
Chilisaucen, der får den mest garvede chili-spiser til at bukke under
Når du først har smagt denne sauce, går du aldrig tilbage til almindeligt krydret mad. Den lækre chilisauce er umådelig anvendelig i mange forskellige retter og bidrager med en helt fantastisk smag og varme.
AfEr du ligesom det meste af landet hoppet med på “chilivognen” de sidste par år? Og kan du bare ikke få nok af at få hælde de røde dråber på al slags mad? Er du måske nået så langt som at til selv at dyrke de små røde? Men ved ikke lige hvad du skal stille op med dem? Så er der her et godt bud på hvordan du laver din helt egen chilisauce - stil med den allestedsnærverende sriracha.
Denne chilisauce ligger et sted imellem sriracha og klassisk tabasco sauce, og er perfekt til alt som bare trænger til ekstra skud “stærk med stærk på”! Nedenstående er en klassisk variant der består af noget stærkt, noget surt, noget sødt og noget der krydrer. Men slip endelig fantasien løs og tilsæt lige hvad du har lyst til! Frisk tomat eller dåsetomat, sort peber, gulerødder eller hvad du nu end synes kunne være spændende. Det er nemt at trylle en fantastisk chili/hot sauce frem og så holder den længe i køleskabet.
Ingredienser
- 4 stk. habanero chilier
- 8 stk. “alm.” chilier
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1,5 dl. æblecidereddike
- 1,5 dl. vand
- 3-4 spsk. rørsukker
- 1/2 spsk. salt
Fremgangsmåde
Skær stilke af chilier – resten inkl. kerner skal vi bruge.
Pil og hak løget og hvidløg groft.
Fjern stilk og “kernehus” fra peberfrugten og hak den ligeledes grodt.
Herpå kommer du alle ingredienserne i en blender og blender indtil blandingen er helt fin.
Hæld den i en gryde eller pande og bring blandingen i kog. Herefter skruer du ned for varmen og reducerer til ca. halvdelen af væsken er dampet væk.
Si blandingen i en finmasket si. Det er vigtigt at du får presset så meget af væsken igennem sien som muligt. Husk at skrabe det lidt tykkere “sovs” af bunden af sien – det giver en god konsistens på saucen.
Hæld derefter saucen på en ren og steril flaske.