Frisk bærsalat med mandler og mozzarella
En frisk salat er altid godt tilbehør til ethvert aften-måltid.
AfLone Kjær
Jordbærsalat med løg, mandler og mozzarella
4 personer
Du skal bruge:
- 1 løg
- ½ tsk. salt
- 1 bakke jordbær ca. 500 g
- 50 g saltede mandler
- 1 rund bøffel-mozzarella
- 1 håndfuld thai-basilikum eller almindelig basilikum
- reven skal og saft af 1 ubehandlet citron
- 2 spsk. olivenolie
- peber
Sådan gør du:
- Halvér løget, og skær det i tynde skiver. Drys med salt, og kram løget godt.
- Skyl og nip jordbærrene, og halvér dem. Hak mandlerne, og skær mozzarella i skiver. Vend forsigtigt jordbær med løg, mandler, mozzarella, basilikum og citronskal og saft, og anret på et fad. Dryp olivenolie over, og krydr med peber.