
Fuldkorns-risalamande
Den klassiske risalamande tilsat en god portion fuldkorn. Vi tilbereder grøden på fuldkornsris, så desserten får mere bid, smag og struktur.
AfLone Kjær
### Opskrift på fuldkorns-risalamande
4 personer
grødris fuldkorns, 200 g
sødmælk 8 dl
salt 1⁄2 tsk.
piskefløde 3-4 dl mandler 75 g
vaniljestænger 2 stk.
sukker 2 tsk.
kirsebærsauce 1 glas
• Skyl risene, og afdryp. Kom mælk i en gryde, og bring i kog. Tilsæt ris og salt, og kog risene i ca. 1 time og 15 minutter ved svag varme. Rør i grøden undervejs, så den ikke brænder på. Afkøl grøden.
• Pisk fløden til let skum. Smut og hak mandlerne. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud.
• Findel risengrøden med en gaffel, og rør med flødeskum lidt ad gangen til den ønskede konsistens. Tilsæt vaniljekorn rørt ud i sukker og mandler.
• Servér risalamanden med lun kirsebærsauce.