Annette bjarnhoffs kunstneriske verden opleves i værkstedet, hvor hun uforstyrret fortaber sig uden at ænse tid. Her rodes og svines, som hun selv udtrykker det. Hun arbejder, da vi besøger stedet, på en enorm pendel, som tager sit udgangspunkt i den stående lysinstallation med de fragile transparente porcelænsskaller.
Æstestik som fællessprog
Gennem alle årene har Annette Bjarnhoff brugt sin energi på sin kunst.
Enhver, der har besøgt michelinrestauranten Ti Trin Ned i Fredericia, har beundret hendes store væginstallation, som ligner et koralrev, der er kravlet op af vandet og har erobret væggen. En installation, som stadig forandrer sig og vokser. I mange år malede hun på lærred, og hendes malerier solgte egentlig godt, men for fire-fem år siden fik hun lyst til at arbejde mere tredimensionelt.
– Jeg har altid eksperimenteret og udforsket forskellige materialer. Leret fascinerer mig. Vi har gennem årene levet i en verden af lys, så det er helt naturligt for mig at bruge lyset i mine installationer, siger hun.
I september udstiller parret sammen på Maison&Objet-messen uden for Paris, hvor hun har skabt en kolossal pendellampe, hvor hendes transparente porcelænsskaller er rammet i glas. Det bliver et centerpiece på standen med One A-produkter rundt om.
– I den forbindelse bliver jeg en kunstarm i den mere stringente designverden, som One A repræsenterer. Det bløde møder det hårde, siger Annette Bjarnhoff.
Arbejdsmæssigt holder hun til i den gamle hestestald, hvor hun foretrækker at leve i sin egen verden sammen med sine ovne og staffelier. Jan Bjarnhoff fortaber sig mere i One A’s lokaler i den anden ende af stedets bygninger.
Æstetikken er dog deres fælles sprog, og det viser de sammen for første gang i Paris.