
Sprød tortilla med spidskålsslaw
Frisk makrel smager allerbedst først på sæsonen. Den sprøde, syrlige kålsalat får smag og konsistens til at forenes.
Af4 personer
spidskål 1 stk.
sukker 1 tsk.
fint salt 1 tsk.
radiser 1 bundt
olivenolie 2 spsk.
hindbærbalsamico 1 spsk.
frisk koriander 1 bundt
tortillaer 4 stk.
olivenolie til pensling
makrelfileter 4 stk.
salt og peber
olivenolie 1 spsk. til stegning
lime 1 stk.
• Fjern stok og de yderste blade af kålen, og snit spidskålen fint, fx på et mandolinjern.
• Drys kålen med sukker og salt, og kram den godt. Lad kålen hvile, mens det øvrige tilberedes.
• Fordel tortillaerne på en bageplade med bagepapir, og pensl med olivenolie.
• Bag dem sprøde i ovnen ved 225°. Det tager ca. 5 min.
• Skær evt. makrelfileterne til i mindre stykker. Rids skindet, uden at ridse i kødet, og kryder med salt og peber.
• Varm olien på en slip let-pande, og steg ca. 3 min. på hver side, til skindet er sprødt og fisken stegt.
• Skær radiser i skiver og vend dem i kålsalaten sammen med olie, eddike og frisk koriander.
• Servér de lune tortillaer med spidskålssalat, makrelfilet og lime skåret i både.