
Paellaris med chorizopølse
Vi ved godt, at man ikke kan lave en klassisk paella på under 30 minutter. Men vores opskrift med chorizo og friske skiver tomat er både nem og lækker.
AfMaria Meldgaard
Paellaris med chorizopølse
Opskrift til 4 personer (30 minutter)
Det skal du bruge:
- hvidløg 4 fed
- parboiled ris 5 dl
- hvidvin 2 dl
- hønsebouillon 8 dl
- safran 0,5 g
- grønne ærter 3 dl, frosne
- chorizopølse 2-300 g, hel
- blommetomater 200 g
- olivenolie
Sådan gør du:
- Hak hvidløg, og svits dem i olie i en gryde.
- Svits risen med, og kom vin, bouillon og safran i gryden.
- Lad det hele simre under låg i 15 minutter.
- Bland de frosne ærter og 1 dl vand med risblandingen.
- Lad det koge 1 minut, læg låg på, og tag gryden af varmen.
- Skær pølsen i mindre stykker, og svits dem i olie på panden, til de er sprøde og gennemvarme.
- Skær tomaterne i tynde skiver. Vend risene med pølser og tomater, og server.