Lille tilbygning med stor effekt

Det var ren fryd, da parret i dette hus en solbeskinnet forårsdag sad i gårdhaven til huset i Holte og tænkte; Her kunne vi da godt bo! Et klassisk hus i landlig stil fra 1980 med tilbygning fra 1985.

– Vi ville gerne have noget anderledes end de typiske 1970'er-typehuse, for dem kommer vi begge fra. De er dejlige nok, men vi ønskede noget andet, forklarer parret.

Midt i 00'ernes boligopsving, hvor budene blev smidt hastigt, vandt de budrunden på huset og kunne kort tid efter rykke ind med deres dengang to børn. Og herfra gik parret så fra ren ekstase over at have fundet drømmeboligen til stigende frustration.

For langsomt gik det op for dem, at der var noget, der ikke helt fungerede. Ja, faktisk var der en stor del af huset, nemlig tilbygningen fra 1985, som ikke blev brugt, fordi den var afskå­ret fra resten af huset af en mellemgang. I alt 50 spildte m2, som familien på nu fem kunne kigge længselsfuldt efter fra deres trange spisekøkken. Der var simpelthen en død zone, afskåret fra hovedparten af huset af en smal mellemgang.

Selv da familien bliver fem og et af børnene derfor flytter over på 1. salen i tilbygningen, fungerer planløsningen ikke.

Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter her.

– Ingen af to arkitekter, to indretningsarkitekter og en bygningskonstruktør, vi efterhånden havde haft inde over, havde formået at finde på en løsning, der gav mening for os. Vi var faktisk nået dertil, hvor vi tænkte, at det aldrig ville lykkes at få det her hus til at gå op – og vi begyndte at kigge på andre huse til salg i området, fortæller parret.

Heldigvis gav parret alligevel projektet et sidste forsøg og kontaktede den lokale arkitekt Nanna Bering fra Danske BoligArkitekter, som de havde fået anbefalet og haft et indledende møde med et par år før. Med overblik, lidt nørdet faglighed og stort overskud bankede hun alle de ideer på plads, som parret nu havde brugt de sidste syv år på at samle sammen.

– Og det var ikke så lidt. Det var en fordel, at vi havde boet i huset så længe, for vi vidste, hvor problemerne var, og vi var enormt bevidste om vores liv og adfærd i huset. Ønsket var at få sat hele huset i spil og at få strammet linjerne op til et mere moderne udtryk både inde og ude. Ruminddelingen var et virvar af ganglinjer, og der var det åbenlyse problem med et for lille køkken-alrum og en masse ubrugt plads i tilbygningen.

Løsningen blev at rykke køkkenet ud i glasmellemgangen, der til gengæld blev udvidet med lige præcis de 7 m2, som bebyggelsesprocenten tillod. En genistreg, der med ovenlysvinduer og en formfuldendt køkkenindretning blev hele husets omdrejningspunkt.

– Nanna satte sig ned med os og sagde; Nu tegner vi det køkken. Det skal være husets centrale rum, hvor alle kan være. Vi havde først svært ved at se det for os og var låst i at ville have en køkkenø. Det skulle man jo have! Men hun holdt fast, blev ved med at tale om linjerne og lyset. Og hun havde jo ret, fortæller parret.

I tilkøb fik familien udnyttet pladsen i tilbygningen til en funktionel kontorplads og ”teenage-stue”, ligesom linjerne blev skærpet i de øvrige opholdsrum, hvor et par døre blev blændet og flere skabe kom til. Samtidigt fik huset to nye badeværelser og nye terrassedøre og vinduer samt renovering af gavle og facader. Alt sammen orkestreret af arkitekten Nanna Bering, der jonglerede familiens ønsker og behov samtidigt med avancerede byggeudregninger og den overordnede plan for et helstøbt hus. Og effekten er ikke udeblevet.

– Da de store linjer var på plads, gav det hele mening. Vi havde endelig fået kontakt med den del af huset, vi ikke brugte før og samtidig har vi fået et ægte, centralt rum, hvor alle har lyst til at være, fortæller parret.

Se flere projekter af arkitekt Nanna Bering her.

BILLEDE Pladsen ud mod gårdhavener et yndet spot, når der nogle gange arbejdes hjemmefra. Når parret holder middag eller fest, er gæsterne ikke til at jage ud af køkkenet. Køkkenelementerne i elm er bygget efter familiens oplæg og arkitektens skitser af Woodwork Inventarsnedkeri.

Terrassedørene har givet stuen helt nye kvaliteter. Dørene havde stået på familiens ønskeliste længe, men var blevet frarådet af andre arkitekter. Nanna Bering satte derimod en dygtig ingeniør til at beregne, hvad der skulle til, for at husets facade kunne bære de store åbninger.

Arkitekten har arbejdet meget med de gennemgående linjer, lyset og helheden i huset. Før ombygningen var trappen til første sal åben. I dag er den omdannet til garderobeskab.

Spisestuen har fået ekstra plads omkring sig nu, hvor køkkenet er rykket ud for sig selv i mellemgangen.

Nye store vinduespartier og en nypudset facade har været med til at trække husets linjer op udefra. Mellem hovedhuset fra 1980 til venstre og tilbygningen fra 1985 til højre ligger den tilbyggede mellemgang, som i dag rummer familiens køkken. Tagstenen på mellembygningen er de samme som på de to sidefløje.

Familien var oprindeligt ude efter et hvidt køkken, men blev af arkitekten rådet til at vælge et i mere naturlige nuancer, da rummet ville blive meget lyst. Det er familien glade for i dag, hvor elmetræet giver en varm glød mod de hvide vægge og lofter og det meget lys, der vælter ind både oppefra og fra vinduerne mod gårdhaven.

FAKTA OM OMBYGNINGEN:

Familien fik: 7 m2 tilbygning med køkken, udgang til terrassen og en langt bedre sammenhæng mellem husets to fløje. To nye badeværelser, nyt bryggers og masser af skabsplads. Nye vin­duer og døre overalt. I stuen er de gamle vinduer udskiftet med dobbelte terrassedøre, der trækker lyset og haven ind i stuen. Derudover er der lagt nyt tag på mellemgangen, og gavle og facader er renoveret.

Proces: Arkitekten Nanna Bering har stået for alt - fra de indle­dende skitser, ingeniørudregninger og myndighedsgodkendelse til byggestyring, ugentlige byggemøder og dialogen med hånd­værkerne. Familien blev boende i huset under ombygningen, og Lone og Rune deltog i de ugentlige byggemøder. Arkitekt Nanna Bering var desuden med til at foreslå belysning i køkkenet samt materialevalg på badeværelser og i køkkenet.

Materialevalg udvendigt:De nye, røde tegl på mellembyg­ningen matcher de eksisterende. Træværk og vinduer er malet sort, og facaden er pudset i en afdæmpet, hvid nuance.

Materialevalg indvendigt: Køkken- og badeværelsesmøbler er fremstillet i amerikansk elmetræ af Woodwork Inventarsnedkeri. Flisegulve i travertin fra Byens Fliser og Sanitet i Hellerup.

Pris inkl. arkitekthonorar: 1,5 mio. kr.

Den kedelige mellemgangskar huset over i to halvdele, hvoraf familien kun brugte den ene.

Køkkenet er flyttet ind i mellemgangen, og rummet udvidet med lige præcis de 7 m2, som bebyggelsespro­centen tillod. Loftet er hævet og lyset strømmer ind gennem ovenlysvinduerne. Akustikplader i loftet sørger for en behagelig lyd i rummet. For enden er der kig ind til tilbygningen fra 1985.

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der alle er beskrevet, ved at gå ind på danskeboligarkitekter.dk. Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer har dækning gennem Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed.