Familien:
Trine Leth er oprindeligt uddannet syge-plejerske og har en Executive MBA. Anders Leth er konsulent i stålbranchen. Deres tvillinger, Josefine og Oskar, er fire år.
Forhistorien:
Vi boede i området, bare tre veje væk fra dette hus, men da vi ventede tvillinger, havde vi brug for mere plads, og så fandt vi det her. Huset var bygget i 2001, men det var ikke rigtig blevet færdigt, og vi kunne se, at vi kunne sætte vores eget præg på det
Udgangspunkt og behov:
Det oprindelige hus fungerede jo i bund og grund fint, men vi begyndte med det samme at tænke på, hvordan vi kunne få endnu mere ud af huset. Vi manglede plads i stueetagen, da det ikke er optimalt med to små børn, der hele tiden skal op og ned ad en trappe. Så det var et stort ønske at få en stue i stueetagen.