Tomatsuppe af bagte tomater

Hertil et par nye kartoffel-hapsere, toppet med hjemmelavet myntesalt.

© Anders Schønnemann

Suppen kan serveres varm eller kold. Tip: Imens du bager tomaterne, bager du også de nye løg til hovedretten.

Opskrift til 4 personer

blommetomater 2 kg
olivenolie 6 spsk.
timian 1 lille håndfuld, friskhakket
rørsukker 2 tsk.
salt og peber
hvidvin 4 spsk.

Myntesalt:
frisk mynte 1 potte
havsalt 1 dl
nye kartofler 600 g

Sæt ovnen på 225°.

Skær tomaterne lige over, og læg dem i en bradepande.

Dryp olie henover, og drys timian, sukker, salt og peber herpå.

Bag tomaterne, indtil de begynder at tage farve, ca. 45 min. Kig til dem en gang imellem.

Tip: Vend løgene til hovedretten med lidt olie, og bag dem sammen med tomaterne i ca. 30 min.

Blend tomaterne til suppe sammen med hvidvin. Suppen skal være ganske tyk, men kan justeres med lidt vand.

Smag til med salt og peber.

Kom mynteblade og salt i en blender.

Vend salt og mynte sammen et par gange, og giv blenderen et ryst, hvis det ikke lige tager fat.

Kog kartoflerne i 12-15 min. Pil, og servér straks til suppen sammen med lidt myntesalt.

Relaterede Artikler