En drengedrøm ved fjorden

Alle ideer og drømme om det perfekte hus er blevet realiseret i Ole Møller Hansens villa ved Kolding Fjord. Her har han skabt et gennemført symmetrisk hjem til sig selv og sine tre børn.

© Andreas Mikkel Hansen

Det lille fiskerhus på kanten af Kolding Fjord har fået en ny nabo på den store, skrånende grund - en moderne og formstærk lillebror, der allerede er vokset sin ældre sidemand over hovedet. Kun den sandpudsede facade og de sortglaserede tegl vidner om, at her er tale om ét samlet hjem for Ole Møller Hansen og hans tre børn. I dag fungerer det lille hus tættest på vandet som teenageanneks, mens den store villa i baggrunden er hovedbolig for familien på fire. Huset er bygget med inspiration fra den spændende arkitektur, som Ole Møller Hansen har oplevet på sine rejser. Ideerne er siden sammen med en arkitekt blevet omsat til det skarptskårne og gennemsymmetriske hus, der med store glaspartier åbner sig mod fjorden.

  • Det er især, når jeg er i Italien, at jeg syntes, jeg får nogle gode ideer med hjem. Jeg suger altid til mig, når jeg er ude. Udfordringen kom, da jeg skulle forklare alle ideerne, og de skulle omsættes til byggeplaner og arkitekttegninger, siger Ole Møller Hansen.
© Andreas Mikkel Hansen

Ole Møller Hansen har fyldt sit hus med danske klassikere.

© Andreas Mikkel Hansen

Ole Møller Hansen omgivet af sine børn: Christina, Stephanie og Marc.

© Andreas Mikkel Hansen

Fra hovedindgangen på førstesalen kigger man ned gennem huset og ud over fjorden.

© Andreas Mikkel Hansen

Udekøkkenet er opført i det hjørne af terrassen, hvor solen hænger ved længst.

© Andreas Mikkel Hansen

Husets linjer mødes her, hvor man træder ned i køkkenfløjen. Bilen i garagen er blevet en del af indretningen og stikker snuden frem mod køkkenet. Maleriet af Eva Joensen fortæller en lille historie om familien.

© Andreas Mikkel Hansen

Her er fjordudsigt til madlavningen. Køkkenelementerne er fra Boform.

© Andreas Mikkel Hansen

Stilen i Køkkenalrummet er maskulin og vidner om Ole Møllers kærlighed for design.

© Andreas Mikkel Hansen

Gulvet understreger de ubrudte linjer i arkitekturen.

© Andreas Mikkel Hansen

Det store maleri er af huskunstneren Eva Joensen.

© Andreas Mikkel Hansen

Det sorte stue er indrettet med stærke klassikere af Arne Jacobsen, som Ole Møller Hansen er særlig glad for.

© Andreas Mikkel Hansen

Det lange spisebord der står omringet af 12 Syver-stole, er et af tre borde i hærdet glas.

© Andreas Mikkel Hansen

Der er nærmest en kathedralagtig stemning i det højloftede køkken, hvor store vinduespartier lukker lyset og fjordet indenfor. Gulvet er lagt med store, lyse travertinfliser, der skaber en naturlig overgang fra trægulvene i stuen. Spisebordet er Piet Heins Elipse-bord med sort laminat.

© Andreas Mikkel Hansen

Trappen i fiberbeton er støbt i ét stykke. I trinene er der lagt planker fra Dinesen Gulve.

© Andreas Mikkel Hansen

Soveafdelingen og badeværelset flyder sammen i ét. Herfra er der udgang til en balkon med fjordudsigt.

© Andreas Mikkel Hansen

Det store spa-badekar er bygget ind i en niche i badeafdelingen, så man har kig til stuen og ud over vandet.

© Andreas Mikkel Hansen

Gangen mellem rummene på førstesalen er udnyttet til opbevaring i de indbyggede skabe.

© Andreas Mikkel Hansen

Badeafdelingen er indrettet med elementer fra Boform og et stort spa-kar fra Svenska Neptun.