Missionshusets genopstandelse

Da det gamle menighedshus i Sydjylland blev sat til salg, så Heidi Reinholdt straks muligheden for at indrette et anderledes hjem til sin familie.

© Andreas Mikkel Hansen

Menighedshuset i Sdr. Bjert ved Kolding ligner næsten sig selv udefra. Men sandheden er, at ingenting længere er, hvad det var engang. For godt 100 år siden mødtes egnens missionsfolk her og fik læst teksten. Senere blev huset sognegård for den lokale kirke, og i nyere tid er det også blevet brugt af spejdere og dagplejemødre. Men i dag bor her en familie med to børn.

For fire et halvt år siden havde designer Heidi Reinholdt og hendes mand, Steen Engelbrecht, solgt deres 1960’er-hus i Kolding, og derfor ledte de efter en ny bolig, som skulle være specielt og ligge i den lille by Sdr. Bjert, som er et attraktivt boligområde.

Med på husjagten var Heidis far, arkitekt og medlem af Danske Boligarkitekter Claus Reinholdt, og efter at de havde set på en del huse og også overvejet at bygge nyt, fortalte ejendomsmægleren - nærmest for sjov - at menighedshuset var til salg.

  • Fint, tænkte jeg. Lad os se på det. Og fra det øjeblik jeg stod inde i den store sal, var jeg overbevist om, at det kunne blive helt fantastisk, fortæller Heidi Reinholdt, mens hun netop står i den gamle menighedssal, som i dag er både køkken, spise- stue, opholdsstue og arbejdsværelse. Et rum på 130 m2 med 5,3 m til loftet.

Menighedshuset blev indviet i 1897 og er siden erklæret bevaringsværdigt. Det betød, at de udvendige rammer ikke kunne ændres i forbindelse med renoveringen. - Byggeriet har været bæredygtigt i den forstand, at vi har bevaret alt, hvad der kunne bevares, selvom hele huset på et tidspunkt stod med stort set kun de rå mure og tagkonstruktionen tilbage, siger Claus Reinholdt. Huset har fået nyt skifertag og nyt gulv med varme i, og det er isoleret efter tidens krav. Mod haven har ejerne fået lov til at lade fire terrassedøre erstatte vinduerne, men de er i samme stil som de buede vinduer, der nu pryder huset ud mod gaden. Alle husets døre er genbrugt, det samme gælder den gamle trappe op til balkonen, hvor der i dag er indrettet forældresoveværelse og bad. I hallen er det oprindelige terrazzogulv blevet slebet og poleret.

Når man renoverer gamle huse, dukker der ofte ubehagelige overraskelser op men i tilfældet med menighedshuset var overraskelserne overvejende positive. En af dem var det smukke buede loft, der dukkede frem, da et forsænket loft blev fjernet. I loftsbuen er der nu diskret indbygget akustikplader, så der i dag er en god lyd i det store rum, som akustisk er bygget til, at prædikanten kan tale salen op, uden at slide stemmen ned.

Boligens areal er på 252 m2 plus kælder. Alligevel er der ikke blevet plads til et gæsteværelse.

  • Den pris betaler vi gerne. Det ville være synd at ødelægge idéen med huset for at få flere værelser. Vi valgte det jo netop for at udnytte den store sal til beboelse, og nu fungerer det fint som familiebolig. Vi har masser af plads, og børnene har tit kammerater med hjem, siger Heidi Reinholdt.

  • Hyggen er ikke gået tabt, selv om rummet er så stort, tilføjer Claus Reinholdt.

Også mange lokale har været forbi for at se, hvad huset er blevet omdannet til. Og næsten alle har en historie at fortælle om dengang, de gik til spejder, var til julestue eller var til møde i det gamle menighedshus.

  • Der er da ingen tvivl om, at vi kunne have bygget et nyt hus for de penge, som det har kostet at renovere. Men vi ville så ikke have fået et hus med et så specielt rum og en så fantastisk historie, siger Heidi Reinholdt.

© Andreas Mikkel Hansen

Det gamle forrum til menighedshuset emmer af historie. Her er terazzogulvet slebet og pudset, og opvarmningen suppleres med en brændeovn. Puffen er fra Hay, og lampen Lampas er designet af Friis & Moltke.

© Andreas Mikkel Hansen

Den tidligere menighedssal er bevaret i det utroligt smukke, åbne lokale på 130 m2, og rummer køkken, spisestue og opholdsstue. Et par rumdelere bryder på elegant vis forløbet - her kan børn og voksne lege, lave lektier eller arbejde alt efter lyst og behov. Bemærk træbænken helt yderst til venstre, der løber i hele rummets længde.

Et fantastisk rum kræver fantastiske møbler: Sofaen er fra Fritz Hansen, og puderne hjemme- syet af Poul Smith-stof fra Kvadrat. Forrest i billedet Hans J. Wegners Ox Chair fra Erik Jørgensen. Sofabordet er designet af Tom Dixon. Spisebordet er speciallavet af Dinesen-planker, og spisebordsstolene er fra Erik Jørgensen. Reolerne på væggen er lavet af brændt jern og stammer fra et showroom.

© Andreas Mikkel Hansen

Selvom rummet er stort, opdagede familien, at det hurtigt kan blive proppet alligevel. Derfor byttede de en ny sofa - kaldet “flyderen” - ud, så de fik deres gamle fra Fritz Hansen tilbage.

© Andreas Mikkel Hansen

Mange af møblerne i huset måtte speciallaves for at få det rette udtryk. Det gælder fx spisebordet, hvor jernkonstruktionen er lavet på den tegnestue, hvor Heidi Rønholdt arbejder. Bordpladen er lavet af Dinesen-planker. Den dekorative lysestage er designet af Tom Dixon. Flamingo-stolene er designet af Foersom og Hiort-Lorenzen og produceret af Erik Jørgensen. De to malerier er malet af kunstneren Knud Odde, som tidligere var bassist i bandet Sort Sol.

© Andreas Mikkel Hansen

Montanas Grid-system skaber en dekorativ og flot effekt på endevæggen i det store lokale. Foran det en puf fra Hay.

© Andreas Mikkel Hansen

Køkkenet i røget eg er lavet specielt, så det passer til huset. Kravet var, at det skulle fylde i rummet, men samtidig indgå i et samspil med de øvrige møbler - og så skulle køkkenet naturligvis også være funktionelt og praktisk.

© Andreas Mikkel Hansen

Den store menighedssal med kig op til forældrenes badeværelse og garderobe, som er indrettet i det tidligere kor. Det smukke buede loft kom først for dagen, da et forsænket loft blev fjernet. Her er i dag indbygget akustikplader, som sikrer god lyd i det store rum.

Pendlerne i loftet stammer fra en tidligere telefoncentral. På bagvæggen er Montanas Grid-system brugt på en spændende måde, og i den anden side anes Bubble-stolen designet af Eero Aarnio i 1968. Køkkenet i røget eg er speciallavet til rummet, hvor det både skal fungere som møbel og arbejdsstation.

Det store rum er flot indrettet med et miks af klassikere og nyere møbler: Slab Coffee Table er designet af Tom Dixon, Hans J. Wegner står bag Ox Chair, der produceres af Erik Jørgensen, og Eero Aarnio er manden bag Bubble-stolen, der hænger fra loftet.

© Andreas Mikkel Hansen

Rumdelerne har flere funktioner: De skaber små aflukker, hvor børnene kan lege eller forældrene arbejde. Men derudover bruges de til opbevaring i skuffer og hylder.

© Andreas Mikkel Hansen

Overgangen fra det oprindelige menighedshus til tilbygningen fra 1913 giver en sjov, smal gang, hvor træet er fritlagt for at skabe stemning.

© Andreas Mikkel Hansen

Børnene Frida og Arthurs bad ligger mellem deres værelser i en tilbygning fra 1913. Der er åbnet op til tagspærrene, og et rytterlys sørger for, at lyset strømmer ind. Naturflisen på gulvet hedder Black Dragon. Badekarret er fra Gustavsberg, hylden under vasken er fra Dinesen, og armaturet er fra Steinberg. Vasken er genbrug fra en skole. Lampen, man ser i spejlet, er designet af Tom Dixon. Fotografiet af uglen er købt på lauritz.com.

© Andreas Mikkel Hansen

Bænken, der løber langs hele den ene væg i stuen, ender i indgangen op til balkonen, hvor den gamle trappe er bevaret.

© Andreas Mikkel Hansen

Forældrenes badeværelse på balkonen er delvist åbent. Ejerne understreger dog, at man står skjult, når man står i bruseren. Fliserne er Black Dragon. Skabene er specialfremstillet i krydsfiner og linoleum, som er materialer, der går igen andre steder i huset. Armaturet er fra Vola, vasken er købt hos Cassani, og lampen er af Tom Dixon, som familien har en forkærlighed for.

© Andreas Mikkel Hansen

På trods af fredningen fik ejerne lov til at skifte vinduerne mod haven ud med døre i samme stil. Oliventræet, som familien er meget glade for, skaber en næsten sydlandsk stemning.

© Andreas Mikkel Hansen

Arkitekt Claus Reinholdt bifaldt straks idéen, da hans datter, designer Heidi Reinholdt, og hendes mand besluttede at købe det gamle menighedshus. Arbejdet med ombygningen har været et frugtbart og velfungerende samarbejde mellem far og datter.

© Andreas Mikkel Hansen

FRA MENIGHEDSHUS TIL PRIVATBOLIG

  • ARKITEKTENS RÅD:

  • Tjek først med kommunen, om den overhovedet vil give tilladelse til privatbolig, og gør op med dig selv, om du er parat til at vedligeholde og rengøre et gammelt hus med over fem meter til loftet.

  • Søg kompetent rådgivning, både hvad angår det arkitektoniske og det byggetekniske. Brug tid på skitsering og dialog med din arkitekt - det kan godt være en fordel at have flere løsninger i spil.

  • Selvom huset ikke er bevaringsværdigt, så prøv alligevel at finde den oprindelige stil frem, og byg videre på den.

  • Bevar oprindelige bygningsdele af god kvalitet - de må gerne indgå i nye sammenhænge.

  • Vælg gedigne og traditionelle bygningskonstruktioner og materialer til råhuset - gem de sjove og utraditionelle ting til indretning og inventar.

  • Stort set alle byggematerialer kan fås som genbrug. Lad det blive en sport at finde de rigtige materialer og håndværksmæssigt korrekte løsninger.

© none

FAKTA OM DANSKE BOLIGARKITEKTER Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der allesammen er beskrevet og illustreret, på danskeboligarkitekter.dk.

Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer er dækket af Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed.