Et smukt og klogt hjem
I Odense ligger den arkitekttegnede funkisvilla, som er bygget med ekstra omtanke for materialer og bæredygtighed, og som samtidig formår at leve op til hverdagens krav for en moderne småbørnsfamilie.
Af
Den arkitekttegnede villa i Odense-kvarteret Villestofte står skarpskåren og alligevel med en varme og blødhed om sig på grund af trælisterne. Det er bygget så det lever op til hverdagens krav for en moderne småbørnsfamilie, og med ekstra bevidsthed omkring materialer. Bæredygtighed handler for arkitekten ikke kun om solceller og varmepumper, men om at bygge et hjem, som kan stå i 100 år. Både udenfor og indenfor er der brugt egetræ som, hvis man plejer det korrekt, kan række langt ind i det nye århundrede.

Her sidder Jan med sin kone, Mia Maia, på terrassen med det runde vindue – et af funkissens karakteristika – som også er isat hoveddøren for at understrege stilen.
Egentlig skulle de slet ikke have boet her. Familien, der består af arkitekt Jan Smidt, 37, hans kone Mia Maia, 31, og deres to børn Elsa på fire og Albert på 1, skulle have renoveret et ældre hus inde i i Odenses Åløkkekvarter, men det glippede i sidste øjeblik, og blikket blev i stedet rettet mod det nyere byggeområde Villestofte. Problemet var bare, at Mia Maia gerne ville bo i et ældre, velrestaureret hus med masser af sjæl, og Jan drømte som arkitekt om at tegne og bygge sin helt egen nye drømmevilla.

Foran huset er der plantet et prydkirsebærtræ, Hally Jovilette, og et bed med russisk salvie.
– Jeg har altid gået og drømt om at bo i et hus, jeg selv havde tegnet, men min kone var lidt skeptisk, da det oftest varer mange år inden et nyt hus bliver charmerende. Det endte dog med at vi købte grunden her, da dette område er perfekt for børnefamilier med naturen og masser af andre børn. Kompromisset blev, at Jan tegnede et moderne funkishus, men efter de helt klassiske funkis-principper som i 1920'erne og 1930'erne, og helt i Arne Jacobsens ånd. Altså ikke en moderne fortolkning.

Det lyse køkkenalrum med direkte udgang til terrasse og loungemiljø med udemøblerne Sensum fra Bauhus. Spisebord af Poul M. Volther fra FDB Møbler, herom Eames-stole. Pendler fra Le Klint og &tradition. Ud mod spisepladserne har en snedker skabt et hyldemodul med coriantop. I nichen, hvor der er lavet en lille arbejdsstation, er der malet med Jotun Delightfull pink 2992.

Køkkenet består af en langside, en ø og en hertil snedkereret skabsvæg, som opdeler mod stuen – fritstående, så den virker som et møbel. På den måde fornemmer man mere rummet end hvis den gik helt til loft og blot var en væg.
Skabsvæggen er malet med Jotun Jade 6315. Køkkenet er fra Ikea med Reform-fronter. Bordpladen er i corian. På væggen er der sat små 10 x 10 cm-fliser, som udover at være superfunktionelle også har en dekorativ værdi.

Gæsteværelset har også fået en farvet væg malet i Jotuns Organic Green 8994 op mod den snedkerbyggede seng i eg. Pendlen er fra Le Klint.
I forhold til lokalplanen skulle der bygges i to fulde plan mod vejen for at tilgodese ønsket om en vej med ensartethed og kontinuitet.
– Jeg ville gerne have, at huset skulle se ud som om det havde ligget her i mange årtier. Med hygge, kroge, stoflighed og sjæl – et personligt hus, der adskilte sig fra alle de andre på vejen på trods af den stramme lokalplan. Og vi ønskede os ikke et kæmpestort hus. Hellere ét, som fungerer for os, og som kan danne rammen for en hverdag for os fire, men samtidig rumme en fest eller fødselsdag med 30 gæster.
Og resultatet taler for sig selv. 180 m2 beboelse og 23 m2 erhverv, hvor Jan i dag har sin tegnestue A1. Det ligger lidt i tiden, at man ikke altid behøver at bygge stort bare fordi man kan. Det vigtigste er at bo klogt og bevidst.

Uderummet er delt i en loungezone og en spiseafdeling, der ligger ugenert i forhold til vejen. I et nybyggerområde tager det nogle år at få skærmet nok af med beplantning, så her er løsningen at terrassen simpelthen er "gemt væk". Et af funkis-stilens kendetegn er vinduerne, der går rundt om hjørnet, her set på førstesalen. Havemøblerne hedder Envy.

Stuen er helt enkelt indrettet med en sofa fra Hay og sofaborde fra Via Cph. Pendlen er fra Rosdala. Skabsvæggen er på denne side malet i farven Jade fra Jotun.
Charmen kom ved hjælp af de smukke olierede egetræslister sat på lodret, som gør facaden helt enetående. Egetræet går igen indendøre, hvor olierede massive 20 mm-planker fra Junkers dækker gulve og trappe.
– Vores fokus har været på materialerne. At de har en lang levetid, ja nærmest er uopslidelige. Vores vinduer kan for eksempel holde i 100 år, hvis bare vi behandler dem ordentligt.
Energiregningen minimeres med store vinduespartier, hvor lyset og solen kan opvarme en stor del af tiden. Der er solafskærmende klart glas i, så familien ikke skal gå med solbriller indenfor. Indeklimaet bliver styret af et ventilationsanlæg med varmegenvinding, så luften altid føles frisk.
Imellem køkkenet og stuen står en vintageskænk sprøjtemalet i en mosgrøn farve (ral 6005), og en String-reol fungerer som tv-møbel. Her, som i resten af huset, har Jan valgt at føre vinduespartierne helt til loft for at skabe en visuel flot effekt.


Huset set fra siden. Egetræet rammer også døre og vinduer smukt ind. Der er brugt forpatineret zink med blind false ved murkrone, og det udvendige murværk har flere steder på huset felter med reces for at bryde fladerne.
Huset er desuden planlagt sådan at køkkenalrummet og stuen, hvor familien er 80% af tiden, er højtprioriteret, og at det bedst muligt udnytter alle m2 med nicher og kroge – og med kontakt til udearealerne. Børneværelserne ligger i de lyse hjørner, soveværelset køligt mod nord og de to badeværelser i stueetagen og på førstesalen ligger mod øst, så der er sol og lys fra morgenstunden. Og så er der gemt opbevaring i et rum under trappen.

Bryggerset med betongulv, der står rigtig flot til modulerne fra Ikea med egetræsfronter.

Trappen er en dekoration i sig selv. Men den indeholder også en stor del af familiens "gemmer" under sig.
– Ja, vi har et "hemmeligt rum", som vi har adgang til gennem en dør i entreen. Vi kalder det vores Harry Potter-rum, men der er nok mest julepynt og gavepapir og den slags derinde, griner Jan.
– Man skal være ekstra opmærksom på at integrere opbevaring, når man ikke har hverken kælder eller loft i et hus som dette med fladt tag.
I entreen er der skabt en niche med siddepladser. Fra et af skabene er der adgang til et depotrum, kaldet "det hemmelige rum".


Der er wauw-effekt og masser af lys og luft over trappen, hvor dobbelthøjden løfter huset indvendigt. Og så er der god forbindelse og dialog mellem etagerne. I så store åbne rum kan der sagtens blive problemer med akustikken, især hvis der er mange gæster, men her har Jan sat akustikfelter i gipsloftet, så der ikke er problemer med lyden.

Badeværelset ser stort ud, men er på beskedne 9 m2. Det er delt i to funktioner, en vådrumszone bagest beklædt med fliser – i øvrigt de samme som i køkkenet – og en tørrere zone med beton på gulvet. Funktionerne er adskilt af en glasvæg med sort ramme overfor et stort vindue, der går fra gulv til loft. Fra karret kan man kigge på himlem gennem ovenlysvinduer. Som i køkkenet er der også Vola-armaturer her. Vasketøjskurven fra Ferm Living matcher perfekt.

Soveværelset med walk through-closet. Den fritstående væg bag gavlen er malet i farven Hule 4143 fra Jotun.
Et år efter indflytningen glider hverdagen ubesværet i det nye hus. Jan og familien nyder godt af at han har sin tegnestue derhjemme, dog separeret i egen afdeling og med egen indgang fra gaden. Med to små børn er det den optimale løsning i en travl familie anno 2018.
