Det gule pakhus

Ved Toldboden i København ligger en ejendom, som efter at have været pakhus, kontor og sågar brandtomt blev renoveret og indrettet til skønne, lyse lejligheder.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Det er svært ikke at blive grebet af historien, når man spadserer langs Københavns Havn til Toldboden. Her har bygningerne været vidne til, at Danmark er gået fra at være en af verdens vigtige søhandelsnationer til i dag, hvor det er luksuslinere, færger til Polen og ikke mindst kongeskibet, der sejler forbi.

En af bygningerne, der har været med på en stor del af rejsen, er Det Gule Pakhus, som blev opført for Den Kongelige Grønlandske Handel i 1777, efter at selskabet året forinden havde fået eneret på al handel med Grønland.

Arkitekten var den dansk-tyske Georg Erdmann Rosenberg (1739-1788), som var en nyklassicistisk arkitekt. Efter mange år som pakhus, og efter flere ejerskifter, brændte bygningen 18. juli 1968, og kun ydermurene var til at bevare.

Sådan stod Det Gule Pakhus, før arkitekt og professor emeritus i restaurering Hans Munk Hansen i 1978 indrettede det til moderne boliger. Og det er her, denne artikel i virkeligheden tager sin begyndelse, for nu fik københavnerne mulighed for at få en bolig i Det Gule Pakhus.

En af dem er Vivian Boje, som faste læsere vil genkende som en af vores skribenter. Hun arbejder også som indretningsarkitekt for møbelhuset Paustian og har som fagkvinde en klar holdning til, hvordan hendes eget hjem skal se ud.

  • Vi arvede en lejlighed i gavlen af mine svigerforældre. Beliggenheden var i top, men den trængte til en opdatering, husker Vivian Boje.

Det første hun gjorde, var at flytte køkkenet, så man nu har udsigt til havnen og det fantastiske lys, der kommer fra vandet, når man laver mad.

  • Selve indretningen har handlet om at skrælle ind til benet. Jeg har fjernet døre, fyldninger og alle de overflødige ting for at finde ind til lejlighedens kerne og få de lange kig gennem lejligheden, forklarer Vivian Boje.

Det minimalistiske går igen i interiøret, der er en tour de force gennem det 20. århundredes møbelklassikere fra Corbusier til Eames med en afstikker til Arne Jacobsen.

  • Det handler igen om at finde ind til kernen. Jeg vil væk fra det forlorne og undgå, at møblerne tager fokus. Jeg vil gerne have, at det er kunsten, som er min store passion, og udsigten, der er i højsædet, siger Vivian Boje.

Det Gule Pakhus er bygget efter den tradition, der blev indført af hofbyg-
mester Casper Frederik Harsdorff (1735-1799), hvor husene er særligt dybe.

Lysmæssigt skaber det dog ingen problemer hos Vivian Boje, fordi hendes
lejlighed ligger ud til gavlen.

  • Det betyder, at vi har et ekstra vindue med lysindfald, som vi udnytter yderligere, fordi vi har fjernet væggen mellem stuen og det gamle køkken, så vi har fået lys hele vejen gennem den store stue. Ved at fjerne en hel del døre og gerigter har vi fået et mere åbent og ‘pakhus-præget’ miljø, siger Vivian Boje.

Derfor er der i dag ingen døre i lejligheden, udover de to døre til toiletterne. Men de er i satineret glas og understreger dermed det lyse, åbne indtryk.

Gennem tiden har Det Gule Pakhus været udsat for utallige ombygninger, så da Hans Munk Hansen i 1978 skulle føre det tilbage til det oprindelige udseende, måtte han ty til gamle malerier af området.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Fra køkkenet er der er smukt kig ind i opholdsstuen. De lave vinduer giver et flot lys til lejligheden. Værket over døren er af Ruth Pankau. Det sjove sorte sidebord er fra Cassina og er tegnet af Franco Albini.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Vivian Boje nyder at sidde bag de nyklippede bøgehække, hvor hun er i læ for vinden og skjult for nysgerrige blikke.Trafikken på vandet er en oplevelse for sig med vandbusser, turistbåde, kajakroerne og sejlskibe, der hele tiden passerer forbi.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Ved vinduet står det ene af hjemmets to arbejdsborde - et glasbord fra Driade. Kontorstolene er af Ray og Charles Eames. Bordlampen Snoopy er fra Flos.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Trappen op til lejligheden har fint svungne linjer og træ-håndlister. Trapper og afsatser er monteret med en lys kokosbelægning.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

En smal entré fører hen til det gennemgående gangareal med toiletter på hver side. Bemærk de fine glasdøre. Den slanke opsprosning er udført i sortlakeret metal.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Foran nabohuset - Den Kongelige Afstøbningssamling - står en kopi af Michelangelos David udført i bronze. Originalen står foran Palazzo Vecchio i Firenze. Kopien her er skænket af brygger Jacobsen til København i slutningen af 1800 tallet.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Køkkenet set fra stuen med et rundt spisebord af Eames som omdrejningspunkt. De kønne lyse Thonet-wienerstole i bøg er mindst 30 år gamle. En Tolomeo Terra-gulvlampe giver lys til maden. Køkkenet er et hvidt Line fra Boform. Værket med de to øjne er af Holst Henckel. Stolen i forgrunden er en Grand Prix af Arne Jacobsen fremstillet af Fritz Hansen.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Det lille rullebord fra Alias skaber, sammen med det hvidlakerede alu-relief af
Erik A. Frandsen, liv i køkkenet.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Den brede åbning mellem køkken og opholdsstue var oprindeligt smallere. Forsænkningen i muren, som nu er malet i en frisk grøn farve, indeholdt tidligere en skydedør. I stedet for højskabe er der på den grønne væg monteret en alu-reol tegnet af Dieter Rahms for De Padova.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Vinduernes brystningshøjde er kun 45 cm, så man kan se direkte ud til vandet og Operaen, når man sidder ned. Sofaen er en Rod fra Living Divani, der står sammen med to sorte Le Corbusier-læne-stole og en LC3-stol også af Le Corbusier. Sidebordet i sort ask er designet af Franco Albini for Cassina, og sofabordet er designet af Harbo Sølvsten til Hotel Marselis i Aarhus i 1960'erne. Standerlampen hedder Constanza og er fra Luceplan. Skinnesystemet i loftet er fra Møller & Rothe med spots fra Luceplan, og skuffemodulet derunder er fra Paustian. De fine litografier er af Olafur Eliason.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Lejlighedens anden kontorplads er indrettet med bordet Campo d'Oro fra De Padova.
Bordet kan foldes ud og bruges som spisebord, når der er mange mennesker på besøg. Den hvide halvkugleformede pendel over bordet hedder Skygarden og er fra Flos. Den lyseblå stol er en Le Corbusier, og den gule en Eames. Det blå litografi er af Erik A. Frandsen.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Et langt, ubrudt kig ind i køkkenet. Her ser man tydeligt, hvor skarpt døråbningen står. Her var tidligere både karm og gerigter og en høj fodliste. Nu er kun murhullet tilbage, hvilket giver lys til rummene. Kunstværket over døren er af den britiske kunstner Clare Strand.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Opholdsstuen er delt op, så der er flere hyggelige siddepladser. Lounge-sofaen
i lyst naturlæder er fra Paustian. På trods af jævnlige besøg af seks børnebørn er den flot og praktisk, for den kan bare tørres af med en fugtig klud, forklarer Vivian Boje. Rullebordet hedder Giro og er fra Zanotta, og reolen er fra Living Divani. Værket på væggen er af Christian Lemmerz.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Opholdsstuen er delt op med den skulpturelle Cut-off-reol i eg fra Living Divani. Reolen har hylder i glas, som sammen med det spinkle træskelet får den til at fremstå let og gennemsigtig. En perfekt rumdeler, der får det lange smalle rum til at virke bredere, end det egentlig er.

© Steffan Wessel og Gert Skærlund

Dørene til soveværelset er, ligesom alle andre døre i lejligheden, fjernet for at fremhæve de åbne og lyse kig gennem rummene. Over sengen et maleri af Antoni Clavés. Ved siden af sengen en Plopp-skammel fra Hay. Forrest en Grand Prix-stol designet af Arne Jacobsen og produceret af Fritz Hansen.

Relaterede Artikler