"Jeg vil gerne slå et slag for det, man kunne kalde en seniorbolig, hvor usexet det end lyder"

Vi bliver ældre, og flere og flere bliver skilt og bor alene. Behovet for små boligenheder har aldrig været større, og det giver mening at nedskalere til fordel for noget andet, mener Jane Ostermann-Petersen. Hvad det kunne være, har hun selv skabt et eksempel på.

Pernille Kaalund

— 24. juni 2023

- Det er stålet, som gør det her hus til mit hus, mit design

Idéen om at leve på få kvadratmeter opstod da Jane Ostermann-Petersen, efter en årrække i Amsterdam, vendte tilbage til Danmark og ville gentænke sin måde at bo på. Med en baggrund som kunstner med opgaver til det offentlige rum gik hun i gang med at lave skitser til en bolig, og fik lejlighed til at udvikle prototypen på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk.

I 2013 kom så muligheden for at leje jord på Refshaleøen til at opføre prototypen, som blev lavet som en flatpack af stålrammer, der kunne skilles ad. Næste hus, som er et anneks, kom i 2015, isoleret med måtter af hørhamp og med vinduesrammer og døre i kernetræ.

Sidste hus, som er Janes bud på et hjem, stod færdigt i 2018, og her blev de tre huse samlet på området Sønder Hoved på Refshaleøen, hvor de ligger nu, og det er her, Jane stadig bor og arbejder. Refshaleøen er et område under udvikling, så hendes lejekontrakt, skal ligesom alle andre lejere på øen, fornyes løbende.

Det første prøvehus er det, som i dag ligger i midten af de tre huse, der tilsammen udgør bolig, værksted og anneks. De nyeste huse kan ikke skilles ad, fordi de har fået pustet isolering ind og lagt tag på. Alle husene står på et skruefundament og kan flyttes på en blokvogn. Materialerne er genbrug, bl.a. finerplader fra den hedengangne musikfestival Haven og rester fra et projekt, Jane lavede for Bygningsstyrelsen: Solarpavillonen på RUC.

Yderbeklædningen er fyrretræ, som har fået milebrændt trætjære, en teknik, hvor man brænder træet ved lav temperatur, så olie og harpiks svedes ud og bliver til trætjære. Det er det, som giver husene den gyldne farve. Kernen og proportionerne kommer fra stålkonstruktionen.

– Jeg elsker kombinationen af stål og træ. Det er stålet, som gør det her hus til mit hus, mit design. Stålet gør, at huset er stærkt og raffineret på samme tid. Stålkonstruktionen bliver også brugt som en del af husets interiør og har en forfinet råhed og et industrielt udtryk, siger hun.

Ler, kork, ålegræs og svampe

Alle dele af huset er produceret i Danmark, hvilket giver mulighed for at eksperimentere med nye og bæredygtige isoleringsmaterialer. I øjeblikket fokuserer Jane på materialer som ler, kork, ålegræs og svampe.

– Jeg bliver ved med at afprøve nye materialer og metoder at bygge og indrette på – mit projekt er en løbende undersøgelse af bæredygtig byggeskik, fortæller hun.

Hun har været mest spændt på, hvordan huset ville klare den danske vinter, især de dage med nattefrost, der plejer at ramme landet i februar. Som varmekilde fik hun sat en luft til luft-varme- pumpe op på væggen. Den viste sig at fungere upåklageligt, selvom æstetikken var en udfordring.

Og sådan er der konstant bevægelse og udvikling omkring husene og måden at bruge dem på. De små træhuse er placeret på en del af Refshaleøen, hvor der er frit udsyn og ingen naboer i nærheden. Et af de få steder i København, hvor den urbane natur stadig står rå og giver Jane en unik mulighed for at teste den enkle boligform.

Der er brug for mindre boligenheder til flere enlige

De store vinduespartier giver en oplevelse af overgang mellem ude og inde og betyder, at man ikke oplever de få kvadratmeter som små. For at spare plads og penge på vådrumssikring er bruseren rykket udenfor.

– Det er den løsning, der giver mening lige nu. Imens jeg stadig tester boligen af og prøver mig frem med indretning, er der ikke rigtig grund til at bruge 200.000 på en vådrumssikring, siger hun.

Og netop det med at teste alternative boligformer af er en del af Janes praksis.

– Jeg vil gerne slå et slag for det, man kunne kalde en seniorbolig, hvor usexet det end lyder. Vi bliver ældre, mange bliver skilt på et tidspunkt, og vi har brug for mindre boligenheder til flere enlige. Det er måske 20 år af vores liv, hvor vi har brug for masser af kvadratmeter. Det er interessant og relevant for nogle af os at skrue ned for kvadratmeterne og kombinere bolig og erhverv – ligesom før i tiden, hvor frisøren boede oven på salonen, mener hun og taler ikke bare om små boliger, men også om fleksible boliger:

– Vi må bygge med det, der giver mest mening med den viden, vi har lige nu. Med mit husprojekt er det eksemplets magt, jeg udøver. Det at prøve tingene af er en forudsætning for at komme op med en smartere løsning – der er altid noget, der kan gøres bedre.