe boligen, tagrenderne og haven, så er der muligvis ikke tid til det egentlige. Det vigtige. Som for mig at se er kreativitet og eftertanke i disse tumultariske tider, der virkelig kræver, at vi bruger vores hoveder maksimalt fornuftigt.
Bæredygtighed er mange ting. Bæredygtighed er også noget holistisk og åndeligt. Noget med at hjemmet kan skabe rum for kreativitet, hygge, flow, ro, søvn, sundhed, langsomme måltider og fordybelse. For at man kan beskæftige sig med kunst, litteratur, og hvordan verden bliver et bedre sted. Mere konkret og jordnært, er bæredygtighed selvfølgelig også at vælge de rette bæredygtige materialer og leverandører, når man bygger. Det har jeg gjort i byggeriet med lejligheden her, ligesom da jeg for et par år siden byggede sommerhuset. Det har taget mig tid at finde frem til eksempelvis det mest bæredygtige køkken. Hvad er det? Det er ikke lige noget, man kan Google. Det handler om godt håndværk, om kort transport, om sund maling og lim, om ordentlige materialer, om at spore oprindelsen, om FSC-træ og bæredygtig linoleum.

Vasen er fra Mayol.
Et hus på landet og en lejlighed i byen
Før i tiden havde jeg en stor bolig og også et kontor og en butik, som krævede ret meget opvarmning, strøm, rengøring, koordinering og stress. Nu har jeg to mindre boliger. Et nemt lille nyt hus på landet og en nem lejlighed i byen. Kontoret er nu integreret i lejligheden, fordi vi har fået lov til at låne min søns værelse, mens han er på efterskole. Herfra drives vores digitale avis pov.international, som danske skribenter i hele verden skriver for. Vi er i en startup-fase, så vi arbejder meget. Derfor er det også vigtigt, at her er nemt, hyggeligt og”produktivt”.Lejligheden skal fungere som kontor/mødelokale og en slags hotelsuite (tanken bag mit hotelbadeværelse). Mens mit hus på landet er et hjem, hvor vi flader ud foran pejsen og går rundt i gummistøvler og dyrker haven. Indretningen på landet er holdt i naturfarver, og alle planter er ude i have og drivhus. I lejligheden er der modsat en ”urban jungalow” stemning med farver, buketter og grønne planter.

En ex-kæreste har malet dette skilt
Kvalitet er også bæredygtighed
Vi bor, som jeg altid har gjort, med gammelt skrammel. Der er dog kommet et par virkelig gode ting til hen ad vejen. En god seng. En god sofa. Og gode køkkensager. Det er også bæredygtighed at købe god kvalitet, der holder. Spisebordet blev udskiftet, da vi flyttede ind her. Til et håndlavet snedkerbord. Min store søn fik vores gamle spisebord og stole med, da han flyttede hjemmefra. Bordet i køkkenet har jeg omvendt fået fra min mors køkken. Her er mange underlige genbrugsfund. Noget har fulgt mig helt tilbage fra lejligheden i Birkegade. Irma-skiltet er fra, da Irma blev til Fakta i Ravnsborggade. Rosenmaleriet er fra Elmegade. Europakortet er fra stor-skrald på Gudrunsvej. Knagerækkerne er fra opgangen på Hovmarksvej. Apotekerkommoden fandt jeg på Grøndals Parkvej som 20-årig. Mens arbejdsbordet har været med helt fra mit første kontorfællesskab. Jeg er optaget af cirkulær økonomi som en del af fremtidens løsninger i den grønne omstilling, og det kan ses her i lejligheden, hvor jeg sat en ære i ikke at købe nyt, men bruge gamle ting med historie. Det heldige er, at det hygger helt vildt.

'Urban jungalow'
Stuen fungerer for tiden, som kontor for pov.international, som Signe Wenneberg er kreativ redaktør for. 'Urban jungalow' kalder hun princippet med at omgive sig med en masse grønne planter. De er alle dansk producerede. Bordet har tidligere været dansegulv på et hotel i Sakskøbing, og Europa-kortet er fundet i storskrald. Sofaen er 10 år gammel og dengang købt i Interstudio.

Et holdbart køkken i den fineste farve
Hunden Emil har indtaget det stemningsfulde køkken. Det er håndbygget af det FSC-certificerede snedkerfirma Squareleaf, og ideen har været at bygge et køkken, som kan holde i mange år. De hårde hvidevarer er fra Siemens, og til gulvet har hun valgt linoleum, fordi det er bæredygtigt og nærmest kan spises, som hun udtrykker det. Læg mærke til de mange fine detaljer med små hylder og den store hylde i vinduet, som Signe bruger til forspiring af fx tomater, når nattefrost i drivhuset på landet stadig kan dukke op i maj. Cookeren havde hun gemt fra en tidligere lejlighed.


Det lille bord kommer fra hendes mor, og billederne på væggen er minder fra Afrika, og foto af fx Henrik Saxgren. I vindueskarmen står en samling af Royal Copenhagen-vaser.


Marmorbordpladen ved siden af komfuret er fundet i en container.



Sov med udsigt til vandet
Soveværelset får snart en ny 7 meter lang terrasse med kig til Øresund, og faktisk kan man fra den høje seng svagt skimte vandet herfra. Skabene har Squareleaf stået for. Sengetøjet kommer fra Fabric Copenhagen, velourgardinerne fra Ikea, og det blomstrende tæppe fandt Signe engang i Mellemøsten.

Sengegavlen er lavet hos Botón.

Inspireret af franske hoteller
Det er 4. gang, at Signe Wenneberg benytter sig af Aquadomos ekspertise, når et nyt badeværelse skal etableres. Hun ønskede sig et rum i fransk hotelstil. Det forsænkede loft blev taget ned, og der blev plads til hylden øverst. Fliser og armaturer er fra Aquadomo. Spejlene er fundet i en rodekasse i Kvickly. Reolen er genbrug med ny marmortop.

Signes tips
TIL GRØN BÆREDYGTIGHED I BOLIGEN:
Kan du i virkeligheden godt bo på mindre plads og dermed frigøre energi? Kan du kombinere koloni- eller sommerhus med mindre lejlighed, så du ikke har transport til daglig og ikke har flyrejser til sommerferier? Kan du undgå klimabelastende beton og nye vinduer? Og i stedet bygge med bæredygtige materialer, genbrug og FSC-træ? Kan du være en del af den cirkulære økonomi og købe en brugt sofa, hvis du har brug for en sofa, i stedet for at købe en spritny, der er sat ind i kredsløbet for første gang? Kan du genanvende møbler og ting og sager fra din families gemmer i stedet for at købe nyt? Kig ned i kældre og op på lofter. Lidt ligesom at kigge i køleskab og bruge rester inden madlavning, i stedet for at gå i supermarked og købe alt nyt hele tiden. Kan du være med i stop-spild-af-storskrald og gøre fund på loppemarkeder og i storskrald på vejen? Kan du dyrke noget mad selv? I din egen nyttehave eller i en fælleshave? Måske blive selvforsynende med æbler, tomater, grønkål, æg og krydderurter? Kan du affaldssortere og kompostere? Smid ikke te- og kaffegrums ud, genanvend det på altanen eller i gården. Kan du bo med flere planter og mere hygge og ilt? Husk at købe danskproducerede planter, så du støtter et trængt erhverv, og transporten har været kort.

Moodboard giver inspiration
Signe Wennebergs moodboard beskriver hendes univers. Fra toppen de genbrugsfliser, som er brugt i køkkenet. Sjove strygemærker, et palmeblad for at symbolisere alt det grønne og bøger, som hun omgiver sig med i lejligheden og i sommerhuset – og gerne vintage-bøger. Frø, som skal sås i maj, og stearinlys, hvor hun er i gang med et projekt med at producere stearinlys, som soder mindre. Citatet er af William Morris, og tallerken i jernporcelæn, som man har hele livet.