Hvorfor sender vi gækkebreve?

En fast del af påsken er at klippe gækkebreve og sende dem til venner og familie i håb om, at de ikke gætter afsenderen. Men hvor længe har vi drevet gæk med hinanden, og hvorfor gør vi det?

Gæk, gæk, gæk... Hvornår har du sidst fået et gækkebrev?

At klippe og sende anonyme gækkebreve ved påsketid er en dansk tradition, og det første gækkebrev, man kender til, er fra 1770.

Konceptet med gækkebreve handler om at drille – drive gæk – med modtageren, som skal gætte, hvem gækkebrevet er fra.

Gækkebrevet er inspireret af bindebrevet, som er en tradition fra Tyskland, der også handler om at drille modtageren af brevet.

Mit navn, det står med prikker

I 1800-tallet var gækkebreve mest noget for voksne, men fra 1900-tallet og frem til i dag er det mest noget, børn går op i.

I gækkebrevet er der tradition for at vedlægge en vintergæk. Vintergækken er et tegn på, at vinteren er forbi, men sådan er det som bekendt ikke altid. Dermed kan vintergækken drive gæk med os, og derfor sender man gækkebrevet med en vintergæk.

I et gækkebrev skriver man et – eller flere – gækkevers, som oftest rimer.

Som ledetråd afslutter man brevet med at skrive sit navn med prikker – én prik for hvert bogstav.

Bliver man gættet som afsender af gækkebrevet, skylder man modtageren et påskeæg. Bliver man ikke gættet – eller bliver der gættet forkert – er det modtageren af brevet, der skylder afsenderen et påskeæg.

Har du fået lyst til at finde saksen frem, slå gækken løs og måske blive begavet med et påskeæg?