Baileys laktosefri drink iskaffe
© Noise PR

Laktosefri nyhed: Baileys lavet på mandelmælk

Nu er der gode nyheder til dig, der ikke kan tåle laktose. Baileys lancerer nemlig en laktosefri og vegansk udgave af deres likør lavet på mandelmælk.

En let cremet konsistens med noter af honning og en afsluttende smag af mandler.

Sådan smager den nye variant af Baileys – "Almande" – der netop er blevet lanceret i de nordiske lande.

Baileys som laktosefri og glutenfri

Den nye udgave af den populære likør er både laktosefri og glutenfri, og derfor perfekt egnet til dig, der er allergiker – eller som bare gerne vil smage den mandelfyldte nyhed.

Stephanie Gaunt, innovationsmanager hos Baileys, siger følgende om den nye Baileys Almande:

– Baileys er det mest elskede spiritus-brand, og vi ønskede at skabe en udsøgt forkælelse, der kan nydes af dem, som enten ikke kan tåle eller blot fravælger laktose i deres kost. Siden Baileys Almande blev lanceret i USA, er vi blevet oversvømmet med ønsker om en lancering i de nordiske lande, og vi er nu begejstrede for endelig at lancere Baileys Almande i Norden!

laktosefri Baileys-iskaffe

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 pers.

  • 100 ml friskbrygget kaffe
  • 50 ml Baileys Almande
  • isterninger

Sådan gør du

  1. Hæld Baileys Almande og den friskbryggede kaffe i en cocktailshaker fyldt med isterninger
  1. Shake for at blande ingredienserne
  1. Hæld blandingen op i høje glas fyldt med isterninger

Baileys Almande

En flaske Baileys Almande indeholder 700 ml og har en alkoholprocent på 13%. Baileys Almande har en vejledende pris på 179 kr.