Firkantet forvandling

Familien:
Dorthe og Mads Gyldenkærne er henholdsvis marketing-manager og kommunikationsrådgiver. De har tre børn, Bertil på næsten to år, Victoria på fem og storebror Gustav på otte år.

Forhistorien:
– Vi købte huset i 2003 på potentialet, for det var et grundsolidt og i virkeligheden også smukt hus, der lå her, og vi syntes, at beliggenheden på Frederiksberg var perfekt. Vi forsøgte at sætte det i stand med respekt for husets stil, og vi renoverede det faktisk en del med blandt andet ny el og nyt køkken.

Drømme og behov:
– Ja, vi gik jo hen og fik alle de her børn, så pludselig stod vi med valget mellem enten at købe et nyt hus eller bygge dette helt om, og så valgte vi det sidste.

Udfordringen, vi havde med det eksisterende hus, var helt klart for få kvadratmetre, og vores ønsker handlede om at få plads til tre børn og få førstesalen mere integreret, så der opstod en bedre sammenhæng mellem etagerne, der slet ikke havde kontakt før. Huset skulle fungere bedre for hele familien.

Portrættet Dorthe og Mads Gyldenkærne med børnene Bertil, Victoria og Gustav – på husets nye og helt unikke trappe.

Huset før - var en fuldstændig klassisk og egentlig ganske charmerende murermestervilla i gule sten og med rødt tegltag. Det oprindelige hus var fra 1933, og det var helt sikkert en meget smuk og solid villa, men den stod som et håndværkertilbud, der skulle gennemrenoveres, da Dorthe og Mads Gyldenkærne købte det i 2003.

I køkkenet er der god plads til en hyggelig spisekrog, der næsten gør husets egentlige spiseafdeling arbejdsløs. Bordet har Mads Gyldenkærne selv lavet af et klunset stel og en bordplade i MDF. Stolene hedder Chairik og er designet af Erik Magnussen for Engelbrechts. Lampen er fra IQ Light.

Bag trappen og køkken-alrummet findes spiseafdelingen med direkte adgang til den overdækkede terrasse, som førstesalens forskudte kasse skaber. Det kvadratiske bord er fra Kartell, mens stolene hedder CHO4 Houdini og er fra E15/CasaShop.

Et stk. skulptur midt i huset. Og samtidig yderst funktionel, fordi den har gjort huset mere sammenhængende.

Der er køkken, så langt øjet rækker når man direkte fra entreen træder ind i husets hjerte; det store opholdsrum i husets stueetage. Der er også god kontakt til stue og værelser på førstesalen via trappen. Selve køkkenet er fra Svane med hårde hvidevarer fra Atag. De smukke fliser på gulvet, der reflekterer lyset fra de store vinduespartier, hedder Jura Gelb og er en særlig travertin natursten.

Husets entré er en smuk ankomst til det ombyggede hus, og to helt unikke stole – tegnet af Mads Gyldenkærnes far, Mogens Andersen, der var møbelarkitekt – agerer skulpturel velkomst-komité. Stolene har tidligere været i produktion, og familien undersøger i øjeblikket muligheden for at genoptage denne. Rummet bærer ikke præg af, at huset blandt andet beboes af tre små børn, fordi familien til daglig bruger kælderen som indgang. At gulvet er gennemført fra entré til køkken-alrum giver en finsammenhæng, der får de to rum til at flyde sammen.

Stuen i husets stueetage bliver endnu ikke brugt så flittigt, fordi familiens fem medlemmer ynder at være sammen allesammen i stuen på førstesal. Men rummet står klar og byder på en rolig oase i et travlt hus. Hans J. Wegners Oxchair er et rart læsehjørne, og den er blødet op med en pude fra CasaShop, ligesom Cesta-lampen på gulvet til højre (designet af Miguel Milá i 1964) og den karaktérfulde Fork Terra-standerlampe fra Diesel/Foscarini også er købt i CasaShop. Den lilla sofa er fra Raun.

Stuen på husets førstesal er etagens midtpunkt, hvor der er god kontakt til de øvrige værelser – tre børneværelser, to badeværelser og soveværelset – der ligger som satelitter rundt om stuen samt med køkken-alrummet nedenunder. De store vinduespartier lukker naturen indenfor, og årstiderne er tydelige her fra husets top. Sofaen er fra Raun, og det runde sofabord er fra CasaShop. Lænestolen er et arvestykke fra Dorthe Gyldenkærnes mormor, og det blå maleri over sofaen er malet af kunstneren Ole Bjørn, som er en ven af familien.

På lille Bertils værelse har Dorthe og Mads Gyldenkærne indrettet et hyggeligt hjørne med en hvid Stingray-stol, hvor der læses godnathistorier inden sengetid. – Det er nærmest husets bedste krog heroppe, og jeg synes, at det er helt fantastisk at sidde her og følge flyene henover himlen, siger Mads Gyldenkærne.

Forældre-badeværelset ligger i forbindelse med soveværelset og bakker helt op om den rene og enkle stil, der også findes i resten af huset. Selve møblementet er fra Svane, mens den grå flise, der skaber en rolig bund i rummet blev fundet i Stark. Også i dette rum strømmer dagslyset ind via det smalle vindue, der løber under loftet i hele rummets længde.

Der er kælet for selv de mindste detaljer under ombygningen, og det er håndtagene, som er tegnet af arkitekten Mikkel Westfall fra Årstiderne Arkitekter, et godt eksempel på. De er udført i teak og stål og citerer materialevalget i vinduerne på en måde, der stråler af eksklusivitet og viser, hvor gennemført huset er rent æstetisk.

Hoveddøren er blevet flyttet om på siden af huset blandt andet for at give plads til et ekstra toilet i stueetagen, som familien sætter stor pris på i hverdagen, da huset tidligere kun havde ét badeværelse og toilet på førstesalen.

Konstruktionen med de to forskudte kasser giver huset sit helt unikke udseende. Villaen har virkelig fuldstændig ændret karakter fra en ganske almindelig murermestervilla – med en for lille og dunkel førstesal – til en moderne og minimalistisk familiebolig – hvor førstesalen nu er åben, lys og har masser af plads.

Huset på Frederiksberg har en park som nabo på den ene side, og derfor kunne Dorthe og Mads Gyldenkærne – og arkitekt Mikkel Westfall – bygge højere, end det normalt tillades. Det gjorde den spektakulære konstruktion mulig med førstesalen, der skyder sig udover stueetagen og dermed skaber en overdækket terrasse, der er helt perfekt på de lune sommeraftener.

Huset før - set fra haven Set fra haven kan man tydeligt se det gamle hus skinne igennem de nye konstruktioner. Det runde vindue er en klar reminiscens, ligesom de øvrige vinduespartier har samme placeringer nu som før. Hækken til venstre for terrassen har også overlevet moderniseringen.