Fotografens egen scenografi
Den ældre patriciervilla i Hellerup er i dag rammen om fotograf Franne Voigt og hans sammenbragte familie, der tæller otte, når alle er samlet.
AfMartina Hunglinger og Charlotte Ravnholt
Nyt liv til den klassiske villa
Den klassiske patriciervilla i Hellerup fra 1906 har fået nyt liv. Masser af liv. I dag huser den nemlig en af Danmarks dygtigste fotografer, Franne Voigt, og hans sammenbragte familie, der i perioder tæller otte medlemmer. Som tidligere modefotograf og nu anerkendt portrætfotograf arbejder Franne Voigt meget med lys og skygge.
– Lys betyder virkelig alt for mig: dens livskilde, energi og glæde - og lyset er en af de største kvaliteter i huset, forklarer han og fortsætter:
– Selv på de allermest grå dage synes rummene venlige og lette takket være den store mængde lys, der kommer ind fra alle sider. På solrige dage reflekteres lyset og kaster sarte silhuetter og skygger på vægge og gulve og skaber legende effekter i konstant forandring. Det er det bedste lysshow, smiler Franne Voigt.
// Hjørne af køkkenet, som er holdt i hvidt med sorte detaljer, mørkt træ og gule kontraster. Rundt om spisebordet står Eames-stole fra Sacre Coeur, blandet med Myre-stole, ovenover hænger en Mirror Ball-pendel af Tom Dixon. På væggen en Bestlite-lampe ved siden af kunst af Maria Speyer. Barstol fra Mater og diverse vaser fra Ikea. På bordet service, Mega Mussel, fra Royal Copenhagen.
// Stuen domineres af de seks store portrætter af børnene på væggen bag sofaen - naturligvis fotograferet af Franne Voigt selv - og af det iøjnefaldende tapet fra Deborah Bowness fundet hos Sacre Coeur. Bord af Poul Kjærholm, herpå skulptur af Antonino Sciortino og keramikskål fra Muuto. I vinduet en Panthella-lampe i bordmodel af Verner Panton, til højre står standerlampen med en grå skærm. På tæppet fra Massimo købt i 1000Chairs står en porcelænsfigur, en isbjørn, fra Royal Copenhagen. I loftet en pendel fundet på lauritz.com.
Et hus med god energi
Da han så huset første gang - og købte det - for fire år siden, så han straks potentialet.
– Selvom rummene var mørke og betingelserne ikke var de bedste, var der en god stemning, og jeg følte en god energi inde i huset, forklarer han.
Franne Voigt har restaureret det 200 m2 store hus med respekt for dets historie og stil. Og han følte ikke, at det ville skade, hvis stuen blev åbnet mod haven for at få mere åbenhed og lys ind i de vigtigste rum.
Vægge blev fjernet, og nye store vinduer og en glasdør blev isat, så huset nu åbner sig mod haven. I dag strømmer lyset ind om vinteren og en kølende brise om sommeren.
// Vinterstuen med husets Berner Sennen-hund, Tarzan, i front. Glaspartiet har Franne Voigt selv bygget af materialer fra Genbyg. De to taburetter i baggrunden er vintagefund.
// Fotograf Franne Voigt med et af sine første kameraer, et gammelt Pentax 67. Hans kunder tæller udover en lang række kendte ansigter også den royale familie.
Godt byggeri, gedigne materialer og smukt træværk
Når alle er samlet og hjemme, er der som sagt otte personer samt en stor Berner Sennen-hund, så Franne Voigt faldt også for mængden af værelser i det ældre hus.
Men det var nu primært det gode byggeri med gedigne materialer, det smukke træværk på både vinduer og gulve, panelerne, de rigt detaljerede stuklofter, som varierer fra rum til rum, der gjorde udslaget. I mændenes værelse og i biblioteket er stukken enkel og mere maskulin, mens den i stuen, hvor kvinderne boede, er mere feminin og udsmykket.
// Franne Voigts hjemmekontor er meget contemporary: elegant miks af klassikere, vintage og nyt design tilsat kunst. Skrivebordet er dansk, tegnet af Henning Jensen og Torben Valeur, fundet på lauritz.com. Herpå lampen Kaiser Idell af Christian Dell. Skammel fra Sacre Coeur, stol fra Gubi. Billederne From Gotland er skudt af Franne Voigt selv. I loftet hænger en Hope-pendel fra Luceplan.
Ønsket om et aflukket kontor
Halvvejs inde i stuen adskiller en stor glasvæg, som Franne Voigt har bygget af materialer fra Genbyg, rummet og skaber en vinterstue, som han oprindeligt brugte som hjemmekontor. Han indså dog snart, at han ønskede at holde arbejdsområdet adskilt fra stuen og køkkenet, og flyttede kontoret til et mere aflukket rum i huset.
– Huset er i virkeligheden et stort lysstudie, og i stuen og den tilstødende vinterstue har jeg fotograferet mange opgaver. Når jeg åbner den store glasdør ud til haven, har jeg altid de perfekte lysforhold og det maksimale lysindfald.
// Biblioteket inviterer i den grad til læsning! Med skønt lysindfald og daybed fra Mies van der Rohe. Tapetet hedder Genuine Fake Bookshelf og er fra Deborah Bowness. Standerlampe fra Gubi designet af Greta Grossman, og på væggen vintagelampen Scissor, model 6614, af Christian Dell. På gulvet en dansk vintagevase.
// Vue gennem stue og bibliotek til køkkenet. Over pejsen kunst af Marie Speyer, på pejsen Babushkadukker fra modehuset Maison Martin Margiela.
// Toilettet med det originale terrazzogulv. Lamper af Vilhelm Lauritzen, fundet af Franne Voigts svigerfar, der har en passion for lampe-design og både opkøber og samler originale lamper. Vipp-spand og sæbeholder fra ProVenDi France.
Sort, hvid og velvalgte stænk af farver
Stilen er i den grad en afspejling af Frannes Voigts smag: Den holdes i toner af sort og hvid, med få, men velvalgte stænk af farver. Professionelt arbejder han også hovedsageligt med sort-hvide billeder. Han håndplukker designikoner, oftest på lauritz.com eller hos Bruun Rasmussen.
– Hver ting har en historie, og jeg har et forhold til hver enkelt af dem. Jeg har brug for ro i huset, ingen dekorationer, kun ”rene” overflader”, det skal være let og minimalt uden at være koldt, forklarer han og tilføjer:
– På den måde taler hver ting for sig selv og får mere betydning, fastslår han.
// Et lille poetisk hjørne af soveværelset med bord fundet hos Sacre Coeur og en Plywood-stol af Eames. På væggen kunst af Cathrine Raben Davidsen og Stine Hedegaard Andersen.
Praktisk og "easy going"
Huset er indrettet praktisk og på en ”easy going” måde, så alle i den store familie og venner føler sig velkomne. Atmosfæren er rolig, ideel til afslapning efter en intens dag på arbejdet. Den er samtidig også ret maskulin og industriel. Men valget af tekstur i materialerne og kunst har tilført blødhed.
Franne Voigt har selv deltaget i renoveringen af huset. Og han valgte bl.a. at erstatte de lyse plankegulve med mørke egetræsgulve, der fremhæver interiøret og sammen med de mørke møbler bidrager til et mere dramatisk look.
– Arkitekturen er nok i sig selv med de generøst ornamenterede lofter, så alt, hvad jeg tilføjede, virkede næsten af for meget, siger Franne Voigt.
Husets kerne er den store åbne stue og det tilstødende køkken.
– Begge steder fungerer godt som familiens mødested, hvor vi ses over en hurtig kop te eller til måltider.
// I galleriet langs trappen til første sal hænger en masse små fotografier af både familie og kendte ansigter, portrætteret af Franne Voigt. Billederne udgør en dekorativ mosaik af sorte rammer. I loftet hænger en PH-lampe fra Louis Poulsen. Bagest anes soveværelset. Trapperne fører op til en hems.
Sort-hvide fotografier
Et lille hjemmekontor er placeret ved siden af den store trappe, som fører op til første sal. Væggene er dækket med sort-hvide fotografier, flest portrætter af familien, men også af diverse kendte personligheder.
Første sal indeholder tre soveværelser, et badeværelse og et toilet. En smal og stejl trappe giver adgang til en hems, som bruges af husets ældste døtre.
Pejsen i stuen er et andet element, som Franne Voigt har fået opført.
– Der var ingen tvivl om, at vores hjem skulle have en åben pejs. For mig symboliserer den hygge og ”hjem”. Den minder mig om min barndom, når min far vendte hjem fra arbejde, og vi altid tændte op og sad foran flammerne og delte, hvad hver af os havde oplevet i løbet af dagen.
// Badeværelset står helt skarpt med de skinnende hvide vertikale fliser fra Flisecentret i Hellerup og fritstående badekar fra Aquadomo. Vask fra Pozzi Ginori. Taburetten Tam Tam er designet af franskmanden Henry Massonnet i 1968, fundet hos Sacre Coeur. Det meget mørke trægulv er en flot kontrast til det næsten klinisk hvide.
