© Anders Schønnemann

Kold mandel- og hvidløgssuppe med grønne rosiner

Grønne rosiner er et fantastisk bekendtskab, og du kan købe dem hos etniske grønthandlere. Traditionelt serveres suppen med grønne druer.

Til 8 personer

pitabrød 3 stk.
vand ca. 8 dl, koldt
mandler 100 g, smuttede og revne
olivenolie 8 spsk.
hvidvinseddike 3 spsk.
salt
hvidløg 1-2 fed
friske ærteskud eller basilikum 2 håndfulde

Rist pitabrødene og afkøl.

Bræk brødet i mindre stykker, kom i en blender og hæld vandet herpå.

Kom resten af ingredienserne, dog ikke hvidløg, heri, og blend indtil du har en cremet og ”suppeagtig” konsistens.

Stil suppen i køleskab, indtil den skal serveres. Du må gerne lave suppen dagen før, og lade den stå natten over.

Ved servering: Riv hvidløg fint heri, og spæd med lidt mere koldt vand.

Servér straks i glas pyntet med ærteskud.