Denne spektakulæreudsigt til Glyptoteket er hverdagskost i den lyse lejlighed.
"En genistreg, som vi aldrig selv havde fundet på"
Lejligheden bar tydelige præg af ikke at have været moderniseret de seneste 50 år, og da der hverken var træpaneler eller stuklofter, som de skulle tage højde for, besluttede de at begynde helt forfra. Det har afstedkommet en helt ny ruminddeling, døre og el med indfræsning af kabler og stikkontakter. Mellem køkken og spiseafdeling blev væggen væltet til fordel for et stort køkken-alrum med udgang til en tagterrasse, som i dag er parrets absolutte yndlingsrum.
– Vi har altid døren åben ud til tagterrassen, så vi kan høre fuglene og byens puls. Men vi holder også af at spise aftensmad i arbejdsværelset, for takket være vores indretningsarkitekt, Christina Wissing Oppermann, lavede vi et repos her, så vi kunne få frit udsyn over byen, istedet for kun himlen fra de højtsiddende vinduer. En genistreg, som vi aldrig selv havde fundet på. Idéen med at hente vægfarverne fra opera-plakaten er også Christina Wissing Oppermanns, ligesom hun også har indrettet både køkken og badeværelse, hvor vi oprindeligt ville have haft et badekar, siger Michael Kristensen.