©

Sorte Grissini

Sprøde brødstænger farvet med blæksprutteblæk. Blækket giver ingen smag, men er meget dekorativt.

Brødstængerne kan naturligvis også laves uden blæksprutteblæk. Ca. 20 stk. Vand 21⁄2 dl Gær 25g Olivenolie 1 dl Blæksprutteblæk ca. 12 g (søg på Google) Salt 2 tsk. Durumhvedemel ca. 450 g Italiensk havsalt til pynt • Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olivenolie, blæksprutteblæk og salt. Rør, til væsken er sort. • Rør durummel i væsken, og ælt, indtil dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time. • Ælt dejen ud på et meldrysset bord. Del den i to, og skær hver del ud i ca. 10 stykker. Tril til tynde aflange pølser på ca. 20 cm, og læg dem på en bageplade med bagepapir. • Pensl brødstængerne med vand, og drys med salt. Bag grissinierne ved 225° grader i 8-10 min., eller indtil de er gyldne og sprøde. • Afkøl på en bagerist.