Praktisk palævilla

To år efter indflytningen kan familien i en af Charlottenlunds store palævillaer høste resultatet af deres gennemgribende ombygning.

© Rene Riis

I første omgang var det hverken de 260 kvadratmeter eller facadens smukke dekorationer, der fik Dorthe og Søren Jensen til at underskrive købskontrakten. Hovedattraktionen var den store, frodige have, der lå gemt bag palævillaen, godt skjult for naboer og forbipasserendes nysgerrige blikke. Haven havde bare det problem, at den ikke rigtigt hang sammen med huset, da eneste forbindelsesled var en høj stentrappe op til spisestuen. I dag ser virkeligheden helt anderledes ud. En kæmpe terrasse, lavet i træ, løber i niveau med husets stueetage rundt om bygningen. Flere steder fra huset er der udgang til terrassen, der om sommeren fungerer som et ekstra opholdsrum for familien, der tæller Dorthe og Søren Jensen samt William på 7 år og Ulrikke på 2 år.

Selv om patriciervillaen fra 1893 tydeligvis ikke var blevet moderniseret i en del år, så havde parret ingen ambitioner om at lave alt for meget om, da de flyttede ind i 2005.

© Rene Riis

I tv-stuen hygger familien sig sammen i den store sofa fra Moroso. Fladskærmen er sat op midt på den specialsnedkererede, indbyggede skabsvæg, hvor børnenes legetøj nemt kan gemmes af vejen. Fronterne er blevet sprøjtelakeret for et flot, skinnende udtryk. Sofabordene er fra Interstudio.

© Rene Riis

Den store træterrasse kom til efter arkitekt Peter Lærke Møllers råd for at få hus og have til at hænge bedre sammen. Den hvide mur, der omkranser terrassen, får den til at syne som en naturlig del af husets udformning. Havemøblerne fra Homebase er beregnet til at stå ude hele året, så familien slipper for at slæbe de store møbler ind og ud hele tiden.

© Rene Riis

Et sort, blødt tæppe på trappetrinene og det sortmalede gelænder giver trappen til førstesalen et markant udtryk, der bryder med den ellers så lyse bolig. De indrammede plakater er købt gennem politiken.dk.

© Rene Riis

Ulrikke på 2 år har også fået sit helt eget værelse, der dog endnu mest bliver brugt til at sove i. Det legetøj, børnene bruger mest, bliver opbevaret i tv-stuens indbyggede skabe. Kommoden og lampen med farvestrålende skærm er begge fra Ikea.

© Rene Riis

Ethvert drengeværelse bør have en klatrevæg - 7-årige William og hans venner bruger den i hvert fald flittigt. Dorthe Jensen har købt grebene på abekatten.dk og selv skruet dem ind i væggen. skærm er begge fra Ikea.

© Rene Riis

Praktisk, moderne og med masser af skæve detaljer - lige som familien Jensen foretrækker det. Køkkenbordets glatte corian går i smukt samspil med røde barstole, snirklet palæstuk og det antikke, kinesiske skab, som er bevidst placeret her for at bryde elementernes strømlinede udtryk. Fløjdørene fører ind til spisestuen, som dog sjældent er i brug - til dagligt spiser familien på fire ved det forlængede køkkenbord i corian. Skabet er fra Green Square, mens barstolene er fra Moroso/Interstudio.

© Rene Riis

I tv-stuen hygger familien sig sammen i den store sofa fra Moroso. Fladskærmen er sat op midt på den specialsnedkererede, indbyggede skabsvæg, hvor børnenes legetøj nemt kan gemmes af vejen. Fronterne er blevet sprøjtelakeret for et flot, skinnende udtryk. Sofabordene er fra Interstudio.

© Rene Riis

Spisebordet står i centrum af den lyse spisestue, flankeret af otte Y-stole af Hans J. Wegner og med den plisserede stofpendel Romeo Soft fra Flos henover. Bordet er et Axelsen-bord købt hos Interstudio. Herfra kigger man ind i familiens tv-stue.

© Rene Riis

To år efter indflytningen kan familien i en af Charlottenlunds store palævillaer høste resultatet af deres gennemgribende ombygning. Hus og have har nået en harmonisk helhed, hvor der både er plads til voksne og børn. Og så må man køre på cykel i stuerne ...

© Rene Riis

Haven ligger ugenert og helt fredeligt, omkranset af store træer og buske. Den gigantiske hængekøje og havemøbelsættet er begge fra Johannes Fog.

© Rene Riis

Vinterstuen ligger i forlængelse af køkkenet, og videre herfra gennem et sæt fløjdøre er man ude i haven. Alle døre var oprindeligt afsyrede, men er nu hvidmalede for at bevare et lyst udtryk. placeret i køkkenøen. Her er bordpladen forlænget til familiens foretrukne spiseplads.

© Rene Riis

Køkkenet er blevet til i samarbejde med arkitekt Peter Lærke Møller og bygget op med elementer fra Svane og en solid bordplade i corian bestilt på bordpladen.dk. En del af køkkengrejet opbevares i den hvide højskabsvæg med indbygget Miele-ovn, mens vasken er placeret i køkkenøen. Her er bordpladen forlænget til familiens foretrukne spiseplads.

© Rene Riis

De italienske fliser bag komfuret er fra Byens Flisecenter. Emhætten er fra Boffi.

© Rene Riis

Det nye badeværelse blev til med hjælp fra håndværkerkyndige venner. Badekarret og vaskemøblet er fra Boffi, mens fliserne er italienske og købt i Byens Flisecenter.