Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

En spektakulær fortolkning af 30'ernes funkishus

Se det enestående funkishus af glas, sten og tombak.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Et åbent glasparti ud til haven skaber gennemsyn i rummene og giver masser af lys. Boligen måtte ikke opføres i to plan og er derfor i et plan, men med 4,5 m til loftet. Carporten er af glas, og ud over at man kan nyde synet af bilerne, kan rummet, der har et grovkøkken, laves om til en festsal med varme i gulvet.

Nyfortolket funkis

Lange linjer lavet af 4,5 m glas, tombak og håndstrøgne teglsten. I denne villa i Nordjylland tegnet af Lars Gitz Architects er kvalitet, volumen og detaljerighed omdrejningspunktet for et ønske om at skabe en original og spektakulær fortolkning af 1930'ernes funkishus, hvor disse krav var gældende.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

En skulptur af Robert Jacobsen bryder det lange syn til haven.

Et fantastisk husprojekt

Blandt lutter romantiske patriciervillaer på en villavej i Nordjylland ligger et enestående kontrastfuldt stykke arkitektur med et moderne funktionalistisk formsprog cementeret i rene linjer af sten, glas, og tombak. Ejeren af det minimalistiske hus med forskudte højder er en forretningsmand og investor, som bor der med sin familie. Gennem mange år havde han renoveret gamle huse, men gik med drømmen om at bygge et hus fra bunden. Således fik han øje på et faldefærdigt funkishus længere nede ad vejen, hvor han boede. Og det er her, på den 2200 m² store grund, at han skabte sit husprojekt på 465 m² i samarbejde med Lars Gitz Architects.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Ved indgangen bliver man mødt af en kultegning af Christian Lemmerz, der også er brugt som cover på bandet Sort Sols seneste album. Gulvlamperne er designet af Michael Anastassiades for Flos.

Disciplineret arkitektur

Husene på vejen følger en striks plan, og efter mange lange forhandlinger med kommunen fik ejeren lov til at rive det gamle hus ned. Men det var kun mod at fremvise tegninger af en villa med en nutidsvarende arkitektur. For kravet var, at huset skulle passe ind i nærmiljøet, samtidig med at det ikke måtte ligne en gammel villa. Dog skulle det besidde samme kvaliteter, som spænder over kvalitet, volumen, samt detaljerighed. Valget af arkitekt faldt derfor naturligt på Lars Gitz Architects. Ifølge ejeren excellerer han i en stringent og perfektionistisk streg, der tegner sig for smukke, klassiske huse, der bevæger sig i en balancegang mellem ikke at være for blærede og alligevel være unikke og eksklusive.

– I sit udtryk er huset lidt utilnærmeligt mod vejen. Samtidig er det åbent og pompøst mod havesiden med sine 4,5 m høje glaspartier. Det er disciplineret arkitektur og en original nyfortolkning af funkisstilen, som ses på en høj kvalitet i valget af materialer, bygningsvolumen og gennemtænkte detaljer. Eksempelvis er terrassen af støbt beton for ikke at få mønstre, og der er ingen sprosser i husets store vinduer. Samlet giver det et roligt visuelt udtryk. Køkken og bad er stifteren af Boform, Ove Skous, sidste store projekt. Han har hjulpet i hele processen med originale løsninger, som at bruge rester af Dinesen-gulvplankerne som hylder og sokler, siger ejeren.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Spejlene af poleret stål fra Fritz Hansen danner deres egen installation gennem den originale ophængning.

Inspireret af internationale hoteller

Kunsten er, ifølge ejeren, at man med nybyggeri holder sig æstetikken for øje, og passer på med ikke kun at skabe en hvidt i hvidt-ramme og bare smide møbler og billeder ind. For det kan virke opstillet. Derfor valgte han at blødgøre husets stramme linjer med materialer, der både giver varme og glød i form af egetræsgulve, forpatineret tombak som er bruneret, samt en stor pejs i husets midte.

– Indretning handler for mig om stemning og farvesammensætninger. I stuen er Mooois lamper brugt til at lyse op med associationer til en stjernehimmel. Det skaber en helt speciel atmosfære. Kradse farver er jeg ikke til, men bevæger mig i et spekter af jordfarver med forsigtige afstikkere i paletten. For at få hele huset til at fungere tager jeg stilling til hvert hjørne, og hvad det skal kunne. Og så skal alt ikke være færdigt på en gang. Jeg er meget tålmodig og kan bruge flere år på at finde ting, som jeg vil bo med. Undervejs skriver jeg noter og tager billeder. Særligt når jeg er ude at rejse, hvor jeg bor på internationale hoteller, som er en stil, jeg er inspireret af.

Herefter prøver jeg at tilpasse stilarterne mit hjem. Det sidder ikke altid i skabet første gang, men det bliver bedre med årene. Og så hjælper det at bo med klassikere af Le Corbusier og Charles og Ray Eames, der er lige så klassiske, som da de blev designet i 1928 og 1958, siger ejeren, for hvem kunsten er den største passion, og den han indretter efter. Det er dog ikke kun kunstneren, der er afgørende, men også farverne og motivet, eller en historiefortælling, som han kan relatere sig til. Det sørger husgalleristen Galerie Wolfsen for, som løbende supplerer ham med værker af Ole Ahlberg, Lars Calmar og Jacob Rantzau, som møblerer væggene.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Lamperne Raimond fra Moooi hænger som en stjernehimmel over spisebordet. Stolene, som er designet af Charles og Ray Eames, er fremstillet hos Vitra.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Kunst med historie fylder i huset. Eksempelvis med dette maleri af Jacob Rantzau med motiv af en mand, der trækker sække gennem en kornmark, som har betydning for ejeren, der har arbejdet 25 år som kornhandler. sofaen fra Minotti er custommade og betrukket med stof fra Kvadrat, som skulle godkendes af Minottis ejer. På den måde vidner den om, at kun det bedste af det bedste er godt nok. Sofabordene Torei er designet af Luca Nichetto for Cassina, og gardinerne er Kvadratstof, mens puderne er fra Fritz Hansen og Aiayu.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Pejsen af forpatineret tombak skaber med sit materiale og sin funktion varme i rummet, ligesom den fungerer som skillevæg mellem stuerne.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Køkkenalrummet er holdt i lyse toner, som sammen med loftshøjden skaber en fornemmelse af rumlighed. Akustiklofter sørger for, at der snildt kan være 30 mennesker på besøg, uden at det larmer. Tæppet fra Kvadrat samler spisearrangementet som et rum i rummet.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Vinrummet er inspireret af Restaurant Marchal på Hotel d'Angleterre. Her skaber mørkelilla vægge, malet med Farrow & Ball-maling, en luksuriøs stemning.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Udsyn er der i alle rum, som i køkkenet, hvor man på barstole fra Mater kan følge med i livet på den betonstøbte terrasse.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Marmorkøkkenet er designet af Boforms stifter, Ove Skou, som har gennemtænkt alle detaljer i sin stilrene streg. Møller & Rothe har stået for al belysning i huset, hvor mange lamper er fra Kreon, som den hvide pendel over køkkenøen.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

I soveværelset er en cognacfarvet Svane sat sammen med et sofabord af Isamu Noguchi fra Vitra og en Frits Henningsen-sofa, der er et arvestykke, som er ombetrukket med Kvadrat-stof. Mandeskulpturen på hylden er af Lars Calmar, og maleriet er af Marco Evaristti.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Vertikale sprækker lader lys sive ind og ud af huset, som på den måde fremstår skulpturelt ud mod vejen. Bronzeskulpturen er af Jens-Flemming Sørensen. Pendlen fra Flos virker som en stjernehimmel på badeværelset – et tema, som også ses i spisestuen.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Lars Gitz Architects er kendt for deres stramt tegnede arkitektur præget af nærmest svævende tage og lange vinduesbånd. Grundopfattelsen af huse er, at de er en adskillelse af materialer, der sammensættes som volumen og skiver. I huset her er det materialerne tombak, tegl, metal og glas, der er sat i spil mod hinanden i et klassisk og elegant udtryk med rødder i modernismen. Med denne reference til tidligere tiders arkitektur fremstår huset i sit udtryk som en blanding af nyt og gammelt. På den måde passer det ind i nærmiljøet. Huset er designet meget specifikt rundt om ejerens interesser, som er biler, kunst, vin, og mad – livsnyderi. Således er indgangspartiet præget af en carport af glas til bilerne, en lang lav gallerigang med indfaldende ovenlys til at oplyse kunsten, som åbner op til en højloftet stue med plads til selskaber og madlavning.

© Foto: Jesper Ray, Styling: Adrianna Manley

Det enkle badeværelse er designet af Ove Skou. De indbyggede spejle er fra Boffi, armaturer fra Vola, og badekarret fra Duravit. Lamperne er fra Kreon. Kunsten har også sneget sig ind her, med et skeletspejl af berlinerkunstneren Thomas Behling.

Relaterede Artikler