Spicy zucchinisalat tilberedt i en airfryer
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Prøv denne spicy zucchinisalat, der har fået en lyn-tur i airfryeren

Skøn grøn salat af sæsonens courgetter, der får et pift af chili, pinjekerner og hvidløg.

Spicy zucchinisalat

Sæsonens zucchinier steges sprøde i en airfryer og får efterfølgende lækkert selskab af smørstegt grøn chili og en vidunderlig sødme fra lyse rosiner og pinjekerner.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 zucchinier
  • ½ spsk. olivenolie
  • ½ grøn chili
  • ½ fed hvidløg
  • 25 g pinjekerner
  • 1 spsk. smør
  • 10 g lyse rosiner
  • kviste frisk timian
  • flagesalt og peber

Sådan gør du

  1. Skær zucchini i grove stykker.
  1. Vend med olivenolie, og steg dem sprøde i din airfryer ved 180o i ca. 10 min.
  1. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
  1. Pres hvidløget.
  1. Rist pinjekerner gyldne på en tør pande.
  1. Tilsæt smør, hvidløg, rosiner og timian, og steg et kort øjeblik.

Servering

  1. Drys chili over zucchinierne, og anret på et fad.
  1. Top med ristede pinjekerner, rosiner og timian.