Lars Tygesens hjem i herskablige rammer

Lars Tygesen er vendt tilbage til Danmark efter et par års ophold i Berlin. Han er født i 1979 og uddannet på Det kgl. Danske Kunstakademi i 2008. Sidste år flyttede han på landet. Nærmere bestemt til et herskabeligt landhus i Østjylland. Han udnytter husets 450 m2 både som bopæl og som atelier. Han sover og arbejder på første sal med forrygende kig ud over skoven. I underetagen, hvor der er mange stuer en suite, er han i direkte kontakt med haven, som vokser sammen med den omliggende skov. Det er et charmerende og meget smukt skovhus, som gemmer sig diskret af vejen fra alfarvej. Det er tegnet af arkitekten Axel Høeg-Hansen (1877-1947), som i første halvdel af 1900-tallet stod for mange bygninger i aarhusområdet, bl.a. den markante Århus Kunstbygning. ### Inspireret af rokoko, popkunst og abstraktion

Motivisk koncentrerer Lars Tygesen sig især om interiører, og ofte henter han inspiration i herskabelig arkitektur fra 1700-tallet, hvor silkestrømpeklædte herrer med hestehale inklinerer for smukke damer i silkebalkjoler med omfangsrige skørter, mange sløjfer og pudderparykker. De er omgivet af spejle med svulstigt ornamenterede guldrammer foruden et møblement af chatoller, chaiselonger, konsoller og stole i typisk rokokostil, med svungne linjer. Men hvis malerierne beskæftiger sig med livet, som det levedes i aristokratiet for flere århundreder siden, så er de til gengæld langt fra tilbageskuende, når det gælder malemåden: Lars Tygesens malerier er stof- rige, pastost malet med tykke lag af maling og ofte med klatter af maling, som meget tydeligt henviser til selve maleprocessen. Går man tæt på dem, opløser motivet sig fuldstændig i hans flimrende penselstrøg. Ofte benytter han skrigende farver – neonfarver, der minder om popkunsten, og som står i skærende kontrast til de gamle motiver med den opulente pragt. På det seneste er han begyndt at lave malerikollager, hvor han integrerer stykker af malet lærred i sine motiver. Også et yderst moderne tiltag. Siden han flyttede ind i sit hus, har Lars Tygesens motiver imidlertid forandret sig. Nu handler det i højere grad – ligesom det var tilfældet for Vilhelm Hammershøi, som i årtier malede de stille stuer i Strandgade 30 – om at tage afsæt i Lars Tygesens drømmebolig. Generelt anvender han fotografiske forlæg for sine malerier. Ikke sådan at forstå, at han følger forlæggene slavisk. Tværtimod tager han sig en masse friheder for at få den rette komposition og det mest interessante motiv frem på fladen. Billede: Lars Tygesen i sit atelier på husets første sal.

Vi besøger Lars Tygesen en vidunderlig solskinsdag, hvor haven står i flor, og skoven er tæt og grøn. I spisestuen med de klassisk moderne møbler kigger en mængde flotte, udstoppede trofæer ned på os: vandbøfler og kronhjorte med mægtige gevirer. Det er ikke, fordi den unge kunstner går på jagt, men han kan lide at se på disse dyr, fortæller han. ### Kreativ uddannelse på Århus Kunstakademi

Lars Tygesen voksede op i Hinnerup, en mindre by uden for Århus, og gik på kreative skoler og på Århus Kunstakademi. – Jeg kommer ikke fra noget højkulturelt miljø. Min far var bankmand, og min mor pædagog. Men det betød ikke, at jeg ikke ville gå ind i det kreative. Tværtimod troede jeg i begyndelsen, at jeg skulle være designer. Så tog jeg nogle kurser, der skulle give mig adgang til Designskolen i Kolding, men jeg blev ikke optaget. Heldigvis, siger jeg i dag, for i det efterfølgende år, hvor jeg forsøgte at gøre mig klar til at søge igen, kom jeg på andre tanker. Det handlede om, at jeg hellere ville lave noget for mig selv, som andre så måske og forhåbentlig kunne få glæde af, end at lave noget til andre, fx brugskunst, med en given og bestemt funktionalitet. Dernæst søgte jeg optagelse på Det kgl. Danske Kunstakademi, men kom først ind i tredje forsøg. Da var jeg 23 år, og det er et godt tidspunkt at starte. Man skal helst have nogle erfaringer, inden man starter, så man ved, hvad man vil, og også har en vis personlig modenhed og mere fokus. Det var også udmærket med al den modstand. Det gjorde mig stærkere og mere målrettet at skulle kæmpe for min kunst. Og det var en fantastisk tid at gå på Kunstakademiet i 00’erne. Der var så meget godt at hente – og så rejste vi. Det var en skøn rugekasse for mit vedkommende. Billede: Gennem skovbrynet titter det gamle skovhus frem, som nu er både atelier og bolig for Lars Tygesen.

Lars Tygesen udstillede på Exit i Kunstforeningen i 2008 i forbindelse med Kunstakademiets afgangsudstilling for de nyuddannede billedkunstnere. Allerede året inden havde han haft en separatudstilling hos Galerie Mikael Andersen i Bredgade. – Ja, Mikael Andersen inviterede mig til at udstille solo i sit galleri, før jeg var færdig på Akademiet. Men året efter at jeg var dimitteret, rejste jeg til Berlin og boede dér i et par år. Men hvorfor vende tilbage til Danmark, når så mange kunstnere i disse år foretrækker at bo og arbejde i Berlin? – Jeg ville ikke blive boende dernede. Det havde jeg besluttet, allerede inden jeg rejste derned. Da jeg vendte tilbage til København, boede jeg noget mindre og måtte derfor have atelier ude i byen. Det irriterede mig i længden, ligesom jeg begyndte at længes efter naturen, som jeg var vokset op i. Da muligheden for at flytte ind i dette hus bød sig, tøvede jeg derfor ikke et sekund. Jeg nyder i den grad at kunne samle privat- og arbejdslivet under samme tag. Og så er det skønt at holde fester i dette hus, smiler Lars Tygesen og slår ud med hånden. – Mit arbejde er tæt på rent fysisk. Jeg kan bare gå op ad trappen og fortsætte på et billede, som jeg lige måtte forlade, mens jeg spiste. Det er også i overført betydning tæt på, fordi jeg i højere og højere grad bruger rummene som motiv. Billede: Skovhuset med bindingsværk på 450 m2 er fra starten af 1900-tallet og tegnet af Axel Høeg-Hansen som en jagthytte. Stille og roligt er de bemærkelsesværdige rum begyndt at snige sig ind på Lars Tygesens billeder som motiver.

Lars Tygesen fandt huset sidste år og har brugt et godt stykke tid på at få sat skik på det. Han lever alene i huset, så ligesom Edvard Munch kan han hengive sig til arbejdet døgnet rundt. Generelt føler kunstnerne ikke, at de arbejder på samme måde som alle andre, som ”går på arbejde.” – Det er jo mit liv at male disse billeder ... Men hvorfor finder han interiører så interessante som maleriske motiver? – Det handler først og fremmest om en stemning. Jeg søger en form for melankoli, en stilstand og en ro, som fanger mig i visse rum, som jeg så udvælger som motiv. Det foregår både på det bevidste og på det ubevidste plan. Men det skal naturligvis have et malerisk potentiale. Det kan være nogle vinkler eller et spændende tapet, som kan give en ekstra dimension i billedet og fungerer godt i baggrunden. Ofte vælger jeg aristokratiske miljøer og rokokomennesker som motiv. Det er en helt anden verden, så langt fra nutiden som man kan tænke sig. Det er fremmed på en æggende måde. Barokken og rokokoen er fyldt med detaljer, som vi ikke kender i dag. Ud fra en malerisk synsvinkel er dette meget dragende. Der er meget kød på rent motivisk, synes jeg. Men rent maleteknisk hører jeg til i modernismen og tiden derefter. Jeg har altid været stærkt optaget af abstrakt maleri, faktisk. Den britiske maler Cecily Brown (f. 1969) anser jeg for eksempel for at være et spændende forbillede, fordi hun bevæger sig på kanten mellem figuration og abstraktion, og så maler hun meget stofligt, hvilket jeg også selv gør. Også Londonskolen interesserer mig på grund af deres tørre, tykke og pastose malemåde. Og så er jeg meget optaget af Vilhelm Hammershøi. Jeg bliver meget berørt af hans billeder.

– Men hvorfor interesserer de svundne tider mig sådan – det er jo også titlen på min nye udstilling i Viborg Kunsthal – det har noget med mine tidlige oplevelser at gøre: Jeg er vokset op tæt på Frijsenborg Slot. Det har draget mig, siden jeg var dreng, hvor jeg gik rundt og forestillede mig, hvad der foregik inde på slottet. Det var en fjern verden, som gjorde mig nysgerrig. Jeg lavede mit eget teaterstykke inde i hovedet, og jeg begyndte tidligt at genskabe mine forestillinger i mine malerier. Hvor meget følger han så det fotografiske forlæg, når han maler? Følger han det slavisk? – Nej, det fungerer snarere som en slags skelet eller et grid, som kickstarter et motiv, men jeg afviger ofte fra det og tager mig mine friheder for at få det billede frem, som jeg tilstræber. Der kan være mange overmalinger, som til sidst bryder motivet ned. Det kan godt være, at jeg starter med det, men det ender ofte et ganske andet sted. For eksempel har jeg malet en serie malerier fra Clausholm Slot. Det kan være et bibliotek, som man kan se gennem en hel suite af rum. Man søger noget, men finder man intet, må man lave om på motivet. Så er der ikke andet for end at male det over og skabe et nyt motiv. Det er en spændende proces, hvor jeg hele tiden vil overraskes. Ellers begynder jeg et nyt sted, slutter Lars Tygesen. Frem til 21. august kan man se hans udstilling ’Svundne tider’ på Viborg Kunsthal. Billede: Husets store gamle hall med oprindelige kalkmalerier af Harald Borre fungerer nu som stue og boligens mest centrale rum. Med stram elegance møblerer Poul Kjærholms design rummet i form af en sofa fra Illums Bolighus og sofabord fra Vestergaard Møbler. En blød ramme bliver skabt af et marokkansk Beni Ouarain-berbertæppe fra Bruun Rasmussen. Keramikvasen med grafisk mønster er af Bodil Manz.

Toner af cement og betongrå pryder biblioteket, hvor Finn Juhls sofa Poeten og Høvdingestolen fra Onecollection udgør siddepladserne. Bordet med træplade er også designet af Finn Juhl, og værkerne er af Lars Tygesen. PHs kontrastlampe er fundet på Holstebro Auktioner.

Dyretrofæer indgår som en del af indretningen, hvor Lars Tygesens fascination af Poul Kjærholm også skinner igennem i form af spisebordet PK54 fra Jacobsen Plus. Thonet-stolene og PH-koglen af kobber er fundet på Lauritz.com. Malerierne er af Lars Tygesen

De store vinduer med lysindfald og syn til skoven er kommet til i 1950'erne. Poul Kjærholms Chaiselong PK24, som er fundet på Lauritz.com, samt indskudsborde står skulpturelt i stuen, hvor de på raffineret vis laver et modspil til husets gamle ramme. Keramikken er fra stellet Ildpot designet af Grethe Meyer for Royal Copenhagen i 1976.

Bøger bliver udstillet på dekorativ vis på Finn Juhl-bordet, som Lars Tygesen har fra Onecollection.

Skabe designet i et samarbejde mellem Børge Mogensen og Grethe Meyer, og som har været Grethe Meyers egne, opbevarer Lars Tygesen sin samling af hendes stel Ildpot, som han finder på auktioner. Hans J. Wegners Flaglinestol fylder skulpturelt rummet ud.

Maleriet her blev vist på en gruppeudstilling på Larm Galleri i København. Udstillingen hed Baroque. Det er uden titel, olie på lærred og måler 200 x 300 cm.

På første sal ligger Lars Tygesens atelier med udgang til en terrasse.

Farver en masse i Lars Tygesens atelier vidner om en produktion, der bevæger sig over hele paletten.

En dekorativ trappeopgang blev i sin tid brugt til stuepigeværelserne, der lå på første sal.

Maleri fra soloudstillingen, Nøgen, i Ringsted Galleriet. Uden titel, olie på lærred, 220 x 160 cm.

Husets originale ovn er stadigvæk i brug i køkkenet, men primært som ekstra opvarmning om vinteren.

Lars Tygesens hjem i herskablige rammer

Få chefdekoratør fra Illums Bolighus' bedste tips til at pynte dit juletræ

ALT er nørdet totalt igennem i dette køkken nord for København – selv hængslerne!

Se den anerkendte kunstners hjem på Fanø

Design Favoritter 2022: Møbler - her er de nominerede

Trendguide: Efterårets møbler skal have en særlig form

Design Awards: Se årets trofæ skabt af kunstner Sergei Sviatchenko