
Vores italienske liv - fra cykelrytter til olivenbonde
Godt gemt væk på en bjergside i Toscana har den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, hans kone, Susanne, og deres to sønner slået sig ned i en gammel olivenlund.
AfCharlotte Ravnholt
De har selv forvandlet en forfalden ruin til en rustik toscansk landidyl. I dag gælder det familielivet og produktionen af olivenolie. Mellem Firenze og Pisa, i den mondæne og maleriske kurbadeby Montecatini Terme, ligger et rødt stenhus på en bjergskråning op mod Montecatini Alto. Ad små, smalle, snørklede veje, gemt bag pinjetræer og cypresser - for enden af en stejl privat vej - bor tidligere cykelrytter Rolf Sørensen og hans familie mellem 200 oliventræer og med Appeninerbjergene i det fjerne. Her dyrker de oliven, vin, figner, kiwier, ferskner, citroner, appelsiner, blommer, avocadoer, krydderurter - og så har de deres eget kildefremspring med det reneste, klare kildevand.
Stuen med den store sofa, som Susanne har fået i julegave af Rolf. Her tager en af husets fire katte en lur.
Fra poolen er der udsigt over mod Monsumano-bjerget. Terrassen er dækket af fliser fra Perugia.
Stuen har en direkte adgang til terrassen - og en stor kamin til vinteraftennerne. Indretningen har Susanne stået for.
Det store landkøkken, hvor Susanne står for madlavningen - hun er en sand mesterkok. Hunden Oskar ser til.
Pittoresk bænk på terrassen med en nerie i krukken.
I den turkise niche ved poolen står et arrangement med hvide Trip Trap-møbler.