Ny boligbølge på vej: Lev STORT - bo småt

Kubik i stedet for kvadratmeter

Parcelhuse har de seneste år haft en tilbøjelighed til at vokse i bredden med stadig flere kvadratmeter. For Erik Juul er idealet i modsætning hertil - at vokse i højden og i rumfang.

- Det vil være sjovere til en famliebolig at tænke i kubikmeter i stedet for i kvadratmeter. Hvis du kan bygge et 6 meter højt rum som hovedrum i et hus - forestil dig, hvad der kan foregå af leg, og hvilken en stemning det vil kunne skabe!

Erik Juul har i sit eget virke som arkitekt selv taget hul på den nye måde at tænke bolig på.

Han var som enmands-tegnestue arkitekt på forfatteren og bloggeren Signe Wennebergs sommerhus, inden han blev tegnestuechef hos Friis og Moltke. Dette sommerhus var et træhus på 70 kvadrameter, der var bygget i 97 % bæredygtigt træ (FSC-certificeret), og som var domineret af ét stort centralt rum.

Læs Bo Bedre reportage om Signe Wennebergs sommerhus.

Inde- og uderum smelter sammen

De erfaringer, som Erik Juul høstede med Signe Wennebergs sommerhus, bygger han videre på i et kommende beslægtet sommerhusprojekt.

- Jeg har tegnet et sommerhus til nogle venner på 50 kvadratmeter. Det er et beskedent pladsareal - selv for en sommerbolig. Til gengæld vil bygherren gerne have, at det skal være rigtig gode materialer: masssivt træ, betongulv med gulvvarme og store fede foldedøre, der kan åbne i hele facadens bredde.

- Huset kommer indvendigt til at bestå af et centralt rum og være cirka 50 kvadratmeter stort. Ideen er så at betongulvet inde i huset fortsætter ud på terrassen. Det er jo alligevel der, at familien primært kommer til at opholde sig.

Erik Juul udnytter med dette greb sin erfaring som arkitekt til at placere den kommende terrasse på lige netop sted på grunden, hvor der er maksimal sol og minimal vind.

Herved vil uderummet på terrassen i store del af året være et behageligt sted at opholde sig og samtidig indgå i en harmonisk symbiose med det beskyttede inderum i sommerboligen.

Friis og Moltke's én-familiehuse

De to omtalte sommerboliger har Erik Juul tegnet som selvstændig arkitekt. I sit daglige virke som tegnestuechef hos Friis og Moltke's har villaer, én-familiehuse og sommerhuse også høj prioritet.

Tegnestuen har en glorværdig fortid inden for én-familiehuse med mange nyskabende familieboliger tilbage i 60erne og 70erne. Denne tradition er tegnestuen meget bevidst om at værne om.

- Vi føler, at vi også på grund af tegnestuens historie har en kulturel og historisk forpligtigelse til at bidrage til udviklingen af boligkulturen. Det i sig selv ikke at kunne tjene penge på villaer og én-familiehuse er i sig selv ikke afgørende.

Dette siger Erik Juul i lyset af, at de fleste større tegnestuer i Danmark oplever, at det i disse år er op ad bakke at bygge én-familiehuse. Problemet er, at det er vanskeligt for de større tegnestuer at gøre sagsrådgivning for små private bygherrer rentabelt.

- Generelt er det lettere for mindre tegnestuer med 2-3 arkitekter at få det til at hænge sammen med enkeltstående villabyggeri. For det første er deres omkostninger mindre, og for det andet er den private bygherres forventning til dialog med tegnestuen ofte meget omfattende, og det kan være meget tidskrævende og dermed fordyrende for processen.

De fleste andre tegnestuer i Friis og Moltke's størrelse har også vanskeligt ved at tjene penge på at tegne enkeltstående villaer. Derfor vælger de større tegnestuer som hovedregel deres bygherrer med omhu, når det drejer sig om parcelhuse og sommerhuse.

En byggesag er som en købmandsbutik

Når Erik Juul og Friis & Moltke rådgiver private bygherrer, er forventningsafstemning til rådgivningens omgang altid meget vigtigt.

- ”I princippet er det ligesom at gå ind i en købmandsbutik: man betaler for de varer man tager ned af hylderne. Sammen med bygherren vurderer vi så, hvad der skal i indkøbskurven - altså, hvor meget rådgivning der er behov for”.

Byggesagens tre faser

Større byggesager der foregår mellem professionelle parter, indeholder en række forskellige faser, hvor parterne hver især ved, hvad der skal leveres i de enkelte faser. Den faseopdeling vil dog oftest ikke sige en privat bygherre noget.

For overskuelighedens skyld bestræber Friis og Moltke sig derfor på at give den private bygherre en sund forståelse for de tre centrale faser i en byggesag:

• Ide
• Projektering
• Opførelse

Idefasen afsluttes typisk med, at man sender en ansøgning om byggetilladelse ind. Når man har fået byggetilladelsen, påbegyndes opførelsen af huset, og her kan tegnestuen involveres i større eller mindre omfang. Det kan være som totalrådgiver, men hovedansvaret kan også overgives til en hovedentreprenør.

Den hybride villa

Flere tegnestuer, inklusiv Friis og Moltke, er i gang med at udvikle en hybrid mellem det arkitekttegnede parcelhus og typehuset.

Sammen med det svenske typehusfirma, Fiskarhedenvillan har Friis & Moltke udviklet forskellige former for typehuser, som har en både har en høj standard, og kan nå ud til et større publikum.

- Jeg tror, at man stadigvæk skal opfatte husene som typehuse, hvor arkitekten har samarbejdet med en entreprenør. Måske kunne man tale om unikahuse - i flertal, foreslår Erik Juul.

I denne form for bolig er der en vis grad af genbrug, og derfor kan boligen vise sig både at være rentabel for arkitekten og samtidig attraktiv for både bygherren og entreprenøren.