Det er svært ikke at blive grebet af historien, når man spadserer langs Københavns Havn til Toldboden. Her har bygningerne været vidne til, at Danmark er gået fra at være en af verdens vigtige søhandelsnationer til i dag, hvor det er luksuslinere, færger til Polen og ikke mindst kongeskibet, der sejler forbi.
En af bygningerne, der har været med på en stor del af rejsen, er Det Gule Pakhus, som blev opført for Den Kongelige Grønlandske Handel i 1777, efter at selskabet året forinden havde fået eneret på al handel med Grønland.
Arkitekten var den dansk-tyske Georg Erdmann Rosenberg (1739-1788), som var en nyklassicistisk arkitekt. Efter mange år som pakhus, og efter flere ejerskifter, brændte bygningen 18. juli 1968, og kun ydermurene var til at bevare.
Sådan stod Det Gule Pakhus, før arkitekt og professor emeritus i restaurering Hans Munk Hansen i 1978 indrettede det til moderne boliger. Og det er her, denne artikel i virkeligheden tager sin begyndelse, for nu fik københavnerne mulighed for at få en bolig i Det Gule Pakhus.
En af dem er Vivian Boje, som faste læsere vil genkende som en af vores skribenter. Hun arbejder også som indretningsarkitekt for møbelhuset Paustian og har som fagkvinde en klar holdning til, hvordan hendes eget hjem skal se ud.
- Vi arvede en lejlighed i gavlen af mine svigerforældre. Beliggenheden var
i top, men den trængte til en opdatering, husker Vivian Boje.
Det første hun gjorde, var at flytte køkkenet, så man nu har udsigt til havnen og det fantastiske lys, der kommer fra vandet, når man laver mad.
- Selve indretningen har handlet om at skrælle ind til benet. Jeg har fjernet døre, fyldninger og alle de overflødige ting for at finde ind til lejlighedens kerne og få de lange kig gennem lejligheden, forklarer Vivian Boje.
Det minimalistiske går igen i interiøret, der er en tour de force gennem det 20. århundredes møbelklassikere fra Corbusier til Eames med en afstikker til Arne Jacobsen.
- Det handler igen om at finde ind til kernen. Jeg vil væk fra det forlorne og undgå, at møblerne tager fokus. Jeg vil gerne have, at det er kunsten, som er min store passion, og udsigten, der er i højsædet, siger Vivian Boje.
Det Gule Pakhus er bygget efter den tradition, der blev indført af hofbyg-
mester Casper Frederik Harsdorff (1735-1799), hvor husene er særligt dybe.
Lysmæssigt skaber det dog ingen problemer hos Vivian Boje, fordi hendes
lejlighed ligger ud til gavlen.
- Det betyder, at vi har et ekstra vindue med lysindfald, som vi udnytter yderligere, fordi vi har fjernet væggen mellem stuen og det gamle køkken, så vi har fået lys hele vejen gennem den store stue. Ved at fjerne en hel del døre og gerigter har vi fået et mere åbent og ‘pakhus-præget’ miljø, siger Vivian Boje.
Derfor er der i dag ingen døre i lejligheden, udover de to døre til toiletterne. Men de er i satineret glas og understreger dermed det lyse, åbne indtryk.
Gennem tiden har Det Gule Pakhus været udsat for utallige ombygninger, så da Hans Munk Hansen i 1978 skulle føre det tilbage til det oprindelige udseende, måtte han ty til gamle malerier af området.
