Fandenivoldsk funkis på Frederiksberg

Da de blev bygget, blev der grinet af funkis-villaerne på Frederiksberg. Nu står folk i kø efter dem.

© Pernille Kaalund

Anette Pedersen og hendes mand var heldige at få fingre i en af de eftertragtede boliger og bor nu med farver, kunst og design.

Tilbage i 1930'erne var de dobbelte villaer på Frederiksberg så moderne og forud for deres tid, at borgere på søndagsture kom til at grine, når de gik forbi. arkitekten Hans Dahlerup Bertelsen og diverse håndværkere, der havde været involveret i byggeriet, rykkede selv ind, fordi ingen ville købe husene i de skrappe gule, røde og blå farver. latteren er for længst forstummet, og Anette Pedersen og hendes mand brugte kun 10 minutter, før de sagde: Den tager vi. - Det var præcis, hvad vi var på udkig efter. vi stod oppe på den 90 m2 store tagterrasse og var ikke i tvivl. vi kunne se os selv her og kunne godt lide de rå og rene linjer i funkis-stilen. Store rum og vinduer med masser af lys. Jeg kan også godt lide, når ting er pyntede, men funkisstilen giver mere kant, siger Anette Pedersen. Da funkis-bølgen ramte Danmark, var det et kæmpe brud på datidens byggestil. Der er måske aldrig tidligere eller senere set så radikalt et stilskifte, og helt i den ånd er anette Pedersen, hendes mand Torben og deres fireårige søn Orla rykket ind med personlig stil, spændende samlinger af designermøbler, loppefund, kunst og et fandenivoldsk forhold til farver og indretning. De er ikke bange for at bryde regler og følge deres egen smag. - vi kan godt lide at male en væg karrygul og hænge et rødt maleri op på den, fordi det er den slags, man kan i sådan et hus, der stadigvæk så mange år efter står knivskarpt i sit tidløse snit, siger anette Pedersen. De faldt for, at huset bortset fra farverne, stadigvæk står, som da det blev bygget i 1933. Det ydre af huset er bevaringsværdigt, og der er ikke lavet om på hverken altaner eller terrasser, og også indvendigt er de store rum de samme. Som et kæmpe plus er badeværelset stadigvæk det originale med mintgrøn sanitet og sorte klinker. På førstesalen er der mørke, røgede korkgulve. En blanding af de oprindelige og nye. Flere gulveksperter blev taget med på råd og sagde alle samstemmende, at det ikke kunne betale sig at reparere de gamle eller for den sags skyld finde nye i samme stil. Men familien brugte mange timer på at rense og reparere de oprindelige korkgulve og fandt hos en forhandler i USa nyt røget kork til børneværelset, hvor det gamle var for ødelagt. Husets oprindelighed betyder nemlig meget for anette Pedersen. Indretningen fortæller om et originalt par, der holder af at samle. Her er både lamper fra deres egne børneværelser i 70’erne, morfarens karle- kammerskab, en kitschet lampe med porcelænsfigurer og silkeskærm, nyere designsofaer, vintage-kludetæpper, masser af bøger, flot og farvestrålende moderne kunst og designklassikere samlet gennem mange år. Stilen er skabt over tid og styret af, hvad de tilfældigvis godt kan lide og løbende falder for. - Der er mange ting, vi gerne vil ændre og tilføre i vores indretning, men hvis vi skal gøre det med hjertet, så bliver vi nødt til at bo her først for at finde frem til vores behov, og hvad husets sjæl kan bære, siger anette Pedersen, der mener, at det kræver mere omtanke at bo i en villa, der er en arkitektonisk perle - hvilket de jævnligt bliver mindet om, at de gør. - Der går stort set ikke uge uden, at jeg snakker med nogen over muren. arkitektstuderende fra blandt andet Norge og Tyskland kommer forbi, fordi de har læst om husene. De vil gerne se huset, og det har jeg selvfølgelig ikke spor imod. Nogle gange henviser jeg også til nogle af naboerne, som jeg ved har andre oprindelige detaljer gemt i husene, end vi har, eller kender mere til deres historie, end jeg gør, fortæller Anette Pedersen.

© Pernille Kaalund

Et flot stilleben, der er et miks af smukke, mørke farver og forskellige teksturer. Sofabordet er et Mater Bowl-bord købt i Illums Bolighus. Keramikvaser og den franske brevvægt er loppefund. Modsatte side: De store lyse rum er som skabt til Eero Aarnios Hanging Bubble-stol. Over den mørkegrå sofa fra Hay hænger et Maria Torp-maleri af en modeljernbane købt på en auktion for en slik. Den gule glaslampe i vinduet er købt på Lauritz.com. Den giver et farvepift i sofahjørnet. Kludetæppe fra Hay.

© Pernille Kaalund

Spisestuen er indrettet ret utraditionelt ved ildstedet med et miks af en veloursofa, Pantons S-stol, Wegners Y-stol og en læderlænestol med pels ved Poul Kjærholms marmor-bord. Sofaen blev stillet midlertidigt ved bordet, da familien flyttede ind. Og det var så hyggeligt at sidde og drikke morgenkaffe og læse avis i den, at den fik lov til at blive stående. Elgen over det gamle klapbord med bøger har fulgt parret i årevis. I spiseafdelingen står også en ekstra Hay-sofa og den irgrønne stol, Float, af Eero Koivisto.

© Pernille Kaalund

Køkkenet fra Kvik med mørk træbordplade så parret ingen grund til at lave om på, selv om Anette Pedersen ikke forstår, at man lægger fliser og klinker på gulvene på skrå i et funkishus præget af lige linjer. Parret vil med tiden sætte et personligt præg over køkkenet, uden at ændre for meget.

© Pernille Kaalund

Den gennemsigtige globe-lampe af verner Panton er som skabt til villaens funkisstil og passer perfekt ind i entreen. En del af gangen er malet i en flot karrygul. gelænderet på trappen er det originale fra dengang, huset blev bygget i 1933. Maleriet til højre er lavet af to døre, der er sat sammen til en stor plade.

© Pernille Kaalund

Kontoret er indrettet i den ene af husets tre stuer. De mørkblå vægge, Hague Blue fra Farrow & Ball, mørke mahognigulve, mikset af gamle designklassikere og et sjovt, farvestrålende maleri af Jon Gislason giver kontoret en cool herreværelsesstemning. Aksel Kjersgaard-skrivebordet har fulgt manden i huset i mange år, og stolen er Arne Jacobsens Syver-stol i læder.

© Pernille Kaalund

Der er lagt op til kloge snakke eller bare afslapning i vindueskrogen på kontoret, hvor Le Corbusiers LC2-lænestol står overfor en gammel fransk, flettet stol, også med læder. Tæppet er et marokkansk, vintageuldtæppe fra Hay. Den gamle trælampe med Marimekko-skærm i vinduet har parret haft i mange år.

© Pernille Kaalund

Anette i Le Corbusier-stolen ved vinduet på kontoret. Keramikvasen fra 70’erne er fundet på et loppemarked.

© Pernille Kaalund

Da de otte funkis-villaer på Frederiksberg blev bygget, havde de skrappe farver i ægte Bauhaus-stil. I dag er alle malet hvide. På førstesalen er der altan, og øverst oppe en sommerstue og 90 kvadratmeter tagterrasse.

© Pernille Kaalund

Soveværelset er indrettet med store flotte malerier. Her et abstrakt af Peter Mandrup. I den gamle stol ligger en kranie-pude fra Zara Home. Det orange tøjstativ er købt i Røde Kors i Varde.

© Pernille Kaalund

Sønnen Orla sover i en sort Juno-seng under Ole Lukøje-lampen fra Anettes børneværelse.Ved siden af sengen står en lille Panton-stol, og en farlig tiger passer på. Korkgulvene og de mørke vægge skaber en fin stemning i værelset.

© Pernille Kaalund

Den mørkegrå velourseng er fra London, og puderne en blanding af Ikea og H&M. Tæppet er fra Hay.

© Pernille Kaalund

I trappeopgangen hænger en finurlig blanding af billeder. Gelænderet er bevaret, men korken på trinene måtte væk, og de er i stedet bejdset mørke.

© Pernille Kaalund

Badeværelset står næsten, som da huset blev bygget. De sorte klinker, det mintgrønne badekar, håndvasken og toilettet er originale, og kun armaturer er skiftet ud. Glasvæggen og spejlet er sat op af praktiske hensyn og bevidst lavet diskret, så det gamle kommer til sin ret.

Relaterede Artikler