© Anders Schønnemann

Flødekogte agurker og asparges med hestebønner og fjordrejer

Allerede efter Sankt Hans er det slut med de hvide asparges. Så det er nu du skal gøre brug af en lækker opskrift som denne.

Flødekogte agurker og asparges med hestebønner og fjordrejer

Opskrift frokost til 4 personer

Det skal du bruge:

  • agurk 1 stk.
  • salt 1 spsk.
  • piskefløde 2 ½ dl
  • nybælgede hestebønner 3 dl
  • hvide asparges 12 stk.
  • salt og peber
  • pillede fjordrejer 300 g
  • lidt krydderurter til pynt

Sådan gør du:

  1. Skær agurken i 5-7 cm lange og ½ cm tykke stave. Skær kernerne fra. Drys med salt, og lad dem trække 20 min.
  2. Skræl aspargesene, og skær dem evt. i halve. Kom dem i en gryde med fløde, og lad dem simre i 2 min. Skyl agurkestykkerne godt, og dup dem tørre.
  3. Kom dem i gryden med asparges, og lad det simre nogle minutter, til aspargesene er møre.
  4. Kog bønnerne møre i letsaltet vand i ca. 5 min. Afdryp.
  5. Servér agurker og asparges med hestebønner og fjordrejer samt lidt urter.