
Vaniljesyltede ferskner med citron og kardemomme
Forlæng sommeren med denne lækre opskrift. Fersknerne er nemme at lave og fungerer perfekt som tilbehør til det søde køkken.
AfLone Kjær
Vaniljesyltede ferskner med citron og kardemomme
1 Glas
Hvis du bruger modne, saftige ferskner, får du en fantastisk smagsoplevelse. Bare lagen er uforglemmelig.
Det skal du brug:
• 10 modne ferskner
• 1 vaniljestang
• 400 g sukker
• 1 citron
• 1 liter vand
• 3 kardemommekapsler
Sådan gør du:
- Flæk fersknerne og fjern stenene.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i lidt af sukkeret.
- Skær skrællen af citronen med en tyndskræller.
- Kom vand, sukker, vaniljesukker, citronskal og kardemomme i en stor gryde og kog i ca. 5 min. til sukkeret er opløst.
- Tilsæt ferskner, og lad dem simre ved svag varme under låg i ca. 7 min.
- Stik forsigtigt i dem med spidsen af en kniv. Så snart de føles bare en smule møre, tages gryden af varmen.
- Lad fersknerne trække i lagen, til de er helt møre.
- Tag forsigtigt fersknerne op og fjern skindet.
- Læg fersknerne i Atamon-skyllede glas.
- Giv lagen et opkog og hæld over fersknerne.
- Luk glassene til og opbevar dem mørkt og køligt, indtil de skal serveres.
TIP:
Servér de vaniljesyltede ferskner næsten helt klassisk med lidt vaniljeis eller lidt cremefraiche, 38 %, smagt til med citronskal.