Se det arkitektoniske mesterværk La Ricarda

Arkitekter fra hele verden valfarter i dag til La Ricarda ved Barcelona. Filmskabere, reklamebureauer, modevirksomheder og turister står også i kø for at se sig omkring i det usædvanlige hus med de catalanske hvælvinger, der blev bygget for snart 60 år siden. Og Marita Gomis mærker den store interesse. Hun er barn af Ricardo Gomis og Inés Bertrand og voksede op i det unikke hus, hendes forældre byggede i 1950'erne med hjælp fra den catalanske arkitekt Antonio Bonet. I dag er huset så populært, at hun og hendes fem søskende tjener en del på at vise huset frem til de mange interesserede.

– I begyndelsen var vi her én gang om ugen. Nu er vi her hver dag, og det tager meget af vores tid, siger hun.

Antonio Bonet flyttede til Buenos Aires i slutningen af 30'erne, hvor han fik arkitektjobs i både Argentina, Uruguay og Paraguay. Sammen med arkitekterne Juan Kurchan og Jorge Ferrari Hardoy stiftede han arkitektfirmaet Austral, og de tre designede bl.a. sommerfuglestolen, også kendt som BKF-stolen, der er en af de mest kopierede stole i verden.

Antonio Bonet mødte Gomis-parret på et ganske sjældent besøg i sin hjemby Barcelona i 1949, og det satte gang i byggeplanerne. Men fordi Antonio Bonet rejste tilbage til Argentina, tog byggeprojektet for alvor form gennem brevvekslinger mellem arkitekten og Gomis-parret, der alle var ukuelige perfektionister.

– Vi har fundet mindst 50 breve, som blev sendt mellem dem. Hver en detalje i byggeriet blev diskuteret. Så det er ikke så mærkeligt, at det tog ti år, før huset stod færdigt, fortæller Marita Gomis.

BILLEDE
I alle vinduer langs husets facade hænger nøje udvalgte gardiner. Med farverne turkis, hvid og lyseblå spejler de sig i himlen.

LA RICARDA går også under navnet Casa Gomis og er tegnet af den catalanske arkitekt Antonio Bonet, som er en af mændene bag den ikoniske sommerfuglestol, der byder gæsterne velkommen i entreen, sammen med to Harry Bertoia Diamond-stole. Glasvasen er fra Spanien, og den har været i huset siden de tidlige dage, hvor fruen i huset dekorerede med planter og grene fra skoven. Den tradition har efterkommerne holdt fast i. De grønne fliser danner et vandbassin, der har en kølende effekt på omgivelserne.

I 1953 blev de enige om at give huset hvælvede lofter inspireret af bølgerne fra havet. De traditionelle catalanske hvælvinger, vuelta catalana, blev siden en vigtig ingrediens i Antonio Bonets byggerier.

– Vi har for nylig fundet den første tegning, Bonet lavede af huset. Den er tegnet meget hurtigt på bagsiden af en bryllups- invitation, og huset endte med at blive som på skitsen, siger Marita Gomis.

En stor international arkitektudstilling ændrede i 1994 familiens opfattelse af La Ricarda. Indtil da havde det bare været deres hjem, og børnene tænkte ikke meget over husets unikke arkitektoniske udtryk. Det vigtige var, at huset kunne rumme en stor familie, og det levede La Ricarda op til, da alle børn havde eget værelse i en separat fløj. Men da de blev kontaktet af arrangørerne bag Docomomo International, viste Gomis-familien selvfølgelig gerne huset frem. Efterfølgende dukkede 100 arkitekter op for at nærstudere arkitekturen, og opmærksomheden fik anmodningerne om besøg til at vokse.

– Det var først her, vi indså husets storhed. Da ingen af os er arkitekter eller ingeniører, var vi nødt til at lære så meget, vi kunne, og bladrede vores forældres arkiv grundigt igennem. Bid for bid har vi nu lavet et system, så vi i det mindste kan fortælle gæsterne en del om huset, siger Marita Gomis.

La Ricarda er for nylig blevet optaget som en del af det internationale netværk Iconic Houses, der giver en samlet oversigt over unikke arkitektoniske huse fra det 20. århundrede og arbejder for at bevare dem. Det er ikke uden betydning. Det 60 år gamle hus har gennem tiden haft brug for store reparationer, som familien indtil nu har stået alene med. Og der er også sket meget med området siden 50'erne. Man kan stadig se til Middelhavet fra taget, men nu dundrer lyden af fly, der letter fra Barcelonas lufthavn El Prat, konstant over de ikoniske buer. Da huset blev bygget, var lufthavnen lille og fjern, men i dag er den blevet så stor, at landingsbanen bare er 400 meter væk. Det får Iconic Houses til at beskrive La Ricarda som et "truet ikon".

Det komplicerede byggeri krævede dygtige og interesserede håndværkere, som vovede at tænke ud af boksen. Og i dag er det et problem. Det er svært at finde de rette materialer og håndværkere, der kan udføre arbejdet. De to skærme er speciallavet til La Ricarda af en japansk kunstner, der var ven af huset.

Antonio Bonet har designet størstedelen af stuens møbler, og han står også bag den iøjnefaldende væg med glasdetaljer lavet af "rester" fra modernistiske byggerier.

Både hvælvingerne og murstens-væggen med de farverige glashuller var på tegnebrættet tidligt.

Wegners klassiske Tyrestol bliver i dag produceres af PP Møbler.

Familien Gomis har stadig Antonio Bonets originale skitser af La Ricardo. Familiens slægtninge boede i La Ricarda frem til 1999, hvor større reparationer begyndte at tage til.

Den rustikke trædør åbner op til La Ricardas 120 kvadratmeter store stue. Her er blevet afholdt koncerter, kunstudstillinger og foredrag, da Ricardo Gomis og Inés Bertrand var medlem af en privat, kulturel modtandsbevægelse mod general Francos styre. Gruppen hed Club49 og var stiftet af flere kendte catalanske kulturpersonligheder som Joan Miró og Joan Brossa.