Signe Wenneberg byggede sin drøm - verdens første FSC-hus på pæle

Forfatteren Signe Wenneberg har håndplukket hvert et bræt til sin bolig, der er verdens første FSC-certificerede træhus på pæle.

© Ditte Isager

Det smukke tag var færdiglagt i slutningen af juli 2014, men selv om Signe Wenneberg ser glad ud på billedet, var projektet præcis på dette tidspunkt ved at kæntre. Budgettet var overskredet, og der skulle forhandles en fast pris igennem for resten af projektet. Arkitekt Erik Juul har tegnet huset på 72 m2, som er kloge gennemtænkte kvadratmetre med et stort leverum med hems og tre små kamre. Læg mærke til, at drivhuset står tæt på huset, så man ikke glemmer det, som Signe Wenneberg siger. HER ER RART, tænker man som det første, når man står i stuen. træ på alle sider giver en dejlig atmosfære og en behagelig akustik, som befandt man sig inden i et musikinstrument. Man lægger også straks mærke til den store foldede dør ud til terrassen, der forbinder ude og inde, og udsigten over mark og eng med pittoreske små heste hist og pist. Jo, der er dejligt ude på landet. Vi befinder os i det eftertragtede tisvilde-område en novemberdag kort tid efter, at forfatteren og journalisten Signe Wenneberg for første gang har overnattet i sit nye hus, og ud over at det blev en varm oplevelse, for- di huset er isoleret godt, så var det også en overordentlig tilfreds ejer, der kunne vågne og sige: Jeg har bygget et hus. Sådan havde hun det ikke, da billedet her til venstre blev taget. Hun ser måske nok sommerfrisk og glad ud, men skinnet bedrager, for faktisk tvivlede hun på, at hun ville blive færdig. Budgettet var brugt og godt nok var der et smukt tag på huset, men resten manglede. Som mange bygherrer før hende brød hun næsten sammen, og først da hun fik forhandlet en samlet fast pris for resten af byggeriet, kunne hun se lys for enden af byggetunnelen. Fra hun i januar 2014 fik byggetilla- delse gik der 9 måneder, fra tegning til indflytningsklar bygning, sådan set en rimelig periode, men ta- ger man med, at Signe Wenneberg nærmest selv har håndplukket hver et bræt, hver et vindue og hver en dør er det imponerende, hvad hun har nået. Det kan kun nås, hvis man er en ildsjæl, og ja, trænørd. – Jeg er blevet meget klogere på, hvad det betyder at bygge bæredygtigt. Jeg troede, jeg skulle byg- ge af gamle brædder fx europapaller, men de gamle brædder er måske forurenede eller svampebe- fængte og svære at finde. Man kan heller ikke skabe et tæt og energirigtigt hus af dem. Og værst: De
holder ikke længe. Derfor skal man have håndværkere igen og igen, hvis man bygger af skrammel. Håndværkere er det dyreste, så det er en god plan at bygge med langtidsholdbare materialer. Så troede jeg, at jeg skulle bygge af væltede træer fra lokalområdet. Nej, man skal vælge tørt, ovntørret træ i de rette træsorter. Derfra handlede det om at få fat i en masse FSC-mærket træ. Først konstruktionstræet gerne i dansk kæmpetømmer i lærk og fyr, som vikingerne brugte det. Det var svært at finde. Alle bygger i limtræ og gipsplader nu. Stort tømmer skal være tørt for ikke at give sig, og da kun slotte og kirker bygges i den slags træ, er det ikke noget, der er på lager, fortæller Signe Wenneberg der til sidst fandt en løsning på et savværk i Padborg. Signe Wenneberg har brugt intet mindre end 15 forskellige træsorter og måtte gøre op med sin egen fordom om kun at bygge med dansk træ for at være klimaduks. – Vi ved jo, at det er noget skidt at købe teak og andre kendte tropiske træsorter. Men klimaforan- dringerne er globale. Vi er nødt til at aftage bæredygtigt træ fra bæredygtig FSC-træproduktion ver- den over. Vi er nogle røvere, hvis vi først støtter regnskov og urbefolkninger og siger, at der ikke må skoves ubæredygtigt. For derefter at fravælge de bæredygtige varer og de mindre kendte træsorter. Derfor ses nogle FSC-mærkede mindre kendte tropiske træsorter i mit byggeri foruden store mæng- der dansk træ, siger Signe Wenneberg, som blandt andet har brugt guariuba, purpleheart og fava amaragosa i byggeriet. Det betyder, at presset på de overudnyttede træsorter som fx teak, wenge og ipé i verdens skove bliver mindre. Hun peger også på, at træaffald i virkeligheden er en ressource. Når man bygger et hus i træ, skal man ikke smide træ ud, bare fordi det er i forkerte småstykker. Det kan genbruges. Foreløbig har Signe Wenneberg ikke haft nok skrald til at fylde bagagerummet. Indretningen af husets 72 kvadratmeter blev en budgetmæssig udfordring. Da byggeprocessen blev fordyret, var der rundt regnet 16.000 kr. at købe nye møbler for. De blev fortrinsvis brugt på Lau- ritz.com, hvor fx en lang sofa i skind til kun 1900 kr. var et scoop. Når foråret kommer, handler det om haven. Et drivhus skal forvandles fra at fungere som daglig skurvogn til 20 kvadratmeters grønt væksthus. I øvrigt er en af de gennemtænkte detaljer, at drivhuset er valgt i cedertræ og står under et australsk cedertræ, og der er brugt cedertræ på terrassen. – Det for mig næsten vigtigste er, at det hus, min familie nu har fået, er klimasikret så godt som det er muligt. Fordi vi byggede det på pæle, skal der noget af en syndflod til for at beskadige huset, der i forvejen er placeret højt i området. Så jeg bor i en lille Noahs Ark

© Ditte Isager

Stigen fører op til hemsen. Den almueblå disk er fundet i storskrald, og lænestolen er købt for en slik på Lauriz.com

© Ditte Isager

Brombærhuset har fået sit navn på grund af det viltre brombærkrat, der var her. FSC står for Forest Stewardship Council, og er træet mærket med dette, har forbrugeren garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn. Og ikke mindst, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

© Ditte Isager

Er man havemenneske, som Signe Wenneberg er, har man brug for en udendørs vask. Det røde vindue skal males hvidt.

© Ditte Isager

Et vigtigt princip ses her, nemlig at bruge træ i forskellige bredder, så al træet udnyttes, uanset om det er smalt eller bredt. Gulvet havde oprindelig samme farve som væggene, men fik efter to omgange hvidvask den lyse overflade. Stjernen på hylden i gavlen er et gammelt Amish-symbol, som skal give lykke til hjemmet. Sofaen i skind fandt Signe Wenneberg på Lauritz.com til 1900 kr. Verdenskortet dukkede op i noget storskrald og pynter nu væggen. Spisebordsstolene kostede 550 kr. for 8 stk. på Lauritz.com. Læg mærke til de smukke elkontakter i porcelæn.

© Ditte Isager

De synlige rør i badeværelset er praktisk, hvis der skulle ske brud, men Signe Wenneberg elsker at se på godt håndværk, så hvorfor gemme det i væggen? Vask, spejl og fliser kommer fra Aquadomo, og fundet på lageret blandt modeller, der var udgået. Fx har spejlet en lille fejl.

© Ditte Isager

Foran huset er der lagt skærver af granit, som stammer fra en nedlagt skaterbane.

© Ditte Isager

Serveringslemmen fra køkkenet ind i grovkøkkenet drømte Signe Wenneberg længe om, og en dag havde en af håndværkerne fundet en løsning. Grovkøkkenet vender mod nord, og vinduet er ret utæt og sørger for god ventilation til stedet, hvor der opbevares blandt andet madvarer og andet, som ikke nødvendigvis klæder køkkenet på den anden side. Lampen i loftet fandt elektrikeren i en kostald.

© Ditte Isager

Signe Wenne- bergs to drenge sover og regerer her – læsehulen bruges flittigt. tæppet forrest købte Signe Wenneberg for de penge hun vandt i en kronikkonkurrence i Politiken.

© Ditte Isager

Drivhuset blev sat op, inden byggeriet gik igang. Skurvogne er dyre at leje, så i stedet blev drivhuset brugt til møder under byggeriet. Huset er fra Juliana.

© Ditte Isager

Foldedøren i hele gavlen af leverummet er genial, for med et snuptag kan terrassens areal lægges sammen med stuens. Den er fra Lacuna.

© Ditte Isager

Det store leverum består af køkken, stue og spisestue ud i et. tæt ved køkkenet står husets eneste varmekilde, en svanemærket brændeovn fra Morsø. Den leverer varme til hele boligen, kun i badeværelset er der gulvvarme. Bløde FSC-certificerede træfibre er brugt som isolering og pustet ind i alle hulrum. Signe Wenneberg har nøje undersøgt energiforbruget. Fx solenergi eller en masseovn, men husets kvadratmetre kan sagtens varmes op med en brændeovn, så sådan blev det.